Indvendig isolering med Rockwool

Så blev det tid til at isolere indvendigt

Så blev det tid til at isolere indvendigt

Indvendig isolering med Rockwool

Så blev det tid til at få sat reglar op indvendigt og få isoleret huset godt og grundigt. Vi har besluttet at isolere indvendigt med 200mm rockwool. Det inderste lag vil være stablet op mod væggen uden noget træ mellem dem, da Rockwool nu engang isolerer noget bedre end træ. Derfor startede vi først med at sætte en vandret reglar på gulvet hele vejen hen langs væggene - 10 cm fra væggen og sat ned i betongulvet med karmskruer - der er cirka fire til fem karmskruer per regl, monteret 10cm ned i gulvet. Dernæst satte vi reglar op i loftskonstruktionen, så de var i perfekt lod med bund reglar.
Lodrette reglar sættes opLangs væggen - ud mod fjorden, hvor der vil komme fem vinduer - har vi sat reglar så der vil komme lidt lysindfald i vinduerne - hvilket vil sige, at sidestykkerne er lidt vinklet indad så der vil komme mere lys ind i huset.Beklager at billedet er så mørkt.
Søndag starter smuktSøndag morgen starter med en smuk solopgang over fjorden - det er dejligt, at blive mindet om hver morgen - hvorfor man egentlig købte dette hus. Sjælen falder virkelig til ro når man står op om morgenen, og bliver mødt af dette syn hver dag.
Huset er kort sagt skide skævt, det er jo også gammelt, i 1890 tror jeg måske ikke at de målte så nøje som man gør i dag - vinduet i den ene ende af huset sidder noget højere end vinduet i den anden ende af huset. Men måske det er charmen i huset at alting ikke er helt lige.
Alle reglar er et par mm for lange Alle reglar er bevidst lavet et par mm for lange, hvorved vi sikrer at væggen vil blive aflastet en smule, og det vil være sundt for en væg der er langt over 100 år gammel. Så kan den vel også godt tillade sig at holde en pause.
  Far kæmper med at fjerne bjælker
Som det sidste led, i at hæve loftet - har far igennem hele lørdag, kæmpet med at få fjernet de sidste to resterende bjælker. Selvfølgelig med hjælp fra såvel Jan og undertegnede. Det sværeste var i princippet at fjerne de bjælker - da det skal gøres fornuftigt, håndværksmæssigt korrekt og gennemtænkt. Hvilket ikke så godt passer til mig 🙂

At hæve loftet (trin 5) montage af nyt spærtræ

At hæve loftet (trin 5) montage af nyt spærtræ

Vi - som et af projekterne - er igang med at hæve loftet, i den ene ende af huset - se disse sider: “At hæve loftet“, “At hæve loftet (trin 2)“, “At hæve loftet (trin 3)“ og “At hæve loftet (trin 4)“ Vi har nu fået monteret spærtræ i hele rummet over det nye køkken. Der er monteret en stålbjælke i midten af rummet - der er bærende samt spærtræ bjælkerne er monteret i spærene i siderne af rummet. Spærtræbjælkerne er 45x145mm.  

At hæve loftet (trin 4) fjernelse af gulvet

At hæve loftet (trin 4) fjernelse af gulvet

I forbindelse med tidligere indlæg, “At hæve loftet“, “At hæve loftet (trin 2)“ og “At hæve loftet (trin 3)Gulvbrædder gemmesDe fyretræs planker vi har hevet af gulvet, for at hæve loftet, har vi så vidt muligt taget ned uden at beskadige dem. De er nemlig faktisk ret gode, og de kan jo lige så godt gøre nytte når vi har fået sat spærtræ op og hævet loftet - for hvis man kan spare lidt hist og pist - kan man jo lige så godt få pengene til at strække så langt som muligt. Min far kalder mig jo som bekendt en nærrigrøv, men jeg vil nu stadig påstå at man lige så godt kan genbruge de her ting der rent faktisk er helt okay - i stedet for at bruge penge fra et lån til at erstatte noget brugbart man bare har fyret op. Helt ærligt, er vi (efter min mening), kommet MEGET langt for den sjat penge vi har haft til at sætte huset i stand for - og taget alle de uventede ting i betragtning, der er opstået - så er huset sgu ved at udvikle sig fra "Skrot til Slot" 🙂 Det ville nu være meget nemmere hvis man ikke skulle være rigtigt forsigtig med hver krone man bruger, og finde de bedste (men billigste) materialer online - og bruge umådelig mange timer på at gøre det, timer hvor man lige så godt kunne have arbejdet og tjent penge.

At hæve loftet (trin 3)

At hæve loftet (trin 3)

I forbindelse med tidligere indlæg, “At hæve loftet“, og “At hæve loftet (trin 2)“ skal vi nu i gang på første salen med at afdække, hvordan det ser ud med isoleringen i skunk, samt finde ud af om taget er bygget ordentligt op med bjælker, eller om der er lavet noget fusk. Berit og jeg var i gang med at tage gipspladerne af vægene - som ses på disse billeder - og finder faktisk ud af at det er rigtigt godt lavet, både isoleringen, dampspær og tagkonstruktionen. Endelig en dejlig og positiv overraskelse.

At hæve loftet

Der er stor niveauforskel mellem de to loftshøjder
Der er stor niveauforskel mellem de to loftshøjder

At hæve loftet

Vi syntes at det vil være mest rigtigt, at huset får samme loftshøjde i hele stueetagen. Derfor må vi igang med at hæve loftet henne i den gamle stue, der vender ud mod udestuen. På billedet til venstre kan man svagt ane, at de nyere bjælker der er i toppen af billedet, er cirka 40cm højere oppe end "gulvet" henne hvor der står soldater. Planen er at etablere en loftshøjde på 240cm over gulvplan, over hele huset - hvilket så igen er grund til at vi er nødt til at rive loftet ned i den gamle del af huset - og hæve loftet her - og gulvet i det værelse der er hen over dette.
Vi starter med at pille loftet ned

Vi starter med at pille loftet ned

Vi startede stille og "forsigtigt", med at rive loftet ned, det var bundet sammen med halmstrå og jerntråd, og ovenover dette lå dampspær og rockwool, i kan se at der på billedet ovenover hænger et stykke dampspær ned fra loftet. Dette "loft" var lavet af gips der var pudset på de halmstrå og jerntråd.
Diverse rester af loftet på gulvet.

Diverse rester af loftet på gulvet.

Når man tager sådan et loft ned, vil det give en masse støv og skidt på gulvet, og det var faktisk lidt træls at se alt dette på vores nystøbte gulv. Men heldigvis er det jo ret nemt at feje sammen igen, og gøre huset pænt, og som de kloge siger - skal det være skidt før det bliver godt igen jo. Efterhånden havde vi fået pillet det meste af loftet ned - som det ses på disse to billeder
Loftet er næsten pillet ned
Loftet er næsten pillet ned
.
Men finder så til vores RÆDSEL ud af at overlæggeren over vinduet har givet sig rimelig meget fordi bjælken er synket lidt - fordi loftsbrædderne åbenbart har holdt de enkelte bjælker oppe.
Vinduets overlægger gav sig lige en smule...

Vinduets overlægger gav sig lige en smule...

Det er jo et gammelt hus, og overraskelser er der desværre nok af 😛 Efter at have reddet dagen med et halvt dusin soldater (de gule stolper på billederne) - blev det hele lidt mere sikkert.
Loftet er fjernet - og soldaterne holder bjælkerne nu
Loftet er fjernet - og soldaterne holder bjælkerne nu
.