Indvendig isolering af ydermure / ydervægge

Indvendig isolering af ydermure / ydervægge

ISOLERING AF VÆGPlanen for at isolere ydermurene /  ydervægge indvendig i huset. Eftersom vores ydermure er massive fra 1890, har vi tænkt os, at isolere disse med to lag 100mm rockwool, hvor der er sat et dampspær mellem de to lag rockwool. Teglmurstens væggen er massiv, det vil sige at stenene er lagt skiftevis ved siden af hinanden, så der er ingen isoleringsværdi i dem eller hulmur. Derfor er det nødvendigt enten at isolere dem fra ydersiden - eller indefra. Vores valg er ret let her, for vi bor i et hus i kystnært område, så vi kan med meget stor sandsynlighed ikke få en byggetilladelse til at isolere udefra. Desuden vil det også ødelægge husets arkitektoniske indryk - efter vores mening skal det bevares for alt i verden. Arkitektonisk udtryk Derfor har vi besluttet os for at isolere indendørs med 2x 100mm rockwool på alle ydervægge, samt at lave et dampspær mellem de to lag rockwool. Hvis nogen har en anden mening end dette, vil vi meget gerne høre fra jer.

Tidligere har jeg lavet indendørs isolering

Tidligere når jeg har lavet indendørs isolering, har vi bare lagt 100mm eller 150mm rockwool på, og lagt dampspærret op mod de to gipsplader. Men i dette tilfælde har jeg læst mig til at der bør være dampspær inde mellem isoleringen da man ellers vil punktere det når man sætter f.eks. billeder og andre ting op indendørs... Det kan jeg så godt forstå logikken i, men en ven har så også nævnt at når man sætter en skrue i, vil denne i sig selv lukke dampspær så det ikke er "utæt". Samtidig kan jeg også godt forstå fornuften i at man har dampspær mellem de to lag isolering... Måske man skulle have to dampspær?

Besøgende med masser af ideer

Besøgende med masser af ideer

ideerVi havde besluttet os for at indkalde alle vores venner og bekendte til en rundvisning, og for at få deres ideer til hvad der kan laves i huset. Det gik over alt forventning, heldigvis var der omkring 17-18 der mødte op og gav en masse gode ideer til os over hvor blandt andet f.eks. køkken, bad og trappen i underetagen kan være. Alle der mødte op var næsten øjeblikkeligt forelsket i udsigten, og cirka halvdelen af dem der kom ville uden diskussion gerne have betalt 525.000 for huset, selvom der var meget arbejde i det. Den resterende del mente at de har enten for lidt teknisk snilde eller som de selv siger, er for dovne til at gå i gang med så stort et projekt 🙂 Indrømmet, der er også RIGTIGT meget arbejde i det, men hvad sådan er det jo - man ligger som man har redt - og med tiden vil det også blive en rigtig lækker rede. 😉 Efter folkene var taget af sted, gik vi i gang med at rive nogle skabe og vægge ned, og fandt så desværre ud af at en af vores interne vægge sandsynligvis er en bærende en af slagsen - men så må den jo bare understøttes med stålbjælker i de nye vægge. Der findes IKKE problemer, kun udfordringer 🙂