Støbning af udendørs vindueskarm

Støbning af udendørs vindueskarm

Da vi har fjernet en af vores døre - som vendte direkte ud til vejen - var det nødvendigt for symetrien at bevare et vindue. Problemet var at vindueskarmene ser meget specielle ud og vi havde jo slet ikke den eksisterende form til det. Heldigvis er min far rigtig god til at bruge sine hænder (MANGE TAK FOR DIN HJÆLP GAMLE!) - så han lovede at lave en ny version og ny form der passede til de gamle vindueskarme. Personligt tænkte jeg godtnok mit om det, for det er vel ikke sådan lige til at lave en ny vindueskarm? Alligevel tegnede han et tværsnit af vindueskarmen, og tog den med sig hjem. StøbeformEfter lidt ventetid, var vi på besøg ved ham og pludselig præsenterer han et monster af en støbeform til vindueskarmen... Lavet af en del træ, lidt plexiglas og et stykke110mm kloakrør. Lidt tvivlende om hvorvidt det nu passede tog jeg hjem og satte det på. Det eksisterende vindueskarms tværsnit og det nye ser faktisk meget ens ud efter min mening. Med til at støbe den var Thor (min yngste søn) samt undertegnede - så med til at lave selve den vindueskarm var faktisk hele tre generationer. Det må siges at være en dejlig ting at se på. Naturligvis er der en lille smule støbehuller i vindueskarmen, men det skal jeg nu nok få udbedret.        

Husets declaration, byggetilladelsen fra 1. november 1892

Husets declaration, byggetilladelsen fra 1. november 1892

Virksundvej 1, Declaration 1. november 1892 side 1 af 2Lidt ved skæbnens ironi, har jeg fundet husets declaration (stavedes sådan i 1892) eller så vidt jeg kan forstå selve husets udstyknings og bygge tilladelse, mens jeg var igang med at lede servituter igennem i forbindelse med vores byggetilladelse ansøgning. Jeg har dog TEMMELIG svært ved at læse håndskriften, netop fordi den er fra 1892, er mange af ordene stavet anderledes end de bliver nu om dage. Jeg har dog indtil videre tydet det således: Underskrevne Niels Smidt, ejer af matr. no. 19b af Kvols by og Sogn, Fjends Hjerred erklærer herverd i Anledning af den mig af Viborg Amtsraad givne Tilladelse til: at opføre... Det vil glæde Berit og mig MEGET hvis nogen er i stand til at oversætte og fortælle hvad der helt nøjagtigt står på de papirer - se her nedenfor... Virksundvej 1, Declaration 1. november 1892 side 1 af 2Virksundvej 1, Declaration 1. november 1892 side 2 af 2 Declaration PDF - bedre opløsning

Masseovn – endeligt resultat

Masseovn færdig - bortset fra fliser foran og maling

Masseovn - endeligt resultat

Det har været tre dage med store forandringer i byggeriet af masseovnen. Læs først og anden del af dette - hvis du ikke har læst dem endnu. Det har været en vigtig ting for os, at vi blandt andet skåner miljøet for at afbrænde cirka 1000-1200 liter olie hvert år, samt at vi også kan spare markante penge på vores fyring. Hvert år vil vi sandsynligvis skulle bruge mellem otte til tolv rummeter træ, hvis vi bruger fyrretræ. (Det koster cirka 4.000,- årligt). Mindre træ hvis vi bruger de lidt hårdere træsorter, derudover vil det røg vi lukker ud gennem skorstenen være *Meget* renere end det man normalt lukker ud af en brændeovn igennem skorstenen. Dertil kommer, oveni - at der er en ovn i masseovnen, man kan bruge til madlavning, eller nærmere to ovne - for man kan også bruge fyringsrummet til at stege f.eks. kartofler i en stegeso eller bradepande. Personligt glæder jeg mig meget til at smage en flæsesteg eller andesteg tilberedt i masseovnen, med en smule røget smag (som man får ved grill - hvis man lige lægger lidt bøgetræ i toppen af grillen under grillning). Her er et galleri af billederne fra dag tre fra masseovnens opbygning    
KT-Masseovne KT Masseovne ved Kent Thomsen fra Viborg, kom to mand stærk i tre dage for at lave ovnen, når du har læst denne og de forrige artikler, kontakter ham for at få en masseovn selv - så fortæl ham lige at du så denne historie på VoresByg.dk Kent kan kontaktes på telefon 22 89 53 09, på e-mail kent@thomsen.mail.dk og du kan læse mere på hans hjemmeside på KT-Masseovne. Kent samarbejder med Esben fra ES-Masseovne i Silkeborg

Muring af finsk masseovn

Udskåret gulv

Så er tiden kommet til hvor den finske masseovn skal mures op på stedet.

Dette er del 2 - læs del 1 her - Læs sidste del her Efter mange måneders venten, og planlægning har vi nu tid og mulighed til at få lavet en finsk masseovn. Vejret er smukt, 20 grader og vindstille, så det betyder knap så meget at vi i en periode skal gå uden mulighed for at fyre i brændeovnen. Oliefyret er allerede slukket så vores planlægning med tidspunktet, kunne ikke have været bedre med vejret. Som det kan ses på billedet, er gulvet skåret ud, og det er klart til at mure kerne og bagvæg op til masseovnen. Ovnen vejer cirka 3500 kg, så det har været vigtigt at sikre sig at gulvet kan bære vægten - se støbning af fundament til masseovn.
KT-Masseovne KT Masseovne ved Kent Thomsen fra Viborg, kommer to mand stærk i tre dage for at lave ovnen, når du har læst denne artikel og kontakter ham for at få en masseovn selv - så sig lige at du så denne historie på VoresByg.dk Kent kan kontaktes på telefon 22 89 53 09, på e-mail kent@thomsen.mail.dk og du kan læse mere på hans hjemmeside på KT-Masseovne. Kent samarbejder med Esben fra ES-Masseovne i Silkeborg

Starten på muring af masseovn

Bagvæggen mures først op, da masseovnen skal stå ind under trappen. Normalt ville de have sat kernen først og muret yderen af masseovnen efterfølgende, men i dette tilfælde hvor det ikke er en standardiseret løsning, må de starte med at mure bagvæggen op først. Det er almindelige massive mursten - men det mørtel der bruges mellem stenene er sand, ler og papir (det papir der bruges til isolering - og som er varmebestandigt). Her kan man bedre se trappen, og hvilken udfordring det ellers ville have været at stå inde under trappen og mure denne væg i fuld højde. Muring under trappe Der skal være 20 mm til alt brandbart materiale, så det er lidt af et puslespil at få det hele til at gå op i en højere enhed. De har tæpper med til at gå på når de kommer og skal mure ovnen op, så gulv og andre ting ikke tager skade af det. Dertil kommer alle de forskellige typer sten der er - almindelige røde massive mursten, så er der nogle mega tunge brandsikre mursten til indeni ovnen, og nogle helt andre. Nu er jeg dog ikke selv murer, så jeg kender ikke den store forskel mellem de forskellige sten. Renselågen i skorstenen forbliver hvor den er - stadig frit tilgængelig for skorstensfejer.

Diamant skær

Masseovn manden har sit udstyr i orden, medbringer en diamant skærende rundsav beregnet til at skære sten over, så de enkelte dele tilpasses helt nøjagtigt som vi gerne vil have det.

Det skal siges, at vi har haft ham herude et par gange efterhånden og fået råd og vejledning til eksempelvis hvor ovnen bør stå, hvordan de varme kobberrør skulle støbes ned, forslag til udformningen af masseovnen - der er utroligt mange forskellige måder alting kan gøres på - så det bliver ens helt egen design.

Masseovn aske kammer

Så er masseovnen's askekammer og bagvæggen bygget op.

Den hestesko formede på billedet til højre er askekammeret - der er så meget plads i den, at hvis man kun fyrer med rent træ - vil den kun skulle tømmes en til to gange om året. Da denne ikke er udsat for den vildeste varme, så er den også opbygget i rene massive røde mursten. Mørtel til at samle stenene er stadig ler, sand og papirsmuld. Det kan nemlig give sig - og en ovn vil give sig en del når den opvarmes til 900 grader, og igen ned til 20 grader. Havde de brugt almindelig mørtel ville der ikke gå langt tid inden hele ovnen ville falde fra hinanden fordi det efterhånden vil give sig så meget, at er kommer revner og sprækker over det hele. Det kan såmænd også ske med ler at der kommer revner - men de kan nemt udbedres ved at skrabe den ene fuge ud, og fylde den op når den er helt vildt varm. Masseovn brandfast brændselskammer

Masseovn brandfast brændselskammer.

Masseovnens brandfaste brændselskammer er nu monteret. Dette er lavet i meget tunge og massive sten der kan holde til 1400 graders varme. De er sådan set lige så tunge som marmor, de gule sten - lavet i Indien så vidt jeg husker. Bag selve kammeret er midlertidig opsat en "radiator", der vil modtage varmen fra ovnen - denne bliver også koblet sammen med endnu en radiator ovenpå hele kernen, som så vil levere varme igennem de kobberrør vi har støbt ned i gulvet hele vejen ud til teknik rummet. Brændkammeret

Masseovnens brændsels kammer

Masseovnens brændsels kammer er 63cm dybt, 38cm bredt og cirka 33cm højt. Hvilket vil sige at principielt kan den tage 0,08m3 brænde på en gang, eller hvis man bruger aske træ med en 690kg massefylde per m3 - så vil det svare til 54kg brænde, vel og mærke hvis man kunne lægge en massiv klump træ ind i ovnen. Normalt afbrænding er dog med 8-14kg brænde. Masseovnen er netop blevet CE godkendt på Teknologisk Institut. Kontakt Kent fra KT-Masseovne for mere information, og sig at du har set denne side VoresByg.dk Masseovnens bageovn

Masseovnens bageovn

Nu er masseovnen kommet så langt i byggeriet at man kan se bageovnens ovnkammer. Ovnens bageovn, er 63cm dybt, 38cm bredt og cirka 25cm højt. Normalt vil man tænde op om morgenen, og så kan man lave mad i ovnen omkring klokken 15 -> 18. Men nogle mennesker tænder også op i ovnen omkring klokken 18 og langtidssteger mad fra morgenstunden klokken 7 til som så er færdig til at tage ud omkring klokken 17.30 - 18.00 om aftenen, hvorpå man jo så kan tænde op igen. Under alle omstændigheder, regner vi med at vi i vinterhalvåret kan spare en masse penge på at lave mad i masseovnen fremfor at bruge komfur og vores elektriske ovn. Masseovnens madlavningskammer

Masseovnens virkningsgrad

Masseovnens virkningsgrad (hvor effektiv den er til at lave varme ud af træets eller materialets ophobede energi), er på hele 88% - hvor en almindelig brændeovn er på cirka 70-80%. Et 20 år gammelt oliefyr har typisk en virkningsgrad på 80%, og et helt nyt oliefyr har på 90%. Et stokerfyr har en virkningsgrad på cirka 80 - 85% Efter min egen personlige overbevisning, og fordi vi bor i et så naturskønt område, vil vi helst ikke bruge fossile brændstoffer så meget - så selvom vi egentlig kunne få en marginal bedre virkningsgrad på et oliefyr, ville det være det bedste for OS at få en masseovn. Dertil kommer så også at vi får en bonus ved at bruge masseovnen til at lave mad, og derved sparer strøm på at lave maden. En anden fordel, er også at masseovnen kun skal fyres op en gang om dagen, og derfor sparer vi en masse arbejde i forhold til en brændeovn. Røgen der kommer ud af skorstenen, er meget mere ren end den røggas der kommer ud når man bruger eksempelvis en brændeovn, oliefyr eller lignende. Røggas kanal masseovn

Masseovnens røggas kanal

På billedet kan man se at masseovnen's kerne nu er omgivet af en røggas kanal. Det karakteristiske ved en finsk masseovn, er at den er opbygget af en indre kerne med et fyrrum og et sekundært brændkammer, hvor der opnås temperaturer på op til 1000 gr. C, og en ydre skal, der leder varmen fra masseovnen og ud til omgivelserne. Den smalle åbning mellem masseovnens kamre bevirker at røg , flammer og gasser tvinges op i fart og turbulerer hvilket giver en god forbrænding og dermed en høj effektivitet. Blandt andet derfor er masseovnen også specielt velegnet til at tilsluttes en røggassamleledning. (Flere ildsteder på samme skorsten). Top radiator til masseovnen

Top radiator til masseovnen

Så er det tid til at ligge top radiatoren ovenpå masseovnen. Denne radiator er den af de to radiatorer der optager mest varme, men der dog koblet sammen med den anden radiator også, for at give mere overflade til at optage varmen.. Vandet flyder kontinuerligt i disse radiatorer og bliver derfor ikke særligt høj temperatur - og derfor kan varmen fra masseovnen nemmere spredes rundt i alle rum i vores 165 kvadratmeter store hus. Gulvvarmen i alle rum på omkring 80m2 skulle kunne opvarmes ret let med denne masseovn. Kent Thomsen, ovnbyggeren, har selv 100m2 gulvvarme som han varmer op med masseovnen - så vores gulv burde let kunne være med. Læs sidste del her

Bygning af finsk masseovn

Bygning af finsk masseovn

Dette er del 1 - læs del 2 her - Tredje og sidste del Det har længe været et ønske for os, at få en finsk masseovn i huset også.
masseovn

Dette er eksempel, men det er IKKE vores egen masseovn. Den er nemlig under opbygning.

En finsk masseovn, også kaldet en masseovn, er i princippet en kerne (brandkammer) med en masiv murstens kåbe rundt om.

Fordele ved en masseovn:

Selve masseovnens fordel, er at man kun skal fyre omkring en gang i døgnet i den, og alt brændsel skal brænde af så hurtigt som muligt. Det vil tage cirka 45 minutter at brænde alt træet af. Træet skal helst være hurtigt brændbart træ, som f.eks. fyretræ, som så også er noget af det billigste træ man kan finde da det er hurtigt voksende, og for mange anses som værende "affaldstræ". Masseovnen oplagrer varmen i alle de sten der er, i kåben rundt om ovnen og i alle materialer der er nær ved masseovnen. Blandt andet derfor skal der også være et meget solidt fundament når man skal have masseovn. Vores masseovn fundament er cirka 1m dybt og i rent beton. Vi vidste jo i forvejen at vi ville have masseovnen. På et almindeligt fyringsår, i et normalt 150-200m2 isoleret hus, skulle det koste cirka 10-15 rummeter træ at fyre hele huset op i en hel sæson. Fyrretræ koster cirka 200-300kr per rummeter i forhold til bøgetræ folk normalt fyrer med i brændeovn der koster 300-500kr per rummeter. Så hvis alle de informationer er rigtige, skulle vi kunne fyre vores hus op for 3.000 - 5.000 kr på et år, ikke at indregne de andre fordele. En anden fordel er at den masseovn vi har valgt at få etableret, er med bageovn indbygget, så i vinterperioden kan vi bage alle mulige madretter i ovnen, og igen spare på vores el-regning når vi laver mad. Det forventes også at vi får et par pizzaer eller tre i løbet af en sæson 🙂 da det jo netop er en stenovn - og stenovns bagte pizzaer er de bedste 🙂

Markering på gulvet hvor ovnen skal væreVores opsætning af masseovnen

Vi har valgt, at få en varmespiral ind i ovnen, så vi kan forsyne vores gulvvarme med varmt vand fra masseovnen. Vandet vil cirkulere hele tiden, så det vil aldrig blive over de 30-40 grader som gulvvarme maksimalt må blive udsat for, samtidig vil det også forsyne de få tilbageværende radiatorer (4) i huset. På billedet til højre kan man se markeringen med isolertape hvor vi havde besluttet at ovnen skulle være - og den gamle brændeovn. De to rør der stikker op i højre side af billedet, er to 15mm kobberrør der skal forsyne med varmt vand til resten af husets gulvvarme og radiatorer. Som det ses på Rionet og Gulvvarme i hele huset, har vi gulvvarme i hele huset - og det skal jo forsynes med varme på en eller anden måde, og jeg vil egentlig helst undgå at det skal betales med olie afbrænding. Udskåret med rundssav Udskæring af klik gulvet mens det ligger ned kræver noget omtanke, men efter at have allieret mig med min far til råd og vejledning, har jeg købt en lille håndrundsav i Harald Nyborg, og skæredybde cirka 8mm. Gulvet er 7mm tykt, og det grønne lyddæmpende nedenunder gulvet er cirka 4mm. Derfor var der lidt at give af. Selve masseovnen fylder 105cm i dybde, 119cm i bredde og 208cm i højde. Dertil kommer så den varmebænk som ikke kan ses her på billedet, andet end den sorte isolerbånd - og lufthullet vi har lavet - der skal være inde i varmebænken. Anden vinkelLufthullet vil altså ikke være synligt, andet end der vil være et skydespjæld så der kan trækkes luft ind til afbrænding af alt det træ. Alternativet var at vi skulle have haft et vindue til at stå åben hver gang vi tænder op i masseovnen, og det vil vi allerhelst undgå - for så stikker varmen jo bare af den vej. Varmen stiger jo netop opad, altså bør luft indtrækket være i gulvet - og når du alligevel er ved at støbe gulvet, så betyder det jo ikke noget at lægge et ekstra rør ned i gulvet til luftindtræk. Læs videre på del 2 her >>  eller Tredje og sidste del
KT-Masseovne KT Masseovne ved Kent Thomsen fra Viborg, kommer to mand stærk i tre dage for at lave ovnen, når du har læst denne og de følgende artikler, kontakter ham for at få en masseovn selv - så fortæl ham lige at du så denne historie på VoresByg.dk Kent kan kontaktes på telefon 22 89 53 09, på e-mail kent@thomsen.mail.dk og du kan læse mere på hans hjemmeside på KT-Masseovne. Kent samarbejder med Esben fra ES-Masseovne i Silkeborg