Ansøgning om byggetilladelse til udhus

Skal man virkelig ansøge om byggetilladelse til nyt udhus?

Ja åbenbart er det nødvendigt at gøre i vores tilfælde... Planen er at bygge et brænde "skur" på små 40m2 - så der også kan ligge solceller ovenpå, muligvis med en garage i den, da det jo egentlig er temmelig meget plads til brænde. Man kan jo sige at hvis huset er 6,5m * 6m * 2.5m - er der reelt set plads til 97,5m3 træ i huset, og det er måske lige rigeligt når man kun bruger 10-15m3 om året. Vi er så stødt i lidt problemer...

Servitutter fra 1937 og 1964 samt diverse andre problemer

Placering af skuretDer er allerede 25m2 udhuse på grunden, så jeg må kun bygge 25 mere, ellers skal der søges decideret bygge tilladelse. Det skal der så alligevel søges om da der er to servituter på ejendommen ifht. vejen. Blandt andet tilkørsel forhold, og en gammel fra 1937 der siger at jeg ikke må bygge tættere vejens centrum end 12.5 meter. Vores hus ligger så 3.5m fra centrum cirka.
I 1937 var vejen foran vores hus så vidt vides dog slet ikke bygget, det blev den så vidt vides i 1960erne... Beklager jeg har læst alt for mange servituter. Det hus bliver 6m x 6.5m hvis min planlægning holder, hvilket gør - at jeg maksimalt kan bygge den 9m fra vejen - derfor skal der søges en undtagelse. Den anden servitut der siger tilkørselsforhold., betyder i princippet, at jeg kun har een tilkørsel til vores hus (som normalt er ca 2.5m bred), vores er så i fuld parkeringsplads længde, men det var den måske - måske ikke i 1964 da servituten er fra. DERTIL kommer strandbeskyttelsesloven, vi må kun bygge en carport så tæt på vandet, ellers skal der søges tilladelse igen igen...
Det hele er stadig i planlægning, men derfor vil jeg dog stadig gerne vise mine naboer hvad jeg har tænkt mig at gøre, derfor denne lille historie. Jeg skal nok skrive mere som jeg kommer tættere på at vi går igang med søgning af tre undtagelser og en byggetilladelse 🙂

Montering af vandhane over kaffemaskinen

Montering af vandhane over kaffemaskinen

VandhaneNår man er lidt excentrisk, hvorfor skulle man så ikke kunne montere en vandhane ovenover sin kaffemaskine? Jeg mener - hvis man som jeg - elsker kaffe, og hader at man skal skille kaffemaskinen ad hver morgen, for at lave en kande kaffe... Hvorfor så ikke gøre det lidt lettere for sig selv? Kravet er jo kun et pex rør i væggen placeret det rette sted og en kommende messing vandhane. -- Pex rør i væg til kaffemaskinenPex rør i væg til kaffemaskinen Så vi startede med at få ført PEX røret i væggen. Planen er lidt at få fat i en messing hane som denne og montere den i væggen messing hane

Fjerne døren og isætte vindue

Fjerne døren og isætte vindue

Hvid udhæng Vi har længe gerne villet have fjernet den grimme dør der stod på skrå ud fra huset. Så i dag tog far fat, og startede med at fjerne døren i samarbejde med mig, og rense "dør" hullet af for PU Skum, der som tidligere nævnt har været brugt i overflod.

Så blev brændeovnen sat til

Så blev brændeovnen sat til

Fuldt blus på brændeovnSå kom tiden hvor vi kunne montere den gamle brændeovn, til den nye skorsten. Det var lidt spændende om der nu ville komme røg over det hele, fordi vi havde muret en ny skorsten fra bunden - og beholdt den øverste del af skorstenen - der er jo en samling imellem de to skorsten. Heldigvis var der ingen problemer, der er utrolig meget træk i skorstenen, og samtidig kan vi mærke hvor meget forskel det gør at have 200 mm rockwool i væggene og 150mm i etageadskillelsen. Vores olieforbrug er faldet dramatisk efter brændeovnen kører - den har faktisk overtaget hele opgaven om at opvarme huset - når den kører er ingen radiatorer varme og det betyder faktisk at i den periode kører fyret meget sjældent, for kun at have brugsvandet opvarmet. Fuldt blus på brændeovnFuldt blus på brændeovnSug i skorstenen

Indvendig isolering med Rockwool

Så blev det tid til at isolere indvendigt

Så blev det tid til at isolere indvendigt

Indvendig isolering med Rockwool

Så blev det tid til at få sat reglar op indvendigt og få isoleret huset godt og grundigt. Vi har besluttet at isolere indvendigt med 200mm rockwool. Det inderste lag vil være stablet op mod væggen uden noget træ mellem dem, da Rockwool nu engang isolerer noget bedre end træ. Derfor startede vi først med at sætte en vandret reglar på gulvet hele vejen hen langs væggene - 10 cm fra væggen og sat ned i betongulvet med karmskruer - der er cirka fire til fem karmskruer per regl, monteret 10cm ned i gulvet. Dernæst satte vi reglar op i loftskonstruktionen, så de var i perfekt lod med bund reglar.
Lodrette reglar sættes opLangs væggen - ud mod fjorden, hvor der vil komme fem vinduer - har vi sat reglar så der vil komme lidt lysindfald i vinduerne - hvilket vil sige, at sidestykkerne er lidt vinklet indad så der vil komme mere lys ind i huset.Beklager at billedet er så mørkt.
Søndag starter smuktSøndag morgen starter med en smuk solopgang over fjorden - det er dejligt, at blive mindet om hver morgen - hvorfor man egentlig købte dette hus. Sjælen falder virkelig til ro når man står op om morgenen, og bliver mødt af dette syn hver dag.
Huset er kort sagt skide skævt, det er jo også gammelt, i 1890 tror jeg måske ikke at de målte så nøje som man gør i dag - vinduet i den ene ende af huset sidder noget højere end vinduet i den anden ende af huset. Men måske det er charmen i huset at alting ikke er helt lige.
Alle reglar er et par mm for lange Alle reglar er bevidst lavet et par mm for lange, hvorved vi sikrer at væggen vil blive aflastet en smule, og det vil være sundt for en væg der er langt over 100 år gammel. Så kan den vel også godt tillade sig at holde en pause.
  Far kæmper med at fjerne bjælker
Som det sidste led, i at hæve loftet - har far igennem hele lørdag, kæmpet med at få fjernet de sidste to resterende bjælker. Selvfølgelig med hjælp fra såvel Jan og undertegnede. Det sværeste var i princippet at fjerne de bjælker - da det skal gøres fornuftigt, håndværksmæssigt korrekt og gennemtænkt. Hvilket ikke så godt passer til mig 🙂