Muring af finsk masseovn

Udskåret gulv

Så er tiden kommet til hvor den finske masseovn skal mures op på stedet.

Dette er del 2 – læs del 1 her – Læs sidste del her

Efter mange måneders venten, og planlægning har vi nu tid og mulighed til at få lavet en finsk masseovn.

Vejret er smukt, 20 grader og vindstille, så det betyder knap så meget at vi i en periode skal gå uden mulighed for at fyre i brændeovnen.

Oliefyret er allerede slukket så vores planlægning med tidspunktet, kunne ikke have været bedre med vejret.

Som det kan ses på billedet, er gulvet skåret ud, og det er klart til at mure kerne og bagvæg op til masseovnen.

Ovnen vejer cirka 3500 kg, så det har været vigtigt at sikre sig at gulvet kan bære vægten – se støbning af fundament til masseovn.


KT-Masseovne

KT Masseovne ved Kent Thomsen fra Viborg, kommer to mand stærk i tre dage for at lave ovnen, når du har læst denne artikel og kontakter ham for at få en masseovn selv – så sig lige at du så denne historie på VoresByg.dk

Kent kan kontaktes på telefon 22 89 53 09, på e-mail kent@thomsen.mail.dk og du kan læse mere på hans hjemmeside på KT-Masseovne.

Kent samarbejder med Esben fra ES-Masseovne i Silkeborg


Starten på muring af masseovn

Bagvæggen mures først op, da masseovnen skal stå ind under trappen.

Normalt ville de have sat kernen først og muret yderen af masseovnen efterfølgende, men i dette tilfælde hvor det ikke er en standardiseret løsning, må de starte med at mure bagvæggen op først.

Det er almindelige massive mursten – men det mørtel der bruges mellem stenene er sand, ler og papir (det papir der bruges til isolering – og som er varmebestandigt).

Her kan man bedre se trappen, og hvilken udfordring det ellers ville have været at stå inde under trappen og mure denne væg i fuld højde.

Muring under trappe

Der skal være 20 mm til alt brandbart materiale, så det er lidt af et puslespil at få det hele til at gå op i en højere enhed.

De har tæpper med til at gå på når de kommer og skal mure ovnen op, så gulv og andre ting ikke tager skade af det. Dertil kommer alle de forskellige typer sten der er – almindelige røde massive mursten, så er der nogle mega tunge brandsikre mursten til indeni ovnen, og nogle helt andre.

Nu er jeg dog ikke selv murer, så jeg kender ikke den store forskel mellem de forskellige sten.

Renselågen i skorstenen forbliver hvor den er – stadig frit tilgængelig for skorstensfejer.

Diamant skær

Masseovn manden har sit udstyr i orden, medbringer en diamant skærende rundsav beregnet til at skære sten over, så de enkelte dele tilpasses helt nøjagtigt som vi gerne vil have det.

Det skal siges, at vi har haft ham herude et par gange efterhånden og fået råd og vejledning til eksempelvis hvor ovnen bør stå, hvordan de varme kobberrør skulle støbes ned, forslag til udformningen af masseovnen – der er utroligt mange forskellige måder alting kan gøres på – så det bliver ens helt egen design.

Masseovn aske kammer

Så er masseovnen’s askekammer og bagvæggen bygget op.

Den hestesko formede på billedet til højre er askekammeret – der er så meget plads i den, at hvis man kun fyrer med rent træ – vil den kun skulle tømmes en til to gange om året.

Da denne ikke er udsat for den vildeste varme, så er den også opbygget i rene massive røde mursten. Mørtel til at samle stenene er stadig ler, sand og papirsmuld.

Det kan nemlig give sig – og en ovn vil give sig en del når den opvarmes til 900 grader, og igen ned til 20 grader.

Havde de brugt almindelig mørtel ville der ikke gå langt tid inden hele ovnen ville falde fra hinanden fordi det efterhånden vil give sig så meget, at er kommer revner og sprækker over det hele.

Det kan såmænd også ske med ler at der kommer revner – men de kan nemt udbedres ved at skrabe den ene fuge ud, og fylde den op når den er helt vildt varm.

Masseovn brandfast brændselskammer

Masseovn brandfast brændselskammer.

Masseovnens brandfaste brændselskammer er nu monteret.

Dette er lavet i meget tunge og massive sten der kan holde til 1400 graders varme.

De er sådan set lige så tunge som marmor, de gule sten – lavet i Indien så vidt jeg husker.

Bag selve kammeret er midlertidig opsat en “radiator”, der vil modtage varmen fra ovnen – denne bliver også koblet sammen med endnu en radiator ovenpå hele kernen, som så vil levere varme igennem de kobberrør vi har støbt ned i gulvet hele vejen ud til teknik rummet.

Brændkammeret

Masseovnens brændsels kammer

Masseovnens brændsels kammer er 63cm dybt, 38cm bredt og cirka 33cm højt.

Hvilket vil sige at principielt kan den tage 0,08m3 brænde på en gang, eller hvis man bruger aske træ med en 690kg massefylde per m3 – så vil det svare til 54kg brænde, vel og mærke hvis man kunne lægge en massiv klump træ ind i ovnen.

Normalt afbrænding er dog med 8-14kg brænde.

Masseovnen er netop blevet CE godkendt på Teknologisk Institut. Kontakt Kent fra KT-Masseovne for mere information, og sig at du har set denne side VoresByg.dk

Masseovnens bageovn

Masseovnens bageovn

Nu er masseovnen kommet så langt i byggeriet at man kan se bageovnens ovnkammer.

Ovnens bageovn, er 63cm dybt, 38cm bredt og cirka 25cm højt.

Normalt vil man tænde op om morgenen, og så kan man lave mad i ovnen omkring klokken 15 -> 18. Men nogle mennesker tænder også op i ovnen omkring klokken 18 og langtidssteger mad fra morgenstunden klokken 7 til som så er færdig til at tage ud omkring klokken 17.30 – 18.00 om aftenen, hvorpå man jo så kan tænde op igen.

Under alle omstændigheder, regner vi med at vi i vinterhalvåret kan spare en masse penge på at lave mad i masseovnen fremfor at bruge komfur og vores elektriske ovn.

Masseovnens madlavningskammer

Masseovnens virkningsgrad

Masseovnens virkningsgrad (hvor effektiv den er til at lave varme ud af træets eller materialets ophobede energi), er på hele 88% – hvor en almindelig brændeovn er på cirka 70-80%.

Et 20 år gammelt oliefyr har typisk en virkningsgrad på 80%, og et helt nyt oliefyr har på 90%.

Et stokerfyr har en virkningsgrad på cirka 80 – 85%

Efter min egen personlige overbevisning, og fordi vi bor i et så naturskønt område, vil vi helst ikke bruge fossile brændstoffer så meget – så selvom vi egentlig kunne få en marginal bedre virkningsgrad på et oliefyr, ville det være det bedste for OS at få en masseovn. Dertil kommer så også at vi får en bonus ved at bruge masseovnen til at lave mad, og derved sparer strøm på at lave maden.

En anden fordel, er også at masseovnen kun skal fyres op en gang om dagen, og derfor sparer vi en masse arbejde i forhold til en brændeovn.

Røgen der kommer ud af skorstenen, er meget mere ren end den røggas der kommer ud når man bruger eksempelvis en brændeovn, oliefyr eller lignende.

Røggas kanal masseovn

Masseovnens røggas kanal

På billedet kan man se at masseovnen’s kerne nu er omgivet af en røggas kanal.

Det karakteristiske ved en finsk masseovn, er at den er opbygget af en indre kerne med et fyrrum og et sekundært brændkammer, hvor der opnås temperaturer på op til 1000 gr. C, og en ydre skal, der leder varmen fra masseovnen og ud til omgivelserne.

Den smalle åbning mellem masseovnens kamre bevirker at røg , flammer og gasser tvinges op i fart og turbulerer hvilket giver en god forbrænding og dermed en høj effektivitet.

Blandt andet derfor er masseovnen også specielt velegnet til at tilsluttes en røggassamleledning. (Flere ildsteder på samme skorsten).

Top radiator til masseovnen

Top radiator til masseovnen

Så er det tid til at ligge top radiatoren ovenpå masseovnen. Denne radiator er den af de to radiatorer der optager mest varme, men der dog koblet sammen med den anden radiator også, for at give mere overflade til at optage varmen..

Vandet flyder kontinuerligt i disse radiatorer og bliver derfor ikke særligt høj temperatur – og derfor kan varmen fra masseovnen nemmere spredes rundt i alle rum i vores 165 kvadratmeter store hus.

Gulvvarmen i alle rum på omkring 80m2 skulle kunne opvarmes ret let med denne masseovn.

Kent Thomsen, ovnbyggeren, har selv 100m2 gulvvarme som han varmer op med masseovnen – så vores gulv burde let kunne være med.

Læs sidste del her


Bygning af finsk masseovn

Bygning af finsk masseovn

Dette er del 1 – læs del 2 her – Tredje og sidste del

Det har længe været et ønske for os, at få en finsk masseovn i huset også.

masseovn

Dette er eksempel, men det er IKKE vores egen masseovn. Den er nemlig under opbygning.

En finsk masseovn, også kaldet en masseovn, er i princippet en kerne (brandkammer) med en masiv murstens kåbe rundt om.

Fordele ved en masseovn:

Selve masseovnens fordel, er at man kun skal fyre omkring en gang i døgnet i den, og alt brændsel skal brænde af så hurtigt som muligt. Det vil tage cirka 45 minutter at brænde alt træet af. Træet skal helst være hurtigt brændbart træ, som f.eks. fyretræ, som så også er noget af det billigste træ man kan finde da det er hurtigt voksende, og for mange anses som værende “affaldstræ”.

Masseovnen oplagrer varmen i alle de sten der er, i kåben rundt om ovnen og i alle materialer der er nær ved masseovnen. Blandt andet derfor skal der også være et meget solidt fundament når man skal have masseovn. Vores masseovn fundament er cirka 1m dybt og i rent beton. Vi vidste jo i forvejen at vi ville have masseovnen.

På et almindeligt fyringsår, i et normalt 150-200m2 isoleret hus, skulle det koste cirka 10-15 rummeter træ at fyre hele huset op i en hel sæson. Fyrretræ koster cirka 200-300kr per rummeter i forhold til bøgetræ folk normalt fyrer med i brændeovn der koster 300-500kr per rummeter.

Så hvis alle de informationer er rigtige, skulle vi kunne fyre vores hus op for 3.000 – 5.000 kr på et år, ikke at indregne de andre fordele.

En anden fordel er at den masseovn vi har valgt at få etableret, er med bageovn indbygget, så i vinterperioden kan vi bage alle mulige madretter i ovnen, og igen spare på vores el-regning når vi laver mad. Det forventes også at vi får et par pizzaer eller tre i løbet af en sæson 🙂 da det jo netop er en stenovn – og stenovns bagte pizzaer er de bedste 🙂

Markering på gulvet hvor ovnen skal væreVores opsætning af masseovnen

Vi har valgt, at få en varmespiral ind i ovnen, så vi kan forsyne vores gulvvarme med varmt vand fra masseovnen. Vandet vil cirkulere hele tiden, så det vil aldrig blive over de 30-40 grader som gulvvarme maksimalt må blive udsat for, samtidig vil det også forsyne de få tilbageværende radiatorer (4) i huset.

På billedet til højre kan man se markeringen med isolertape hvor vi havde besluttet at ovnen skulle være – og den gamle brændeovn.

De to rør der stikker op i højre side af billedet, er to 15mm kobberrør der skal forsyne med varmt vand til resten af husets gulvvarme og radiatorer.

Som det ses på Rionet og Gulvvarme i hele huset, har vi gulvvarme i hele huset – og det skal jo forsynes med varme på en eller anden måde, og jeg vil egentlig helst undgå at det skal betales med olie afbrænding.

Udskåret med rundssav

Udskæring af klik gulvet mens det ligger ned kræver noget omtanke, men efter at have allieret mig med min far til råd og vejledning, har jeg købt en lille håndrundsav i Harald Nyborg, og skæredybde cirka 8mm.

Gulvet er 7mm tykt, og det grønne lyddæmpende nedenunder gulvet er cirka 4mm. Derfor var der lidt at give af.

Selve masseovnen fylder 105cm i dybde, 119cm i bredde og 208cm i højde.

Dertil kommer så den varmebænk som ikke kan ses her på billedet, andet end den sorte isolerbånd – og lufthullet vi har lavet – der skal være inde i varmebænken.

Anden vinkelLufthullet vil altså ikke være synligt, andet end der vil være et skydespjæld så der kan trækkes luft ind til afbrænding af alt det træ.

Alternativet var at vi skulle have haft et vindue til at stå åben hver gang vi tænder op i masseovnen, og det vil vi allerhelst undgå – for så stikker varmen jo bare af den vej.

Varmen stiger jo netop opad, altså bør luft indtrækket være i gulvet – og når du alligevel er ved at støbe gulvet, så betyder det jo ikke noget at lægge et ekstra rør ned i gulvet til luftindtræk.

Læs videre på del 2 her >>  eller Tredje og sidste del


KT-Masseovne

KT Masseovne ved Kent Thomsen fra Viborg, kommer to mand stærk i tre dage for at lave ovnen, når du har læst denne og de følgende artikler, kontakter ham for at få en masseovn selv – så fortæl ham lige at du så denne historie på VoresByg.dk

Kent kan kontaktes på telefon 22 89 53 09, på e-mail kent@thomsen.mail.dk og du kan læse mere på hans hjemmeside på KT-Masseovne.

Kent samarbejder med Esben fra ES-Masseovne i Silkeborg


Fliserne i badeværelset – Imola Camelot

Fliserne i badeværelset

Vi har nu valgt hvilke fliser vi vil have i badeværelset.

Badeværelset er 232 x 418 cm – totalt areal dermed 9,96 m2

Vi var egentlig enige, om at badeværelsets klinker eller fliser skulle være rustik udseende, som resten af huset nu engang er. Huset er jo som bekendt fra 1892, og dermed vil det måske være en skam at sætte det helt i stand og være totalt up to date med nutidens udseende, hvorfor vi heldigvis endelig har fundet nogle fliser der vil matche.

Imola Camelot  30wVi valgte derfor denne flise, en Imola Camelot – som vi fandt inde ved XL-Byg i Skive til en pris af 299,- per m2.

Jeg må tilstå, at jeg valgte at søge på Google da jeg så kom hjem for at finde ud af om det var muligt at finde noget der var lidt mere billigt – altså fra samme leverandør, da det jo er lidt forskelligt hvad de enkelte firmaer mener de skal have i avance på de enkelte varer.

Jeg fandt så flisen ved Flise-Eksperten.dk til en noget lavere pris, på daværende tidspunkt 199,- per m2, hvorfor jeg så har bestilt fliserne her.

Noget tid efter – kom XL-Byg Viborg og leverede fliserne…??? Jow, Flise-Eksperten.dk bruger så åbenbart XL-Byg som leverandør af fliserne… Og så kan man så spørge sig selv hvorfor XL-Byg Skive, skulle have så meget mere for dem, når det nu engang er samme firma, der leverer til Flise-Eksperten.dk

Herlekin Flise Mønster

 

 

 

 

 

 

 

 

Løgstrup Murerforretning

Det er vores mening, at få fliserne lagt i Herlekin Flise Mønster som ovenfor, hvorfor jeg har valgt at kontakte Løgstrup Murerforretning for at få en pris over hvad det vil koste at få lagt, samt hvilke muligheder der er.

Rene fra Løgstrup Murerforretning var her i fredags for at danne sig et overblik over opgaven, og gjorde klart at han blev nødt til at slibe gulvet ned, spartle det op og så videre, for at få et så godt resultat som muligt – ellers vil han ikke lægge sit navn til det. Forståeligt nok, sådan har jeg det jo også med mit eget arbejde. 🙂

Vi får svar fra Rene mandag og skal herefter finde ud af hvorvidt vi skal vente lidt eller få det lavet af Rene alene. Opdateringer følger naturligvis herinde.

 

Opsætning af køkkensokkel i glasbyggesten – med ledbånd lys

Opsætning af køkkensokkel i glasbyggesten – med ledbånd lys

Jeg har ALDRIG set det her ude på nettet, nogle mennesker har dog forsøgt at klistre LED bånd op under deres køkkenskabe, og har derved lavet et såkaldt “Flydende køkken”, og nogle har brugt plastik plader – plexiglas plader.

Problemet med plexiglas er at man kan se det eventuelle skidt der måtte samle sig under køkkenelementerne, og det kan man ikke så godt gennem glasbyggesten.

Jeg lavede en tidligere tråd her på VoresByg.dk med kaldet Glasbyggesten som sokkel i køkken – med lys i. Men der er gået nogle måneder fra ideen først begyndte at spille til jeg endelig fik det til at blive til noget.

Igennem tiden har der været cirka 50/50 for og imod ideen – men nu efter at det er lavet, og folk har set det, har kun een person sagt at han ikke syntes videre om det.

Så her følger lidt billeder og forklaring om hvordan det blev til fra idé til virkelighed.

Lidt tanker og udregninger · Hvordan laves det · Total udgifter

Køkkenet endelig resultatLidt tanker og udregninger

Efter min egen (og en del andres) mening, giver det køkkenet et væsentligt pift opad – og får køkkenet til at ligne en million (eller noget nær en million), hvilket er ret godt gjort – da vi kun har givet 3.500,- for vores “nye” 20 år gamle køkken, dog eksklusive indbygnings kogeplader (fundet brugt til 250,-) og emhætten – købt ny til 3.600,-

Dertil kommer – at lyset i soklen, bruger 20 watt (En enkelt gammeldags pære bruger 25-40 watt) – og de enkelte LED i ledbåndet har en levetid på 30-50.000 timer.

Med hensyn til levetiden, har jeg lavet lidt udregninger – hvis vi har lyset tændt i gennemsnit otte timer om dagen, vil de altså holde til (30.000 til 50.000) / 365 dage x 8 timer

Regnestykket lyder så at soklens levetid er
30.000 / 2.920 = 10,27 år
til
50.000 / 2.920 = 17,12 år

Det vil sige, at vi kan forvente at jeg skal pille køkkenet ned og skifte LEDbåndet ud om 10-17 år… Det kan jeg nok godt finde mig i, vi får nok også nyt køkken inden da.

Her er lidt billeder af det endelige resultat inden jeg går igang med at forklare hvordan det er lavet.

Hvordan laves det?

Jeg tog nogle billeder mens jeg lavede soklen, og de er så her, trin for trin. Klik eventuelt de enkelte billeder for mere information.

Mellem hver glasbyggesten satte jeg nogle træklodser som adskillere – lavet i egetræ, fordi vi skal have egetrin på vores trappe – og gulvet er i rustik eg.

Før vi forsøgte at klistre noget silikone på gulvet, er gulvet grundet med “forankringsgrunder” for at være helt sikker på at det vil holde godt fast.

Samtidig brugte jeg rigelig med tid til at stille alle glasbyggesten og træklodser op, for at være HELT sikker på at det passede efter hensigten.

Jeg har startet med at tegne med en tømmerblyant på gulvet, så jeg kan var sikker på at jeg ret let kunne sætte stenene på gulvet uden at bekymre mig det store over hvordan jeg fik dem sat. Også for at undgå at der kom bygge silikone hvor det ikke skulle være.  Jeg startede med en egetræ klods inde mod væggen og dernæst en glasbygge sten.Jeg har startet med at tegne med en tømmerblyant på gulvet, så jeg kan var sikker på at jeg ret let kunne sætte stenene på gulvet uden at bekymre mig det store over hvordan jeg fik dem sat. Også for at undgå at der kom bygge silikone hvor det ikke skulle være.

Jeg startede med en egetræ klods inde mod væggen og dernæst en glasbygge sten.

Som det kan ses på dette billede, er der brugt byggesilikone op mod væggen. Desuden er det under træklodsen, under glasbyggestenen og i siden af glasbyggesten på begge sider. Det samme gør sig naturligvis også gældende på træklods #2. Træklodser og glasbyggesten bliver presset godt og grundigt ned i byggesilikonen.

Jeg brugte den grå da jeg har bedst erfaring med at denne binder bedst.

Der er savet et hjørne af de smalle træklodser mellem glasbyggesten - fordi LED båndet bliver klistret direkte på glasbyggestenene - det forlænger levetiden på LED bånd fordi de kan komme af med den smule varme de producererI hjørnerne er brugt en lidt større egetræ klods, denne er 95 x 95 x 195 mm (de mindre er 30 x 95 x 195 mm).

Der er savet et hjørne af de smalle træklodser mellem glasbyggesten – fordi LED båndet bliver klistret direkte på glasbyggestenene – det forlænger levetiden på LED bånd fordi de kan komme af med den smule varme de producerer.

 

Et billede taget lidt på afstand - som det kan ses her, er der et *hul* i soklen, som der egentlig ikke burde være - men dette hul er til opvaskemaskinen. Alternativet var at gå ud og finde en dyr opvaskemaskine der kunne være der - men det sagde regnskabet at det ikke skulle være...Et billede taget lidt på afstand – som det kan ses her, er der et *hul* i soklen, som der egentlig ikke burde være – men dette hul er til opvaskemaskinen.

Alternativet var at gå ud og finde en dyr opvaskemaskine der kunne være der – men det sagde regnskabet at det ikke skulle være…

 

Nu er alle sten klistret fast, jeg bruger en vaterpas til at skubbe dem på plads med så de alle står helt lige.

Samtidig har jeg lagt et stykke af det kommende gulv for at danne mig et indtryk af hvordan det mon kommer til at se ud.

 

 

Den inderste del af soklen, ind mod væggen – er lavet af leca sten – de har samme højde som glasbyggesten – og giver derfor intet problem med at få tingene til at stå lige.

Desuden er de super stærke som glasbyggesten – så det vil give en meget stærk konstruktion der vil kunne holde til lidt af hvert.

 

Nogle af de lecasten skal tilpasses i længden, her brugte jeg en gammel økse til at hakke dem over i korrekt længde – og sikrer mig til stadighed at alting står lige med vaterpasset.

Der blev lidt tilpasning henne omkring kloakken (pakket ind med en plastikpose på billedet).

 

Efter soklen og lecasten er sat males gulvet hvidt med en billig modehvid farve.

Samtidig maler jeg også alle lecasten med hvid så de reflekterer lyset tilbage bedre end de ville have gjort hvis de var rå og grå.

 

Resultatet blev nu meget pænt.

Leca sten fik endnu en gang maling efter dette billede var taget.

Igen gik jeg efter alting for at være sikker på at der ikke var maling på glasbyggesten eller på træ.

Efter disse billeder blev taget, satte jeg seks meter billigt LED bånd på glasbyggesten (to styk købt i Jem og Fix til 199kr stykket).


Total udgifter til denne sokkel blev:

Glasbyggesten: cirka 300,-
Ledbånd: cirka 400,-
Lecasten: cirka 150kr,-
Træ: gratis takket være min superfar 🙂
Maling: Havde vi, men det er måske 50kr totalt.

Total pris: cirka 900,-

 NB: Nogle mennesker siger, at det IKKE er muligt – at skære i glasbyggesten – men det var jeg nødt til – så er jeg ligeglad om det ikke kan lade sig gøre.

Første forsøg gik godtnok ikke særlig godt – stenen imploderede ganske simpelt..

Men så borede jeg et lille hul i den side der skulle skæres af – satte gaffatape på glasbyggestenen hvor snittet skulle være, markerede stenen op og brugte en vinkelsliber med flisediamantskær på hvor jeg forsigtigt i mange snit skar igennem stenen, og fik et faktisk ganske flot snit i stenen – så det har den samme vinkel. Det kan svagt anes på dette billede (markeret med rødt):

Fuldt galleri:

 

En lille gennemgang af hvor langt vi er nået (Video)

En lille gennemgang af hvor langt vi er nået

Hejsa alle interesserede.

Her er en lille gennemgang i videoformat af hvor langt vi nu engang er nået i huset indtil nu.

Budgettet har været temmelig begrænset, men takket være min far, Svigermor Conny, min søn Thor, Bonus mor Inge, Palle, Jan og naturligvis Berit og jeg (gad vide om jeg har glemt nogen) – er vi nået ufatteligt langt for de 75.000 kroner vi oprindeligt har lånt til renovering af boligen.

Dertil skal siges, at vi har faktisk alt købt hjem bortset fra maling og gipsplader til loftet – så der kommer ikke yderligere udgifter. Gulvet, underlaget til gulv, sokkel til køkken, køkkenet, døre og alt muligt andet er købt hjem.

For at være ærlig, har det været nogle hårde måneder, dog syntes jeg også – at vi har nået meget, og huset bliver for hver dag – mere og mere færdigt. Det ender jo med at vi snart kan flytte ud af førstesalen og begynde at benytte stueetagen også.

På førstesalen har vi et soveværelse, stue, badeværelse og køleskabet til at stå, samt kontoret midlertidigt monteret i stuen. Det fungerer meget godt – omend det da bliver dejligt at have et ordentligt køkken, med opvaskemaskine, ovn, vask og lignende – da det er lidt træls at stå i badeværelset på førstesalen og vaske op i toiletvasken.

Man skal dog nok tænke sådan; at næsten lige meget hvor ringe forhold vi har på nuværende – så er de forhold ekstremt meget bedre end mange andre mennesker rundt i verden har. Og med det blik, så har vi det egentligt meget godt 🙂