Fliserne i badeværelset – Imola Camelot

Fliserne i badeværelset

Vi har nu valgt hvilke fliser vi vil have i badeværelset. Badeværelset er 232 x 418 cm - totalt areal dermed 9,96 m2 Vi var egentlig enige, om at badeværelsets klinker eller fliser skulle være rustik udseende, som resten af huset nu engang er. Huset er jo som bekendt fra 1892, og dermed vil det måske være en skam at sætte det helt i stand og være totalt up to date med nutidens udseende, hvorfor vi heldigvis endelig har fundet nogle fliser der vil matche. Imola Camelot  30wVi valgte derfor denne flise, en Imola Camelot - som vi fandt inde ved XL-Byg i Skive til en pris af 299,- per m2. Jeg må tilstå, at jeg valgte at søge på Google da jeg så kom hjem for at finde ud af om det var muligt at finde noget der var lidt mere billigt - altså fra samme leverandør, da det jo er lidt forskelligt hvad de enkelte firmaer mener de skal have i avance på de enkelte varer. Jeg fandt så flisen ved Flise-Eksperten.dk til en noget lavere pris, på daværende tidspunkt 199,- per m2, hvorfor jeg så har bestilt fliserne her. Noget tid efter - kom XL-Byg Viborg og leverede fliserne...??? Jow, Flise-Eksperten.dk bruger så åbenbart XL-Byg som leverandør af fliserne... Og så kan man så spørge sig selv hvorfor XL-Byg Skive, skulle have så meget mere for dem, når det nu engang er samme firma, der leverer til Flise-Eksperten.dk Herlekin Flise Mønster                

Løgstrup Murerforretning

Det er vores mening, at få fliserne lagt i Herlekin Flise Mønster som ovenfor, hvorfor jeg har valgt at kontakte Løgstrup Murerforretning for at få en pris over hvad det vil koste at få lagt, samt hvilke muligheder der er. Rene fra Løgstrup Murerforretning var her i fredags for at danne sig et overblik over opgaven, og gjorde klart at han blev nødt til at slibe gulvet ned, spartle det op og så videre, for at få et så godt resultat som muligt - ellers vil han ikke lægge sit navn til det. Forståeligt nok, sådan har jeg det jo også med mit eget arbejde. 🙂 Vi får svar fra Rene mandag og skal herefter finde ud af hvorvidt vi skal vente lidt eller få det lavet af Rene alene. Opdateringer følger naturligvis herinde.  

Tilkobling af brugsvand

Tilkobling af brugsvand

Så blev brugsvand koblet til

Så blev brugsvand koblet til

Efter vi har fået støbt gulvet, kan vi nu koble brugsvand til i teknik rummet. Det må man jo selvfølgelig ikke selv gøre, så vi havde en VVS mand på besøg for at koble det sammen. Den store slange i venstre side, er hovedhanen ind i huset, den er 1½ tomme og kan levere tilstrækkelig vandtryk. Så kommer vandmåleren, der desværre måler hvor stort et forbrug vi har. Der er desuden en vandslange aftag lige efter hovedhanen, der hvor der sidder en grøn slange i på nuværende. Det nederste rør sæt med seks haner, er koldt vand ind i huset og indeholder følgende rør: Køkken, WC, Badeværelsesvask, Spabad, Bruseniche og vaskemaskine. Det rørsæt længst til højre, er varmt vand ind i stue etagen, og er derfor kun fire haner: Køkken, Badeværelsesvask, Spabad og Bruseniche. Alle rør er 20mm / 2mm rør i rør og er fastgjort inde i de forskellige rum i VVS dåser ifølge foreskrifterne.

VVS dåser til badeværelset

Så er der installeret VVS dåser i badeværelset

Så blev der skam også monteret VVS dåser i badeværelset, og en gang næste uge bliver de sluttet til og afprøvet - inden vi skal lægge gulv. Hellere være sikker på at skidtet virker inden man slår vand til det.

Føring af kloak

Føring af kloakFøring af kloak

Så fik vi ført nye 110 mm pvc kloakrør i huset, heldigvis fik vi en yderst kompetent mand til at hjælpe os med at føre rørene igennem huset, som det kan ses på denne plantegning og billederne nedenunder. Alle rørene er lagt med 1.5 - 2.0 cm fald per meter, og alle kommer til at ligge under vores sundolit flamingo isolering. I samme omlægning lavede vi lidt om på hvordan vi ville have vores badeværelse, da flere har nævnt at de mente at vi BURDE etablere en bruseniche i badeværelset i samme ombæring, så spabad og diverse andre badeværelsesmøbler er blevet rokeret lidt rundt. Det er lidt svært at lave om på kloakeringen hvis man pludselig beslutter sig for at sætte noget nyt op som egentlig ikke var meningen. Vi var nødt til at slå et mindre hul i den bærende vægs fundament ved toiletvæggen - men det var såmænd også med i vores beregninger at det blev nødvendigt..

Muring af toiletvæggen i lecasten.

Muring af toiletvæggen i lecasten.

Muring af muren tager tid, men bliver gjort ordentligt!

Muring af muren tager tid, men bliver gjort ordentligt!

Nu hvor soklen til toilettet er meget tør, går vi i gang med at mure muren op i lecasten med strandmørtel. Døren vil være 90 cm bred, svarende til at der sagtens kan komme en kørestol ind gennem døren, man kan lige så godt tage alle ting med i betragtning da vi jo ikke ved hvad der kan ske. Badeværelset er stort - indrømmet, min far mener nok endda det er decideret luksus stort, men sådan har vi nu engang besluttet os for at det skal være. badeværelset

Plantegning af toilettet

Dette er en del af plantegningen, den øverste store kolos er et kommende spabad, skulle gerne blive 125-135cm bredt og 180 langt. Nedenunder ud mod væggen er der et badeværelses møbel med vask og stort spejl (ihvertfald som vi har tænkt os det), på 150cm. Dernæst er der et toilet, dette bliver sat så der er mindst 90cm afstand mellem badeværelsesmøblet og væggen, så der kan blive plads til at montere handicap gelændere hvis dette skulle blive nødvendigt. Der er desuden to 45cm skabe i nederste højre hjørne.  

 Jeg optog nedenstående video mens far var igang med at mure

Min far igang med at mure toiletvæggen op i lecasten - det bliver gjort ordentligt, det er mange års erfaring der spiller ind her. Der er murbindere imellem alle sten ved ydermurene, og der er murbindere ind mod badeværelset hvor vi vil sætte en mur af molersten for at give badeværelset et godt og behageligt miljø.
Jeg går en tur igennem huset og fortæller lidt om hvad planer er - efter at væggen er kommet væsentligt længere op. Beklager, det er første gang jeg har lavet en walk-through video, men hvad - en gang skal være den første gang - og det giver jer nok et væsentligt bedre indtryk af planerne.  
Video og billede af min far i gang med at opmure toiletmur i lecasten. MANGE TAK FAR :)

Video og billede af min far i gang med at opmure toiletmur i lecasten. MANGE TAK FAR 🙂