Soldaterne blev taget ned og meget andet…
I dag, fik vi lavet en masse – vi fik fjernet soldaterne i huset, med en vis nervøsitet… Overvejede faktisk helt at ringe 112 og bede om en ambulance inden skidtet blev pillet ned – for hvad nu hvis – den bærende væg far har lavet nu ikke lige kunne holde huset.
Al den tvivl blev dog gjort til skamme, og soldaterne blev taget ned… Det knagede dog lidt – men det holdt sgu, så vi er nu glade for at vi kan rende rundt i huset uden at støde ind i den ene soldat efter den anden. Bevægelsesfriheden er larmende
Derudover fik vi nu støbt næsten de sidste af de indvendige fundamenter, der er 20cm brede, 50-100cm lange og 70cm dybe – så de vil understøtte væggen indefra og sikre at væggene ikke skvatter ned når vi skal igang med at grave 48cm ned, for at sænke gulvet 6 centimeter, lægge 32cm isolering og støbe 10cm beton ovenpå gulvvarme rør og isoleringen.
Vi fik også monteret en plade ud for det sidste kældervindue, og fik startet på at fylde beton i dette vindue, så der også er såvel vandtæt som vindtæt ind af dette vindue.
Sidst, men ikke mindst, hjalp svigermor Conny med at pensle tynd mørtel og cement mix på lecavæggen – så der ikke er de åbne porer i væggen. Det var en stor opgave – og hjalp umådelig meget på udseendet af væggen – det er vildt imponerende at det blev lavet, hun er nu en sej woman
- Der graves hul indenfor muren, der bare står på jorden – for at lave et fundament, undergravet, men stadig med jorden under.
- Fundamentet er gravet 70cm ned, ca 20cm bred og gravet maks 100cm ad gangen
- Men det kan godt være rimeligt svært at flette de fundablokke sammen, når man støber det af flere omgange – men de kommer til at hænge sammen uden diskussion
- Bemærk som de ligger lige og i vater :) De er dog under niveau af det nye gulv, så deres funktion er udelukkende at støtte jorden som ydervæggen står på
- Her er et eksempel på et fundament hul ;) som nævnt, er det cirka 20cm bredt, 100cm langt og 70cm dybt.
- En soldat sat op i en lidt alternativ stilling, for at holde en plade – så jeg kan støbe det gamle kældervindue
- Svigermor er igang med at give leca væggen tynd mørtel lag
- Svigermor er igang med at give leca væggen tynd mørtel lag
- Så har vi taget soldaterne ned, og der er nu fem i overskud.
- Hun rykker sgu rimelig hurtigt hen over en væg
- Men den blev nu godtnok rigtig flot den væg…
















