En af mine rigtig gode venner lagde dette clickgulv i soveværelset, det er lagt perfekt – nu mangler vi lige nogle kantlister og så er soveværelset så godt som færdigt.
Så fik vi ført nye 110 mm pvc kloakrør i huset, heldigvis fik vi en yderst kompetent mand til at hjælpe os med at føre rørene igennem huset, som det kan ses på denne plantegning og billederne nedenunder.
Alle rørene er lagt med 1.5 – 2.0 cm fald per meter, og alle kommer til at ligge under vores sundolit flamingo isolering.
I samme omlægning lavede vi lidt om på hvordan vi ville have vores badeværelse, da flere har nævnt at de mente at vi BURDE etablere en bruseniche i badeværelset i samme ombæring, så spabad og diverse andre badeværelsesmøbler er blevet rokeret lidt rundt. Det er lidt svært at lave om på kloakeringen hvis man pludselig beslutter sig for at sætte noget nyt op som egentlig ikke var meningen.
Vi var nødt til at slå et mindre hul i den bærende vægs fundament ved toiletvæggen – men det var såmænd også med i vores beregninger at det blev nødvendigt..
Vi har besluttet, at sætte en molersten væg inde i badeværelset, for at have en mulighed for at hænge toiletmøbler op – og have et rigtigt sundt badeværelsesmiljø.
Der er derfor blevet muret molersten væg op – og fyldt op med cirka 15-20cm flamingokugler bag molervæggen (altså en decideret hulmursisolering).