Støbning af udendørs vindueskarm

Støbning af udendørs vindueskarm

Da vi har fjernet en af vores døre – som vendte direkte ud til vejen – var det nødvendigt for symetrien at bevare et vindue.

Problemet var at vindueskarmene ser meget specielle ud og vi havde jo slet ikke den eksisterende form til det.

Heldigvis er min far rigtig god til at bruge sine hænder (MANGE TAK FOR DIN HJÆLP GAMLE!) – så han lovede at lave en ny version og ny form der passede til de gamle vindueskarme.

Personligt tænkte jeg godtnok mit om det, for det er vel ikke sådan lige til at lave en ny vindueskarm?

Alligevel tegnede han et tværsnit af vindueskarmen, og tog den med sig hjem.

StøbeformEfter lidt ventetid, var vi på besøg ved ham og pludselig præsenterer han et monster af en støbeform til vindueskarmen…

Lavet af en del træ, lidt plexiglas og et stykke110mm kloakrør.

Lidt tvivlende om hvorvidt det nu passede tog jeg hjem og satte det på.

Det eksisterende vindueskarms tværsnit og det nye ser faktisk meget ens ud efter min mening.

Med til at støbe den var Thor (min yngste søn) samt undertegnede – så med til at lave selve den vindueskarm var faktisk hele tre generationer.

Det må siges at være en dejlig ting at se på.

Naturligvis er der en lille smule støbehuller i vindueskarmen, men det skal jeg nu nok få udbedret.

 

 

 

 

Husets declaration, byggetilladelsen fra 1. november 1892

Husets declaration, byggetilladelsen fra 1. november 1892

Virksundvej 1, Declaration 1. november 1892 side 1 af 2Lidt ved skæbnens ironi, har jeg fundet husets declaration (stavedes sådan i 1892) eller så vidt jeg kan forstå selve husets udstyknings og bygge tilladelse, mens jeg var igang med at lede servituter igennem i forbindelse med vores byggetilladelse ansøgning.

Jeg har dog TEMMELIG svært ved at læse håndskriften, netop fordi den er fra 1892, er mange af ordene stavet anderledes end de bliver nu om dage.

Jeg har dog indtil videre tydet det således:

Underskrevne Niels Smidt, ejer af matr. no. 19b af Kvols by og Sogn, Fjends Hjerred erklærer herverd i Anledning af den mig af Viborg Amtsraad givne Tilladelse til: at opføre…

Det vil glæde Berit og mig MEGET hvis nogen er i stand til at oversætte og fortælle hvad der helt nøjagtigt står på de papirer – se her nedenfor…

Virksundvej 1, Declaration 1. november 1892 side 1 af 2Virksundvej 1, Declaration 1. november 1892 side 2 af 2

Declaration PDF – bedre opløsning

Ansøgning om byggetilladelse til udhus

Skal man virkelig ansøge om byggetilladelse til nyt udhus?

Ja åbenbart er det nødvendigt at gøre i vores tilfælde…

Planen er at bygge et brænde “skur” på små 40m2 – så der også kan ligge solceller ovenpå, muligvis med en garage i den, da det jo egentlig er temmelig meget plads til brænde.

Man kan jo sige at hvis huset er 6,5m * 6m * 2.5m – er der reelt set plads til 97,5m3 træ i huset, og det er måske lige rigeligt når man kun bruger 10-15m3 om året.

Vi er så stødt i lidt problemer…

Servitutter fra 1937 og 1964 samt diverse andre problemer

Placering af skuretDer er allerede 25m2 udhuse på grunden, så jeg må kun bygge 25 mere, ellers skal der søges decideret bygge tilladelse.

Det skal der så alligevel søges om da der er to servituter på ejendommen ifht. vejen. Blandt andet tilkørsel forhold, og en gammel fra 1937 der siger at jeg ikke må bygge tættere vejens centrum end 12.5 meter. Vores hus ligger så 3.5m fra centrum cirka.

I 1937 var vejen foran vores hus så vidt vides dog slet ikke bygget, det blev den så vidt vides i 1960erne… Beklager jeg har læst alt for mange servituter.

Det hus bliver 6m x 6.5m hvis min planlægning holder, hvilket gør – at jeg maksimalt kan bygge den 9m fra vejen – derfor skal der søges en undtagelse.

Den anden servitut der siger tilkørselsforhold., betyder i princippet, at jeg kun har een tilkørsel til vores hus (som normalt er ca 2.5m bred), vores er så i fuld parkeringsplads længde, men det var den måske – måske ikke i 1964 da servituten er fra.

DERTIL kommer strandbeskyttelsesloven, vi må kun bygge en carport så tæt på vandet, ellers skal der søges tilladelse igen igen…

Det hele er stadig i planlægning, men derfor vil jeg dog stadig gerne vise mine naboer hvad jeg har tænkt mig at gøre, derfor denne lille historie. Jeg skal nok skrive mere som jeg kommer tættere på at vi går igang med søgning af tre undtagelser og en byggetilladelse 🙂

Masseovn – endeligt resultat

Masseovn færdig - bortset fra fliser foran og maling

Masseovn – endeligt resultat

Det har været tre dage med store forandringer i byggeriet af masseovnen.

Læs først og anden del af dette – hvis du ikke har læst dem endnu.

Det har været en vigtig ting for os, at vi blandt andet skåner miljøet for at afbrænde cirka 1000-1200 liter olie hvert år, samt at vi også kan spare markante penge på vores fyring.

Hvert år vil vi sandsynligvis skulle bruge mellem otte til tolv rummeter træ, hvis vi bruger fyrretræ. (Det koster cirka 4.000,- årligt).

Mindre træ hvis vi bruger de lidt hårdere træsorter, derudover vil det røg vi lukker ud gennem skorstenen være *Meget* renere end det man normalt lukker ud af en brændeovn igennem skorstenen.

Dertil kommer, oveni – at der er en ovn i masseovnen, man kan bruge til madlavning, eller nærmere to ovne – for man kan også bruge fyringsrummet til at stege f.eks. kartofler i en stegeso eller bradepande.

Personligt glæder jeg mig meget til at smage en flæsesteg eller andesteg tilberedt i masseovnen, med en smule røget smag (som man får ved grill – hvis man lige lægger lidt bøgetræ i toppen af grillen under grillning).

Her er et galleri af billederne fra dag tre fra masseovnens opbygning

 

 


KT-Masseovne

KT Masseovne ved Kent Thomsen fra Viborg, kom to mand stærk i tre dage for at lave ovnen, når du har læst denne og de forrige artikler, kontakter ham for at få en masseovn selv – så fortæl ham lige at du så denne historie på VoresByg.dk

Kent kan kontaktes på telefon 22 89 53 09, på e-mail kent@thomsen.mail.dk og du kan læse mere på hans hjemmeside på KT-Masseovne.

Kent samarbejder med Esben fra ES-Masseovne i Silkeborg


Muring af finsk masseovn

Udskåret gulv

Så er tiden kommet til hvor den finske masseovn skal mures op på stedet.

Dette er del 2 – læs del 1 her – Læs sidste del her

Efter mange måneders venten, og planlægning har vi nu tid og mulighed til at få lavet en finsk masseovn.

Vejret er smukt, 20 grader og vindstille, så det betyder knap så meget at vi i en periode skal gå uden mulighed for at fyre i brændeovnen.

Oliefyret er allerede slukket så vores planlægning med tidspunktet, kunne ikke have været bedre med vejret.

Som det kan ses på billedet, er gulvet skåret ud, og det er klart til at mure kerne og bagvæg op til masseovnen.

Ovnen vejer cirka 3500 kg, så det har været vigtigt at sikre sig at gulvet kan bære vægten – se støbning af fundament til masseovn.


KT-Masseovne

KT Masseovne ved Kent Thomsen fra Viborg, kommer to mand stærk i tre dage for at lave ovnen, når du har læst denne artikel og kontakter ham for at få en masseovn selv – så sig lige at du så denne historie på VoresByg.dk

Kent kan kontaktes på telefon 22 89 53 09, på e-mail kent@thomsen.mail.dk og du kan læse mere på hans hjemmeside på KT-Masseovne.

Kent samarbejder med Esben fra ES-Masseovne i Silkeborg


Starten på muring af masseovn

Bagvæggen mures først op, da masseovnen skal stå ind under trappen.

Normalt ville de have sat kernen først og muret yderen af masseovnen efterfølgende, men i dette tilfælde hvor det ikke er en standardiseret løsning, må de starte med at mure bagvæggen op først.

Det er almindelige massive mursten – men det mørtel der bruges mellem stenene er sand, ler og papir (det papir der bruges til isolering – og som er varmebestandigt).

Her kan man bedre se trappen, og hvilken udfordring det ellers ville have været at stå inde under trappen og mure denne væg i fuld højde.

Muring under trappe

Der skal være 20 mm til alt brandbart materiale, så det er lidt af et puslespil at få det hele til at gå op i en højere enhed.

De har tæpper med til at gå på når de kommer og skal mure ovnen op, så gulv og andre ting ikke tager skade af det. Dertil kommer alle de forskellige typer sten der er – almindelige røde massive mursten, så er der nogle mega tunge brandsikre mursten til indeni ovnen, og nogle helt andre.

Nu er jeg dog ikke selv murer, så jeg kender ikke den store forskel mellem de forskellige sten.

Renselågen i skorstenen forbliver hvor den er – stadig frit tilgængelig for skorstensfejer.

Diamant skær

Masseovn manden har sit udstyr i orden, medbringer en diamant skærende rundsav beregnet til at skære sten over, så de enkelte dele tilpasses helt nøjagtigt som vi gerne vil have det.

Det skal siges, at vi har haft ham herude et par gange efterhånden og fået råd og vejledning til eksempelvis hvor ovnen bør stå, hvordan de varme kobberrør skulle støbes ned, forslag til udformningen af masseovnen – der er utroligt mange forskellige måder alting kan gøres på – så det bliver ens helt egen design.

Masseovn aske kammer

Så er masseovnen’s askekammer og bagvæggen bygget op.

Den hestesko formede på billedet til højre er askekammeret – der er så meget plads i den, at hvis man kun fyrer med rent træ – vil den kun skulle tømmes en til to gange om året.

Da denne ikke er udsat for den vildeste varme, så er den også opbygget i rene massive røde mursten. Mørtel til at samle stenene er stadig ler, sand og papirsmuld.

Det kan nemlig give sig – og en ovn vil give sig en del når den opvarmes til 900 grader, og igen ned til 20 grader.

Havde de brugt almindelig mørtel ville der ikke gå langt tid inden hele ovnen ville falde fra hinanden fordi det efterhånden vil give sig så meget, at er kommer revner og sprækker over det hele.

Det kan såmænd også ske med ler at der kommer revner – men de kan nemt udbedres ved at skrabe den ene fuge ud, og fylde den op når den er helt vildt varm.

Masseovn brandfast brændselskammer

Masseovn brandfast brændselskammer.

Masseovnens brandfaste brændselskammer er nu monteret.

Dette er lavet i meget tunge og massive sten der kan holde til 1400 graders varme.

De er sådan set lige så tunge som marmor, de gule sten – lavet i Indien så vidt jeg husker.

Bag selve kammeret er midlertidig opsat en “radiator”, der vil modtage varmen fra ovnen – denne bliver også koblet sammen med endnu en radiator ovenpå hele kernen, som så vil levere varme igennem de kobberrør vi har støbt ned i gulvet hele vejen ud til teknik rummet.

Brændkammeret

Masseovnens brændsels kammer

Masseovnens brændsels kammer er 63cm dybt, 38cm bredt og cirka 33cm højt.

Hvilket vil sige at principielt kan den tage 0,08m3 brænde på en gang, eller hvis man bruger aske træ med en 690kg massefylde per m3 – så vil det svare til 54kg brænde, vel og mærke hvis man kunne lægge en massiv klump træ ind i ovnen.

Normalt afbrænding er dog med 8-14kg brænde.

Masseovnen er netop blevet CE godkendt på Teknologisk Institut. Kontakt Kent fra KT-Masseovne for mere information, og sig at du har set denne side VoresByg.dk

Masseovnens bageovn

Masseovnens bageovn

Nu er masseovnen kommet så langt i byggeriet at man kan se bageovnens ovnkammer.

Ovnens bageovn, er 63cm dybt, 38cm bredt og cirka 25cm højt.

Normalt vil man tænde op om morgenen, og så kan man lave mad i ovnen omkring klokken 15 -> 18. Men nogle mennesker tænder også op i ovnen omkring klokken 18 og langtidssteger mad fra morgenstunden klokken 7 til som så er færdig til at tage ud omkring klokken 17.30 – 18.00 om aftenen, hvorpå man jo så kan tænde op igen.

Under alle omstændigheder, regner vi med at vi i vinterhalvåret kan spare en masse penge på at lave mad i masseovnen fremfor at bruge komfur og vores elektriske ovn.

Masseovnens madlavningskammer

Masseovnens virkningsgrad

Masseovnens virkningsgrad (hvor effektiv den er til at lave varme ud af træets eller materialets ophobede energi), er på hele 88% – hvor en almindelig brændeovn er på cirka 70-80%.

Et 20 år gammelt oliefyr har typisk en virkningsgrad på 80%, og et helt nyt oliefyr har på 90%.

Et stokerfyr har en virkningsgrad på cirka 80 – 85%

Efter min egen personlige overbevisning, og fordi vi bor i et så naturskønt område, vil vi helst ikke bruge fossile brændstoffer så meget – så selvom vi egentlig kunne få en marginal bedre virkningsgrad på et oliefyr, ville det være det bedste for OS at få en masseovn. Dertil kommer så også at vi får en bonus ved at bruge masseovnen til at lave mad, og derved sparer strøm på at lave maden.

En anden fordel, er også at masseovnen kun skal fyres op en gang om dagen, og derfor sparer vi en masse arbejde i forhold til en brændeovn.

Røgen der kommer ud af skorstenen, er meget mere ren end den røggas der kommer ud når man bruger eksempelvis en brændeovn, oliefyr eller lignende.

Røggas kanal masseovn

Masseovnens røggas kanal

På billedet kan man se at masseovnen’s kerne nu er omgivet af en røggas kanal.

Det karakteristiske ved en finsk masseovn, er at den er opbygget af en indre kerne med et fyrrum og et sekundært brændkammer, hvor der opnås temperaturer på op til 1000 gr. C, og en ydre skal, der leder varmen fra masseovnen og ud til omgivelserne.

Den smalle åbning mellem masseovnens kamre bevirker at røg , flammer og gasser tvinges op i fart og turbulerer hvilket giver en god forbrænding og dermed en høj effektivitet.

Blandt andet derfor er masseovnen også specielt velegnet til at tilsluttes en røggassamleledning. (Flere ildsteder på samme skorsten).

Top radiator til masseovnen

Top radiator til masseovnen

Så er det tid til at ligge top radiatoren ovenpå masseovnen. Denne radiator er den af de to radiatorer der optager mest varme, men der dog koblet sammen med den anden radiator også, for at give mere overflade til at optage varmen..

Vandet flyder kontinuerligt i disse radiatorer og bliver derfor ikke særligt høj temperatur – og derfor kan varmen fra masseovnen nemmere spredes rundt i alle rum i vores 165 kvadratmeter store hus.

Gulvvarmen i alle rum på omkring 80m2 skulle kunne opvarmes ret let med denne masseovn.

Kent Thomsen, ovnbyggeren, har selv 100m2 gulvvarme som han varmer op med masseovnen – så vores gulv burde let kunne være med.

Læs sidste del her