Kategorier
Dagens gang Genopbygning Videos

En lille gennemgang af hvor langt vi er nået (Video)

En lille gennemgang af hvor langt vi er nået

Hejsa alle interesserede.

Her er en lille gennemgang i videoformat af hvor langt vi nu engang er nået i huset indtil nu.

Budgettet har været temmelig begrænset, men takket være min far, Svigermor Conny, min søn Thor, Bonus mor Inge, Palle, Jan og naturligvis Berit og jeg (gad vide om jeg har glemt nogen) – er vi nået ufatteligt langt for de 75.000 kroner vi oprindeligt har lånt til renovering af boligen.

Dertil skal siges, at vi har faktisk alt købt hjem bortset fra maling og gipsplader til loftet – så der kommer ikke yderligere udgifter. Gulvet, underlaget til gulv, sokkel til køkken, køkkenet, døre og alt muligt andet er købt hjem.

For at være ærlig, har det været nogle hårde måneder, dog syntes jeg også – at vi har nået meget, og huset bliver for hver dag – mere og mere færdigt. Det ender jo med at vi snart kan flytte ud af førstesalen og begynde at benytte stueetagen også.

På førstesalen har vi et soveværelse, stue, badeværelse og køleskabet til at stå, samt kontoret midlertidigt monteret i stuen. Det fungerer meget godt – omend det da bliver dejligt at have et ordentligt køkken, med opvaskemaskine, ovn, vask og lignende – da det er lidt træls at stå i badeværelset på førstesalen og vaske op i toiletvasken.

Man skal dog nok tænke sådan; at næsten lige meget hvor ringe forhold vi har på nuværende – så er de forhold ekstremt meget bedre end mange andre mennesker rundt i verden har. Og med det blik, så har vi det egentligt meget godt 🙂

 

Kategorier
Billeder Dagens gang Genopbygning Information Videos

Indvendig isolering med Rockwool

Så blev det tid til at isolere indvendigt
Så blev det tid til at isolere indvendigt

Indvendig isolering med Rockwool

Så blev det tid til at få sat reglar op indvendigt og få isoleret huset godt og grundigt.

Vi har besluttet at isolere indvendigt med 200mm rockwool.

Det inderste lag vil være stablet op mod væggen uden noget træ mellem dem, da Rockwool nu engang isolerer noget bedre end træ.

Derfor startede vi først med at sætte en vandret reglar på gulvet hele vejen hen langs væggene – 10 cm fra væggen og sat ned i betongulvet med karmskruer – der er cirka fire til fem karmskruer per regl, monteret 10cm ned i gulvet.

Dernæst satte vi reglar op i loftskonstruktionen, så de var i perfekt lod med bund reglar.

Lodrette reglar sættes opLangs væggen – ud mod fjorden, hvor der vil komme fem vinduer – har vi sat reglar så der vil komme lidt lysindfald i vinduerne – hvilket vil sige, at sidestykkerne er lidt vinklet indad så der vil komme mere lys ind i huset.Beklager at billedet er så mørkt.

Søndag starter smuktSøndag morgen starter med en smuk solopgang over fjorden – det er dejligt, at blive mindet om hver morgen – hvorfor man egentlig købte dette hus. Sjælen falder virkelig til ro når man står op om morgenen, og bliver mødt af dette syn hver dag.

Huset er kort sagt skide skævt, det er jo også gammelt, i 1890 tror jeg måske ikke at de målte så nøje som man gør i dag – vinduet i den ene ende af huset sidder noget højere end vinduet i den anden ende af huset.

Men måske det er charmen i huset at alting ikke er helt lige.

Alle reglar er et par mm for lange

Alle reglar er bevidst lavet et par mm for lange, hvorved vi sikrer at væggen vil blive aflastet en smule, og det vil være sundt for en væg der er langt over 100 år gammel.

Så kan den vel også godt tillade sig at holde en pause.

 

Far kæmper med at fjerne bjælker

Som det sidste led, i at hæve loftet – har far igennem hele lørdag, kæmpet med at få fjernet de sidste to resterende bjælker. Selvfølgelig med hjælp fra såvel Jan og undertegnede. Det sværeste var i princippet at fjerne de bjælker – da det skal gøres fornuftigt, håndværksmæssigt korrekt og gennemtænkt. Hvilket ikke så godt passer til mig 🙂

Kategorier
Billeder Dagens gang Genopbygning Information Videos

Støbning med flydebeton over flamingo, rionet og gulvvarme

Støbning med flydebeton over flamingo, rionet og gulvvarme

Så kom dagen, hvor vi endelig skulle til at lægge flydebeton som gulv – over vores flamingo, rionet og gulvvarme.

Denne dag markerer et afsluttet kapitel for os, da det betyder – at nu er alle vores kampe med at støbe fundamenter, sikre kælderen mod at blive fyldt med vand og mange mange andre dage, med total blod, sved og smerte for at forberede at der bliver lavet et nyere og tidssvarende gulv indeni vores hus fra 1890.

Vi har haft vores frygt for om flamingo ville flyde ovenpå det flydebeton, og truffet alle mulige foranstaltninger for at det ikke skal ske – f.eks. var alle flamingo plader fæstnet sammen med Gaffa tape, der var lagt dampspær i yderkanterne som også vil fungere som Radon spær.

Vi har brugt cirka 12 dåser PU Skum (modvilligt da tidligere ejer havde brugt det som fast bestanddel af husbyggeriet) samt fire sække leca, hver blandet med 4 skovle støbemix og 2 skovle cement – for at fylde samtlige mellemrum og revner op – så vandet ikke kunne løbe ned mellem flamingo pladerne.

I denne video nedenfor har vi støbt inde i badeværelset – men begynder på det store rum – hvor vi bruger et par svuppere til at skubbe rundt med beton. Det var næsten umuligt at få ind i huset hvorfor vi måtte skubbe rundt med det hele

Dette er en såkaldt svupper
Dette er en såkaldt svupper

Flydebeton er meget lettere at arbejde med

– end vi havde regnet med, det er hovedsageligt vand og let grus, der bare kan skubbes rundt og jævnes meget let. Til dette bruger man en såkaldt svupper – som egentlig bare er et kosteskaft med en pind på, der igen er fæstnet til et 110 mm PVC rør, som har fået noget PU skum i enderne så man undgår at de bliver fyldt op med beton – og derved bliver umulige at arbejde med.

Far havde lavet to – en på cirka 180cm og en på en meters penge. Det skal siges – at her idag efter at jeg har skubbet rundt med den store, så kan det kun anbefales at man ikke laver den alt for lang – for det er simpelthen for hårdt at arbejde med.


At afmontere et vindue
At afmontere et vindue

For at få beton ind i hele huset

– måtte vi afmontere et vindue, som min far heldigvis var super hurtigt til at tage. Dette vindue var overhovedet ikke monteret med en søm eller skrue, men derimod med MASSER af PU skum. Mmmmm elsker PU skum (eller.. nej det tror jeg så ikke lige)…

I denne video, er vi ved at føre beton slisken ind af vinduet

– som far var nødt til at tage af, så der kunne komme beton ind i køkkenet uden at vi skulle skubbe alt for meget rundt med det. Som man nok kan se, er det temmelig tungt at arbejde med en 180cm svupper.


Tungt skubbearbejde
Tungt skubbearbejde at skubbe med flydebeton - men nogen skal jo gøre det hehe

Det føles meget som at gå og udjævne en dej i væsentlig overstørrelse – men som er nødt til at blive jævnet korrekt.

Desuden, tager det en MASSE kræfter at skubbe rundt med det beton.


Resultatet blev faktisk ganske flot
Resultatet blev faktisk ganske flot

Dette er et galleri af alle dagens billeder – mange tak til Berit for at have taget og filmet under arbejdet – min egen kamera frue 🙂

.

 

Kategorier
Dagens gang Information Videos

Muring af toiletvæggen i lecasten.

Muring af toiletvæggen i lecasten.

Muring af muren tager tid, men bliver gjort ordentligt!
Muring af muren tager tid, men bliver gjort ordentligt!

Nu hvor soklen til toilettet er meget tør, går vi i gang med at mure muren op i lecasten med strandmørtel. Døren vil være 90 cm bred, svarende til at der sagtens kan komme en kørestol ind gennem døren, man kan lige så godt tage alle ting med i betragtning da vi jo ikke ved hvad der kan ske.

Badeværelset er stort – indrømmet, min far mener nok endda det er decideret luksus stort, men sådan har vi nu engang besluttet os for at det skal være.

badeværelset

Plantegning af toilettet

Dette er en del af plantegningen, den øverste store kolos er et kommende spabad, skulle gerne blive 125-135cm bredt og 180 langt.

Nedenunder ud mod væggen er der et badeværelses møbel med vask og stort spejl (ihvertfald som vi har tænkt os det), på 150cm.

Dernæst er der et toilet, dette bliver sat så der er mindst 90cm afstand mellem badeværelsesmøblet og væggen, så der kan blive plads til at montere handicap gelændere hvis dette skulle blive nødvendigt.

Der er desuden to 45cm skabe i nederste højre hjørne.

 


 Jeg optog nedenstående video mens far var igang med at mure

Min far igang med at mure toiletvæggen op i lecasten – det bliver gjort ordentligt, det er mange års erfaring der spiller ind her. Der er murbindere imellem alle sten ved ydermurene, og der er murbindere ind mod badeværelset hvor vi vil sætte en mur af molersten for at give badeværelset et godt og behageligt miljø.

Jeg går en tur igennem huset og fortæller lidt om hvad planer er – efter at væggen er kommet væsentligt længere op. Beklager, det er første gang jeg har lavet en walk-through video, men hvad – en gang skal være den første gang – og det giver jer nok et væsentligt bedre indtryk af planerne.

 

Video og billede af min far i gang med at opmure toiletmur i lecasten. MANGE TAK FAR :)
Video og billede af min far i gang med at opmure toiletmur i lecasten. MANGE TAK FAR 🙂
Kategorier
Dagens gang Information Videos

Underskydning af plastrør under vejen (video)

Underskydning af plastrør under vejen (video)

I dag blev en af mine største bekymringer og problemer i huset løst. Vi fik langt om længe skudt et plastik rør under vejen, så vi kan gå igang med at fylde den gamle kælder op, og endelig begynde at få gjort klart til at lægge flamingo i gulvet, gulvvarme og beton.

Skydehullet

Det har som sagt været en af de største bekymringer, der så endelig er overstået – hvorfor jeg besluttede at forevige det på video:

Her kan du se hvordan underskydningen foregår, og samtidig se mængden af vand der var nede i hullet. Vi bor åbenbart på en meget våd plet, men heldigvis er selve huset ikke vådt indvendigt.

I gang med den helt store boremaskine til at bore hul i væggen. Heldigvis virkede den store boremaskine alligevel – lidt tid efter at maskinstation manden havde væltet den ned i brønden – strømmen gik, boremaskinen røg som ind i h**** og jeg var godt nok glad for det ikke var mig der havde væltet den ned i brønden 🙂

Her er maskinstation manden igang med at bore hul i væggen, kort herefter vælter han boremaskinen i vandet – desværre fik jeg ikke det med på videoen :/

En lille gåtur rundt omkring huset, mens underskydningen er igang – den lille dunkelyd i kan høre er lyden af udstyrret der stille og roligt bliver presset frem gennem jorden.

Her ser i hullet som er mellem vejen og huset. I denne etape bliver der skudt fra huset ud til hullet – og næste etape var så det rigtigt store træk fra hullet og ud under vejen.