Muring af finsk masseovn

Udskåret gulv

Så er tiden kommet til hvor den finske masseovn skal mures op på stedet.

Dette er del 2 – læs del 1 her – Læs sidste del her

Efter mange måneders venten, og planlægning har vi nu tid og mulighed til at få lavet en finsk masseovn.

Vejret er smukt, 20 grader og vindstille, så det betyder knap så meget at vi i en periode skal gå uden mulighed for at fyre i brændeovnen.

Oliefyret er allerede slukket så vores planlægning med tidspunktet, kunne ikke have været bedre med vejret.

Som det kan ses på billedet, er gulvet skåret ud, og det er klart til at mure kerne og bagvæg op til masseovnen.

Ovnen vejer cirka 3500 kg, så det har været vigtigt at sikre sig at gulvet kan bære vægten – se støbning af fundament til masseovn.


KT-Masseovne

KT Masseovne ved Kent Thomsen fra Viborg, kommer to mand stærk i tre dage for at lave ovnen, når du har læst denne artikel og kontakter ham for at få en masseovn selv – så sig lige at du så denne historie på VoresByg.dk

Kent kan kontaktes på telefon 22 89 53 09, på e-mail kent@thomsen.mail.dk og du kan læse mere på hans hjemmeside på KT-Masseovne.

Kent samarbejder med Esben fra ES-Masseovne i Silkeborg


Starten på muring af masseovn

Bagvæggen mures først op, da masseovnen skal stå ind under trappen.

Normalt ville de have sat kernen først og muret yderen af masseovnen efterfølgende, men i dette tilfælde hvor det ikke er en standardiseret løsning, må de starte med at mure bagvæggen op først.

Det er almindelige massive mursten – men det mørtel der bruges mellem stenene er sand, ler og papir (det papir der bruges til isolering – og som er varmebestandigt).

Her kan man bedre se trappen, og hvilken udfordring det ellers ville have været at stå inde under trappen og mure denne væg i fuld højde.

Muring under trappe

Der skal være 20 mm til alt brandbart materiale, så det er lidt af et puslespil at få det hele til at gå op i en højere enhed.

De har tæpper med til at gå på når de kommer og skal mure ovnen op, så gulv og andre ting ikke tager skade af det. Dertil kommer alle de forskellige typer sten der er – almindelige røde massive mursten, så er der nogle mega tunge brandsikre mursten til indeni ovnen, og nogle helt andre.

Nu er jeg dog ikke selv murer, så jeg kender ikke den store forskel mellem de forskellige sten.

Renselågen i skorstenen forbliver hvor den er – stadig frit tilgængelig for skorstensfejer.

Diamant skær

Masseovn manden har sit udstyr i orden, medbringer en diamant skærende rundsav beregnet til at skære sten over, så de enkelte dele tilpasses helt nøjagtigt som vi gerne vil have det.

Det skal siges, at vi har haft ham herude et par gange efterhånden og fået råd og vejledning til eksempelvis hvor ovnen bør stå, hvordan de varme kobberrør skulle støbes ned, forslag til udformningen af masseovnen – der er utroligt mange forskellige måder alting kan gøres på – så det bliver ens helt egen design.

Masseovn aske kammer

Så er masseovnen’s askekammer og bagvæggen bygget op.

Den hestesko formede på billedet til højre er askekammeret – der er så meget plads i den, at hvis man kun fyrer med rent træ – vil den kun skulle tømmes en til to gange om året.

Da denne ikke er udsat for den vildeste varme, så er den også opbygget i rene massive røde mursten. Mørtel til at samle stenene er stadig ler, sand og papirsmuld.

Det kan nemlig give sig – og en ovn vil give sig en del når den opvarmes til 900 grader, og igen ned til 20 grader.

Havde de brugt almindelig mørtel ville der ikke gå langt tid inden hele ovnen ville falde fra hinanden fordi det efterhånden vil give sig så meget, at er kommer revner og sprækker over det hele.

Det kan såmænd også ske med ler at der kommer revner – men de kan nemt udbedres ved at skrabe den ene fuge ud, og fylde den op når den er helt vildt varm.

Masseovn brandfast brændselskammer

Masseovn brandfast brændselskammer.

Masseovnens brandfaste brændselskammer er nu monteret.

Dette er lavet i meget tunge og massive sten der kan holde til 1400 graders varme.

De er sådan set lige så tunge som marmor, de gule sten – lavet i Indien så vidt jeg husker.

Bag selve kammeret er midlertidig opsat en “radiator”, der vil modtage varmen fra ovnen – denne bliver også koblet sammen med endnu en radiator ovenpå hele kernen, som så vil levere varme igennem de kobberrør vi har støbt ned i gulvet hele vejen ud til teknik rummet.

Brændkammeret

Masseovnens brændsels kammer

Masseovnens brændsels kammer er 63cm dybt, 38cm bredt og cirka 33cm højt.

Hvilket vil sige at principielt kan den tage 0,08m3 brænde på en gang, eller hvis man bruger aske træ med en 690kg massefylde per m3 – så vil det svare til 54kg brænde, vel og mærke hvis man kunne lægge en massiv klump træ ind i ovnen.

Normalt afbrænding er dog med 8-14kg brænde.

Masseovnen er netop blevet CE godkendt på Teknologisk Institut. Kontakt Kent fra KT-Masseovne for mere information, og sig at du har set denne side VoresByg.dk

Masseovnens bageovn

Masseovnens bageovn

Nu er masseovnen kommet så langt i byggeriet at man kan se bageovnens ovnkammer.

Ovnens bageovn, er 63cm dybt, 38cm bredt og cirka 25cm højt.

Normalt vil man tænde op om morgenen, og så kan man lave mad i ovnen omkring klokken 15 -> 18. Men nogle mennesker tænder også op i ovnen omkring klokken 18 og langtidssteger mad fra morgenstunden klokken 7 til som så er færdig til at tage ud omkring klokken 17.30 – 18.00 om aftenen, hvorpå man jo så kan tænde op igen.

Under alle omstændigheder, regner vi med at vi i vinterhalvåret kan spare en masse penge på at lave mad i masseovnen fremfor at bruge komfur og vores elektriske ovn.

Masseovnens madlavningskammer

Masseovnens virkningsgrad

Masseovnens virkningsgrad (hvor effektiv den er til at lave varme ud af træets eller materialets ophobede energi), er på hele 88% – hvor en almindelig brændeovn er på cirka 70-80%.

Et 20 år gammelt oliefyr har typisk en virkningsgrad på 80%, og et helt nyt oliefyr har på 90%.

Et stokerfyr har en virkningsgrad på cirka 80 – 85%

Efter min egen personlige overbevisning, og fordi vi bor i et så naturskønt område, vil vi helst ikke bruge fossile brændstoffer så meget – så selvom vi egentlig kunne få en marginal bedre virkningsgrad på et oliefyr, ville det være det bedste for OS at få en masseovn. Dertil kommer så også at vi får en bonus ved at bruge masseovnen til at lave mad, og derved sparer strøm på at lave maden.

En anden fordel, er også at masseovnen kun skal fyres op en gang om dagen, og derfor sparer vi en masse arbejde i forhold til en brændeovn.

Røgen der kommer ud af skorstenen, er meget mere ren end den røggas der kommer ud når man bruger eksempelvis en brændeovn, oliefyr eller lignende.

Røggas kanal masseovn

Masseovnens røggas kanal

På billedet kan man se at masseovnen’s kerne nu er omgivet af en røggas kanal.

Det karakteristiske ved en finsk masseovn, er at den er opbygget af en indre kerne med et fyrrum og et sekundært brændkammer, hvor der opnås temperaturer på op til 1000 gr. C, og en ydre skal, der leder varmen fra masseovnen og ud til omgivelserne.

Den smalle åbning mellem masseovnens kamre bevirker at røg , flammer og gasser tvinges op i fart og turbulerer hvilket giver en god forbrænding og dermed en høj effektivitet.

Blandt andet derfor er masseovnen også specielt velegnet til at tilsluttes en røggassamleledning. (Flere ildsteder på samme skorsten).

Top radiator til masseovnen

Top radiator til masseovnen

Så er det tid til at ligge top radiatoren ovenpå masseovnen. Denne radiator er den af de to radiatorer der optager mest varme, men der dog koblet sammen med den anden radiator også, for at give mere overflade til at optage varmen..

Vandet flyder kontinuerligt i disse radiatorer og bliver derfor ikke særligt høj temperatur – og derfor kan varmen fra masseovnen nemmere spredes rundt i alle rum i vores 165 kvadratmeter store hus.

Gulvvarmen i alle rum på omkring 80m2 skulle kunne opvarmes ret let med denne masseovn.

Kent Thomsen, ovnbyggeren, har selv 100m2 gulvvarme som han varmer op med masseovnen – så vores gulv burde let kunne være med.

Læs sidste del her


Fjerne døren og isætte vindue

Fjerne døren og isætte vindue

Hvid udhæng

Vi har længe gerne villet have fjernet den grimme dør der stod på skrå ud fra huset.

Så i dag tog far fat, og startede med at fjerne døren i samarbejde med mig, og rense “dør” hullet af for PU Skum, der som tidligere nævnt har været brugt i overflod.

Indvendig isolering med Rockwool

Så blev det tid til at isolere indvendigt

Så blev det tid til at isolere indvendigt

Indvendig isolering med Rockwool

Så blev det tid til at få sat reglar op indvendigt og få isoleret huset godt og grundigt.

Vi har besluttet at isolere indvendigt med 200mm rockwool.

Det inderste lag vil være stablet op mod væggen uden noget træ mellem dem, da Rockwool nu engang isolerer noget bedre end træ.

Derfor startede vi først med at sætte en vandret reglar på gulvet hele vejen hen langs væggene – 10 cm fra væggen og sat ned i betongulvet med karmskruer – der er cirka fire til fem karmskruer per regl, monteret 10cm ned i gulvet.

Dernæst satte vi reglar op i loftskonstruktionen, så de var i perfekt lod med bund reglar.

Lodrette reglar sættes opLangs væggen – ud mod fjorden, hvor der vil komme fem vinduer – har vi sat reglar så der vil komme lidt lysindfald i vinduerne – hvilket vil sige, at sidestykkerne er lidt vinklet indad så der vil komme mere lys ind i huset.Beklager at billedet er så mørkt.

Søndag starter smuktSøndag morgen starter med en smuk solopgang over fjorden – det er dejligt, at blive mindet om hver morgen – hvorfor man egentlig købte dette hus. Sjælen falder virkelig til ro når man står op om morgenen, og bliver mødt af dette syn hver dag.

Huset er kort sagt skide skævt, det er jo også gammelt, i 1890 tror jeg måske ikke at de målte så nøje som man gør i dag – vinduet i den ene ende af huset sidder noget højere end vinduet i den anden ende af huset.

Men måske det er charmen i huset at alting ikke er helt lige.

Alle reglar er et par mm for lange

Alle reglar er bevidst lavet et par mm for lange, hvorved vi sikrer at væggen vil blive aflastet en smule, og det vil være sundt for en væg der er langt over 100 år gammel.

Så kan den vel også godt tillade sig at holde en pause.

 

Far kæmper med at fjerne bjælker

Som det sidste led, i at hæve loftet – har far igennem hele lørdag, kæmpet med at få fjernet de sidste to resterende bjælker. Selvfølgelig med hjælp fra såvel Jan og undertegnede. Det sværeste var i princippet at fjerne de bjælker – da det skal gøres fornuftigt, håndværksmæssigt korrekt og gennemtænkt. Hvilket ikke så godt passer til mig 🙂

At hæve loftet

Der er stor niveauforskel mellem de to loftshøjder
Der er stor niveauforskel mellem de to loftshøjder

At hæve loftet

Vi syntes at det vil være mest rigtigt, at huset får samme loftshøjde i hele stueetagen.

Derfor må vi igang med at hæve loftet henne i den gamle stue, der vender ud mod udestuen.

På billedet til venstre kan man svagt ane, at de nyere bjælker der er i toppen af billedet, er cirka 40cm højere oppe end “gulvet” henne hvor der står soldater.

Planen er at etablere en loftshøjde på 240cm over gulvplan, over hele huset – hvilket så igen er grund til at vi er nødt til at rive loftet ned i den gamle del af huset – og hæve loftet her – og gulvet i det værelse der er hen over dette.

Vi starter med at pille loftet ned

Vi starter med at pille loftet ned

Vi startede stille og “forsigtigt”, med at rive loftet ned, det var bundet sammen med halmstrå og jerntråd, og ovenover dette lå dampspær og rockwool, i kan se at der på billedet ovenover hænger et stykke dampspær ned fra loftet.

Dette “loft” var lavet af gips der var pudset på de halmstrå og jerntråd.

Diverse rester af loftet på gulvet.

Diverse rester af loftet på gulvet.

Når man tager sådan et loft ned, vil det give en masse støv og skidt på gulvet, og det var faktisk lidt træls at se alt dette på vores nystøbte gulv.

Men heldigvis er det jo ret nemt at feje sammen igen, og gøre huset pænt, og som de kloge siger – skal det være skidt før det bliver godt igen jo.

Efterhånden havde vi fået pillet det meste af loftet ned – som det ses på disse to billeder

Loftet er næsten pillet ned
Loftet er næsten pillet ned
.

Men finder så til vores RÆDSEL ud af at overlæggeren over vinduet har givet sig rimelig meget fordi bjælken er synket lidt – fordi loftsbrædderne åbenbart har holdt de enkelte bjælker oppe.

Vinduets overlægger gav sig lige en smule...

Vinduets overlægger gav sig lige en smule...

Det er jo et gammelt hus, og overraskelser er der desværre nok af 😛

Efter at have reddet dagen med et halvt dusin soldater (de gule stolper på billederne) – blev det hele lidt mere sikkert.

Loftet er fjernet - og soldaterne holder bjælkerne nu
Loftet er fjernet - og soldaterne holder bjælkerne nu
.

Rionet og Gulvvarme i hele huset

Rionet og Gulvvarme i hele huset

Vi havde egentlig lagt alt flamingo, men kommer så i tanke om at der skal lægges et luftrør ned i gulvet, for at sikre at en kommende masseovn kan få nok luft – i stedet for at man altid skal sørge for at åbne vinduer og/eller døre hver gang man skal tænde op i masseovnen. Vi fik dette råd via Lav-Det-Selv.dk

Derfor var vi lige nødt til at rive en del plader op igen – og få lagt et 110mm luftrør ned i gulvet inden vi lægger rionet og gulvvarme slangerne ned.

En nærrigrøv eller økonomisk bevidst?

Nogen vil kalde mig for økonomisk bevidst, mens andre vil kalde mig en decideret nærrigrøv, men det er jeg egentlig lidt ligeglad med, gulvvarme skal kunne reducere ens varmeudgifter med cirka 10 %, da man vil føle sig væsentlig bedre tilpas og mere varm når man ikke fryser tæerne… Vi har derfor besluttet at lægge gulvvarme i hele huset ekskl. loftet i første omgang. Samtidig er det planen at koble en kommende masseovn på gulvvarmen i hele huset, så oliefyret kun skal arbejdet meget begrænset for at holde temperaturen oppe.

Radonsikring af gammelt hus

Derudover har vi lagt 0.2mm dampspær langs alle vægge, inklusive indervægge – for at dette skal virke som Radonspær – hvilket er ret svært at lave i gamle huse. Hvis du ikke ved hvad Radon er – skal jeg nok fortælle det i en kommende opdatering, men det er kort sagt en radioaktiv luftart som jorden afgiver, og som er skyld i minimum 9% af alle lungekræft tilfælde i Danmark.

Undgå kuldebroer mellem betondæk og ydermure

Langs alle vægge vil der blive lagt en 20mm flamingoplade, for at adskille betongulv fra vægge, – meningen er at undgå kuldebroer – som der desværre er mange der glemmer. En anden ting, er at når man støber et helt gulv med gulvvarme, vil dette udvide sig ganske meget når man sætter gulvvarme på, og lader man betongulvet være helt ud til ydervæggen, vil betondækket skubbe til ydermurene hvis ikke der er et mellemrum mellem betondæk og ydermurene.

Galleriet her er åbenbart lidt roddet sammen – men det giver dog nok stadig et okay overblik over hvad der er sket de sidste tre dage.