Støbning af udendørs vindueskarm

Støbning af udendørs vindueskarm

Da vi har fjernet en af vores døre – som vendte direkte ud til vejen – var det nødvendigt for symetrien at bevare et vindue.

Problemet var at vindueskarmene ser meget specielle ud og vi havde jo slet ikke den eksisterende form til det.

Heldigvis er min far rigtig god til at bruge sine hænder (MANGE TAK FOR DIN HJÆLP GAMLE!) – så han lovede at lave en ny version og ny form der passede til de gamle vindueskarme.

Personligt tænkte jeg godtnok mit om det, for det er vel ikke sådan lige til at lave en ny vindueskarm?

Alligevel tegnede han et tværsnit af vindueskarmen, og tog den med sig hjem.

StøbeformEfter lidt ventetid, var vi på besøg ved ham og pludselig præsenterer han et monster af en støbeform til vindueskarmen…

Lavet af en del træ, lidt plexiglas og et stykke110mm kloakrør.

Lidt tvivlende om hvorvidt det nu passede tog jeg hjem og satte det på.

Det eksisterende vindueskarms tværsnit og det nye ser faktisk meget ens ud efter min mening.

Med til at støbe den var Thor (min yngste søn) samt undertegnede – så med til at lave selve den vindueskarm var faktisk hele tre generationer.

Det må siges at være en dejlig ting at se på.

Naturligvis er der en lille smule støbehuller i vindueskarmen, men det skal jeg nu nok få udbedret.

 

 

 

 

Husets declaration, byggetilladelsen fra 1. november 1892

Husets declaration, byggetilladelsen fra 1. november 1892

Virksundvej 1, Declaration 1. november 1892 side 1 af 2Lidt ved skæbnens ironi, har jeg fundet husets declaration (stavedes sådan i 1892) eller så vidt jeg kan forstå selve husets udstyknings og bygge tilladelse, mens jeg var igang med at lede servituter igennem i forbindelse med vores byggetilladelse ansøgning.

Jeg har dog TEMMELIG svært ved at læse håndskriften, netop fordi den er fra 1892, er mange af ordene stavet anderledes end de bliver nu om dage.

Jeg har dog indtil videre tydet det således:

Underskrevne Niels Smidt, ejer af matr. no. 19b af Kvols by og Sogn, Fjends Hjerred erklærer herverd i Anledning af den mig af Viborg Amtsraad givne Tilladelse til: at opføre…

Det vil glæde Berit og mig MEGET hvis nogen er i stand til at oversætte og fortælle hvad der helt nøjagtigt står på de papirer – se her nedenfor…

Virksundvej 1, Declaration 1. november 1892 side 1 af 2Virksundvej 1, Declaration 1. november 1892 side 2 af 2

Declaration PDF – bedre opløsning

Masseovn – endeligt resultat

Masseovn færdig - bortset fra fliser foran og maling

Masseovn – endeligt resultat

Det har været tre dage med store forandringer i byggeriet af masseovnen.

Læs først og anden del af dette – hvis du ikke har læst dem endnu.

Det har været en vigtig ting for os, at vi blandt andet skåner miljøet for at afbrænde cirka 1000-1200 liter olie hvert år, samt at vi også kan spare markante penge på vores fyring.

Hvert år vil vi sandsynligvis skulle bruge mellem otte til tolv rummeter træ, hvis vi bruger fyrretræ. (Det koster cirka 4.000,- årligt).

Mindre træ hvis vi bruger de lidt hårdere træsorter, derudover vil det røg vi lukker ud gennem skorstenen være *Meget* renere end det man normalt lukker ud af en brændeovn igennem skorstenen.

Dertil kommer, oveni – at der er en ovn i masseovnen, man kan bruge til madlavning, eller nærmere to ovne – for man kan også bruge fyringsrummet til at stege f.eks. kartofler i en stegeso eller bradepande.

Personligt glæder jeg mig meget til at smage en flæsesteg eller andesteg tilberedt i masseovnen, med en smule røget smag (som man får ved grill – hvis man lige lægger lidt bøgetræ i toppen af grillen under grillning).

Her er et galleri af billederne fra dag tre fra masseovnens opbygning

 

 


KT-Masseovne

KT Masseovne ved Kent Thomsen fra Viborg, kom to mand stærk i tre dage for at lave ovnen, når du har læst denne og de forrige artikler, kontakter ham for at få en masseovn selv – så fortæl ham lige at du så denne historie på VoresByg.dk

Kent kan kontaktes på telefon 22 89 53 09, på e-mail kent@thomsen.mail.dk og du kan læse mere på hans hjemmeside på KT-Masseovne.

Kent samarbejder med Esben fra ES-Masseovne i Silkeborg


Muring af finsk masseovn

Udskåret gulv

Så er tiden kommet til hvor den finske masseovn skal mures op på stedet.

Dette er del 2 – læs del 1 her – Læs sidste del her

Efter mange måneders venten, og planlægning har vi nu tid og mulighed til at få lavet en finsk masseovn.

Vejret er smukt, 20 grader og vindstille, så det betyder knap så meget at vi i en periode skal gå uden mulighed for at fyre i brændeovnen.

Oliefyret er allerede slukket så vores planlægning med tidspunktet, kunne ikke have været bedre med vejret.

Som det kan ses på billedet, er gulvet skåret ud, og det er klart til at mure kerne og bagvæg op til masseovnen.

Ovnen vejer cirka 3500 kg, så det har været vigtigt at sikre sig at gulvet kan bære vægten – se støbning af fundament til masseovn.


KT-Masseovne

KT Masseovne ved Kent Thomsen fra Viborg, kommer to mand stærk i tre dage for at lave ovnen, når du har læst denne artikel og kontakter ham for at få en masseovn selv – så sig lige at du så denne historie på VoresByg.dk

Kent kan kontaktes på telefon 22 89 53 09, på e-mail kent@thomsen.mail.dk og du kan læse mere på hans hjemmeside på KT-Masseovne.

Kent samarbejder med Esben fra ES-Masseovne i Silkeborg


Starten på muring af masseovn

Bagvæggen mures først op, da masseovnen skal stå ind under trappen.

Normalt ville de have sat kernen først og muret yderen af masseovnen efterfølgende, men i dette tilfælde hvor det ikke er en standardiseret løsning, må de starte med at mure bagvæggen op først.

Det er almindelige massive mursten – men det mørtel der bruges mellem stenene er sand, ler og papir (det papir der bruges til isolering – og som er varmebestandigt).

Her kan man bedre se trappen, og hvilken udfordring det ellers ville have været at stå inde under trappen og mure denne væg i fuld højde.

Muring under trappe

Der skal være 20 mm til alt brandbart materiale, så det er lidt af et puslespil at få det hele til at gå op i en højere enhed.

De har tæpper med til at gå på når de kommer og skal mure ovnen op, så gulv og andre ting ikke tager skade af det. Dertil kommer alle de forskellige typer sten der er – almindelige røde massive mursten, så er der nogle mega tunge brandsikre mursten til indeni ovnen, og nogle helt andre.

Nu er jeg dog ikke selv murer, så jeg kender ikke den store forskel mellem de forskellige sten.

Renselågen i skorstenen forbliver hvor den er – stadig frit tilgængelig for skorstensfejer.

Diamant skær

Masseovn manden har sit udstyr i orden, medbringer en diamant skærende rundsav beregnet til at skære sten over, så de enkelte dele tilpasses helt nøjagtigt som vi gerne vil have det.

Det skal siges, at vi har haft ham herude et par gange efterhånden og fået råd og vejledning til eksempelvis hvor ovnen bør stå, hvordan de varme kobberrør skulle støbes ned, forslag til udformningen af masseovnen – der er utroligt mange forskellige måder alting kan gøres på – så det bliver ens helt egen design.

Masseovn aske kammer

Så er masseovnen’s askekammer og bagvæggen bygget op.

Den hestesko formede på billedet til højre er askekammeret – der er så meget plads i den, at hvis man kun fyrer med rent træ – vil den kun skulle tømmes en til to gange om året.

Da denne ikke er udsat for den vildeste varme, så er den også opbygget i rene massive røde mursten. Mørtel til at samle stenene er stadig ler, sand og papirsmuld.

Det kan nemlig give sig – og en ovn vil give sig en del når den opvarmes til 900 grader, og igen ned til 20 grader.

Havde de brugt almindelig mørtel ville der ikke gå langt tid inden hele ovnen ville falde fra hinanden fordi det efterhånden vil give sig så meget, at er kommer revner og sprækker over det hele.

Det kan såmænd også ske med ler at der kommer revner – men de kan nemt udbedres ved at skrabe den ene fuge ud, og fylde den op når den er helt vildt varm.

Masseovn brandfast brændselskammer

Masseovn brandfast brændselskammer.

Masseovnens brandfaste brændselskammer er nu monteret.

Dette er lavet i meget tunge og massive sten der kan holde til 1400 graders varme.

De er sådan set lige så tunge som marmor, de gule sten – lavet i Indien så vidt jeg husker.

Bag selve kammeret er midlertidig opsat en “radiator”, der vil modtage varmen fra ovnen – denne bliver også koblet sammen med endnu en radiator ovenpå hele kernen, som så vil levere varme igennem de kobberrør vi har støbt ned i gulvet hele vejen ud til teknik rummet.

Brændkammeret

Masseovnens brændsels kammer

Masseovnens brændsels kammer er 63cm dybt, 38cm bredt og cirka 33cm højt.

Hvilket vil sige at principielt kan den tage 0,08m3 brænde på en gang, eller hvis man bruger aske træ med en 690kg massefylde per m3 – så vil det svare til 54kg brænde, vel og mærke hvis man kunne lægge en massiv klump træ ind i ovnen.

Normalt afbrænding er dog med 8-14kg brænde.

Masseovnen er netop blevet CE godkendt på Teknologisk Institut. Kontakt Kent fra KT-Masseovne for mere information, og sig at du har set denne side VoresByg.dk

Masseovnens bageovn

Masseovnens bageovn

Nu er masseovnen kommet så langt i byggeriet at man kan se bageovnens ovnkammer.

Ovnens bageovn, er 63cm dybt, 38cm bredt og cirka 25cm højt.

Normalt vil man tænde op om morgenen, og så kan man lave mad i ovnen omkring klokken 15 -> 18. Men nogle mennesker tænder også op i ovnen omkring klokken 18 og langtidssteger mad fra morgenstunden klokken 7 til som så er færdig til at tage ud omkring klokken 17.30 – 18.00 om aftenen, hvorpå man jo så kan tænde op igen.

Under alle omstændigheder, regner vi med at vi i vinterhalvåret kan spare en masse penge på at lave mad i masseovnen fremfor at bruge komfur og vores elektriske ovn.

Masseovnens madlavningskammer

Masseovnens virkningsgrad

Masseovnens virkningsgrad (hvor effektiv den er til at lave varme ud af træets eller materialets ophobede energi), er på hele 88% – hvor en almindelig brændeovn er på cirka 70-80%.

Et 20 år gammelt oliefyr har typisk en virkningsgrad på 80%, og et helt nyt oliefyr har på 90%.

Et stokerfyr har en virkningsgrad på cirka 80 – 85%

Efter min egen personlige overbevisning, og fordi vi bor i et så naturskønt område, vil vi helst ikke bruge fossile brændstoffer så meget – så selvom vi egentlig kunne få en marginal bedre virkningsgrad på et oliefyr, ville det være det bedste for OS at få en masseovn. Dertil kommer så også at vi får en bonus ved at bruge masseovnen til at lave mad, og derved sparer strøm på at lave maden.

En anden fordel, er også at masseovnen kun skal fyres op en gang om dagen, og derfor sparer vi en masse arbejde i forhold til en brændeovn.

Røgen der kommer ud af skorstenen, er meget mere ren end den røggas der kommer ud når man bruger eksempelvis en brændeovn, oliefyr eller lignende.

Røggas kanal masseovn

Masseovnens røggas kanal

På billedet kan man se at masseovnen’s kerne nu er omgivet af en røggas kanal.

Det karakteristiske ved en finsk masseovn, er at den er opbygget af en indre kerne med et fyrrum og et sekundært brændkammer, hvor der opnås temperaturer på op til 1000 gr. C, og en ydre skal, der leder varmen fra masseovnen og ud til omgivelserne.

Den smalle åbning mellem masseovnens kamre bevirker at røg , flammer og gasser tvinges op i fart og turbulerer hvilket giver en god forbrænding og dermed en høj effektivitet.

Blandt andet derfor er masseovnen også specielt velegnet til at tilsluttes en røggassamleledning. (Flere ildsteder på samme skorsten).

Top radiator til masseovnen

Top radiator til masseovnen

Så er det tid til at ligge top radiatoren ovenpå masseovnen. Denne radiator er den af de to radiatorer der optager mest varme, men der dog koblet sammen med den anden radiator også, for at give mere overflade til at optage varmen..

Vandet flyder kontinuerligt i disse radiatorer og bliver derfor ikke særligt høj temperatur – og derfor kan varmen fra masseovnen nemmere spredes rundt i alle rum i vores 165 kvadratmeter store hus.

Gulvvarmen i alle rum på omkring 80m2 skulle kunne opvarmes ret let med denne masseovn.

Kent Thomsen, ovnbyggeren, har selv 100m2 gulvvarme som han varmer op med masseovnen – så vores gulv burde let kunne være med.

Læs sidste del her


Opsætning af køkkensokkel i glasbyggesten – med ledbånd lys

Opsætning af køkkensokkel i glasbyggesten – med ledbånd lys

Jeg har ALDRIG set det her ude på nettet, nogle mennesker har dog forsøgt at klistre LED bånd op under deres køkkenskabe, og har derved lavet et såkaldt “Flydende køkken”, og nogle har brugt plastik plader – plexiglas plader.

Problemet med plexiglas er at man kan se det eventuelle skidt der måtte samle sig under køkkenelementerne, og det kan man ikke så godt gennem glasbyggesten.

Jeg lavede en tidligere tråd her på VoresByg.dk med kaldet Glasbyggesten som sokkel i køkken – med lys i. Men der er gået nogle måneder fra ideen først begyndte at spille til jeg endelig fik det til at blive til noget.

Igennem tiden har der været cirka 50/50 for og imod ideen – men nu efter at det er lavet, og folk har set det, har kun een person sagt at han ikke syntes videre om det.

Så her følger lidt billeder og forklaring om hvordan det blev til fra idé til virkelighed.

Lidt tanker og udregninger · Hvordan laves det · Total udgifter

Køkkenet endelig resultatLidt tanker og udregninger

Efter min egen (og en del andres) mening, giver det køkkenet et væsentligt pift opad – og får køkkenet til at ligne en million (eller noget nær en million), hvilket er ret godt gjort – da vi kun har givet 3.500,- for vores “nye” 20 år gamle køkken, dog eksklusive indbygnings kogeplader (fundet brugt til 250,-) og emhætten – købt ny til 3.600,-

Dertil kommer – at lyset i soklen, bruger 20 watt (En enkelt gammeldags pære bruger 25-40 watt) – og de enkelte LED i ledbåndet har en levetid på 30-50.000 timer.

Med hensyn til levetiden, har jeg lavet lidt udregninger – hvis vi har lyset tændt i gennemsnit otte timer om dagen, vil de altså holde til (30.000 til 50.000) / 365 dage x 8 timer

Regnestykket lyder så at soklens levetid er
30.000 / 2.920 = 10,27 år
til
50.000 / 2.920 = 17,12 år

Det vil sige, at vi kan forvente at jeg skal pille køkkenet ned og skifte LEDbåndet ud om 10-17 år… Det kan jeg nok godt finde mig i, vi får nok også nyt køkken inden da.

Her er lidt billeder af det endelige resultat inden jeg går igang med at forklare hvordan det er lavet.

Hvordan laves det?

Jeg tog nogle billeder mens jeg lavede soklen, og de er så her, trin for trin. Klik eventuelt de enkelte billeder for mere information.

Mellem hver glasbyggesten satte jeg nogle træklodser som adskillere – lavet i egetræ, fordi vi skal have egetrin på vores trappe – og gulvet er i rustik eg.

Før vi forsøgte at klistre noget silikone på gulvet, er gulvet grundet med “forankringsgrunder” for at være helt sikker på at det vil holde godt fast.

Samtidig brugte jeg rigelig med tid til at stille alle glasbyggesten og træklodser op, for at være HELT sikker på at det passede efter hensigten.

Jeg har startet med at tegne med en tømmerblyant på gulvet, så jeg kan var sikker på at jeg ret let kunne sætte stenene på gulvet uden at bekymre mig det store over hvordan jeg fik dem sat. Også for at undgå at der kom bygge silikone hvor det ikke skulle være.  Jeg startede med en egetræ klods inde mod væggen og dernæst en glasbygge sten.Jeg har startet med at tegne med en tømmerblyant på gulvet, så jeg kan var sikker på at jeg ret let kunne sætte stenene på gulvet uden at bekymre mig det store over hvordan jeg fik dem sat. Også for at undgå at der kom bygge silikone hvor det ikke skulle være.

Jeg startede med en egetræ klods inde mod væggen og dernæst en glasbygge sten.

Som det kan ses på dette billede, er der brugt byggesilikone op mod væggen. Desuden er det under træklodsen, under glasbyggestenen og i siden af glasbyggesten på begge sider. Det samme gør sig naturligvis også gældende på træklods #2. Træklodser og glasbyggesten bliver presset godt og grundigt ned i byggesilikonen.

Jeg brugte den grå da jeg har bedst erfaring med at denne binder bedst.

Der er savet et hjørne af de smalle træklodser mellem glasbyggesten - fordi LED båndet bliver klistret direkte på glasbyggestenene - det forlænger levetiden på LED bånd fordi de kan komme af med den smule varme de producererI hjørnerne er brugt en lidt større egetræ klods, denne er 95 x 95 x 195 mm (de mindre er 30 x 95 x 195 mm).

Der er savet et hjørne af de smalle træklodser mellem glasbyggesten – fordi LED båndet bliver klistret direkte på glasbyggestenene – det forlænger levetiden på LED bånd fordi de kan komme af med den smule varme de producerer.

 

Et billede taget lidt på afstand - som det kan ses her, er der et *hul* i soklen, som der egentlig ikke burde være - men dette hul er til opvaskemaskinen. Alternativet var at gå ud og finde en dyr opvaskemaskine der kunne være der - men det sagde regnskabet at det ikke skulle være...Et billede taget lidt på afstand – som det kan ses her, er der et *hul* i soklen, som der egentlig ikke burde være – men dette hul er til opvaskemaskinen.

Alternativet var at gå ud og finde en dyr opvaskemaskine der kunne være der – men det sagde regnskabet at det ikke skulle være…

 

Nu er alle sten klistret fast, jeg bruger en vaterpas til at skubbe dem på plads med så de alle står helt lige.

Samtidig har jeg lagt et stykke af det kommende gulv for at danne mig et indtryk af hvordan det mon kommer til at se ud.

 

 

Den inderste del af soklen, ind mod væggen – er lavet af leca sten – de har samme højde som glasbyggesten – og giver derfor intet problem med at få tingene til at stå lige.

Desuden er de super stærke som glasbyggesten – så det vil give en meget stærk konstruktion der vil kunne holde til lidt af hvert.

 

Nogle af de lecasten skal tilpasses i længden, her brugte jeg en gammel økse til at hakke dem over i korrekt længde – og sikrer mig til stadighed at alting står lige med vaterpasset.

Der blev lidt tilpasning henne omkring kloakken (pakket ind med en plastikpose på billedet).

 

Efter soklen og lecasten er sat males gulvet hvidt med en billig modehvid farve.

Samtidig maler jeg også alle lecasten med hvid så de reflekterer lyset tilbage bedre end de ville have gjort hvis de var rå og grå.

 

Resultatet blev nu meget pænt.

Leca sten fik endnu en gang maling efter dette billede var taget.

Igen gik jeg efter alting for at være sikker på at der ikke var maling på glasbyggesten eller på træ.

Efter disse billeder blev taget, satte jeg seks meter billigt LED bånd på glasbyggesten (to styk købt i Jem og Fix til 199kr stykket).


Total udgifter til denne sokkel blev:

Glasbyggesten: cirka 300,-
Ledbånd: cirka 400,-
Lecasten: cirka 150kr,-
Træ: gratis takket være min superfar 🙂
Maling: Havde vi, men det er måske 50kr totalt.

Total pris: cirka 900,-

 NB: Nogle mennesker siger, at det IKKE er muligt – at skære i glasbyggesten – men det var jeg nødt til – så er jeg ligeglad om det ikke kan lade sig gøre.

Første forsøg gik godtnok ikke særlig godt – stenen imploderede ganske simpelt..

Men så borede jeg et lille hul i den side der skulle skæres af – satte gaffatape på glasbyggestenen hvor snittet skulle være, markerede stenen op og brugte en vinkelsliber med flisediamantskær på hvor jeg forsigtigt i mange snit skar igennem stenen, og fik et faktisk ganske flot snit i stenen – så det har den samme vinkel. Det kan svagt anes på dette billede (markeret med rødt):

Fuldt galleri: