Kategorier
Billeder Dagens gang Information Masseovn

Muring af finsk masseovn

Udskåret gulv

Så er tiden kommet til hvor den finske masseovn skal mures op på stedet.

Dette er del 2 – læs del 1 her – Læs sidste del her

Efter mange måneders venten, og planlægning har vi nu tid og mulighed til at få lavet en finsk masseovn.

Vejret er smukt, 20 grader og vindstille, så det betyder knap så meget at vi i en periode skal gå uden mulighed for at fyre i brændeovnen.

Oliefyret er allerede slukket så vores planlægning med tidspunktet, kunne ikke have været bedre med vejret.

Som det kan ses på billedet, er gulvet skåret ud, og det er klart til at mure kerne og bagvæg op til masseovnen.

Ovnen vejer cirka 3500 kg, så det har været vigtigt at sikre sig at gulvet kan bære vægten – se støbning af fundament til masseovn.


KT-Masseovne

KT Masseovne ved Kent Thomsen fra Viborg, kommer to mand stærk i tre dage for at lave ovnen, når du har læst denne artikel og kontakter ham for at få en masseovn selv – så sig lige at du så denne historie på VoresByg.dk

Kent kan kontaktes på telefon 22 89 53 09, på e-mail kent@thomsen.mail.dk og du kan læse mere på hans hjemmeside på KT-Masseovne.

Kent samarbejder med Esben fra ES-Masseovne i Silkeborg


Starten på muring af masseovn

Bagvæggen mures først op, da masseovnen skal stå ind under trappen.

Normalt ville de have sat kernen først og muret yderen af masseovnen efterfølgende, men i dette tilfælde hvor det ikke er en standardiseret løsning, må de starte med at mure bagvæggen op først.

Det er almindelige massive mursten – men det mørtel der bruges mellem stenene er sand, ler og papir (det papir der bruges til isolering – og som er varmebestandigt).

Her kan man bedre se trappen, og hvilken udfordring det ellers ville have været at stå inde under trappen og mure denne væg i fuld højde.

Muring under trappe

Der skal være 20 mm til alt brandbart materiale, så det er lidt af et puslespil at få det hele til at gå op i en højere enhed.

De har tæpper med til at gå på når de kommer og skal mure ovnen op, så gulv og andre ting ikke tager skade af det. Dertil kommer alle de forskellige typer sten der er – almindelige røde massive mursten, så er der nogle mega tunge brandsikre mursten til indeni ovnen, og nogle helt andre.

Nu er jeg dog ikke selv murer, så jeg kender ikke den store forskel mellem de forskellige sten.

Renselågen i skorstenen forbliver hvor den er – stadig frit tilgængelig for skorstensfejer.

Diamant skær

Masseovn manden har sit udstyr i orden, medbringer en diamant skærende rundsav beregnet til at skære sten over, så de enkelte dele tilpasses helt nøjagtigt som vi gerne vil have det.

Det skal siges, at vi har haft ham herude et par gange efterhånden og fået råd og vejledning til eksempelvis hvor ovnen bør stå, hvordan de varme kobberrør skulle støbes ned, forslag til udformningen af masseovnen – der er utroligt mange forskellige måder alting kan gøres på – så det bliver ens helt egen design.

Masseovn aske kammer

Så er masseovnen’s askekammer og bagvæggen bygget op.

Den hestesko formede på billedet til højre er askekammeret – der er så meget plads i den, at hvis man kun fyrer med rent træ – vil den kun skulle tømmes en til to gange om året.

Da denne ikke er udsat for den vildeste varme, så er den også opbygget i rene massive røde mursten. Mørtel til at samle stenene er stadig ler, sand og papirsmuld.

Det kan nemlig give sig – og en ovn vil give sig en del når den opvarmes til 900 grader, og igen ned til 20 grader.

Havde de brugt almindelig mørtel ville der ikke gå langt tid inden hele ovnen ville falde fra hinanden fordi det efterhånden vil give sig så meget, at er kommer revner og sprækker over det hele.

Det kan såmænd også ske med ler at der kommer revner – men de kan nemt udbedres ved at skrabe den ene fuge ud, og fylde den op når den er helt vildt varm.

Masseovn brandfast brændselskammer

Masseovn brandfast brændselskammer.

Masseovnens brandfaste brændselskammer er nu monteret.

Dette er lavet i meget tunge og massive sten der kan holde til 1400 graders varme.

De er sådan set lige så tunge som marmor, de gule sten – lavet i Indien så vidt jeg husker.

Bag selve kammeret er midlertidig opsat en “radiator”, der vil modtage varmen fra ovnen – denne bliver også koblet sammen med endnu en radiator ovenpå hele kernen, som så vil levere varme igennem de kobberrør vi har støbt ned i gulvet hele vejen ud til teknik rummet.

Brændkammeret

Masseovnens brændsels kammer

Masseovnens brændsels kammer er 63cm dybt, 38cm bredt og cirka 33cm højt.

Hvilket vil sige at principielt kan den tage 0,08m3 brænde på en gang, eller hvis man bruger aske træ med en 690kg massefylde per m3 – så vil det svare til 54kg brænde, vel og mærke hvis man kunne lægge en massiv klump træ ind i ovnen.

Normalt afbrænding er dog med 8-14kg brænde.

Masseovnen er netop blevet CE godkendt på Teknologisk Institut. Kontakt Kent fra KT-Masseovne for mere information, og sig at du har set denne side VoresByg.dk

Masseovnens bageovn

Masseovnens bageovn

Nu er masseovnen kommet så langt i byggeriet at man kan se bageovnens ovnkammer.

Ovnens bageovn, er 63cm dybt, 38cm bredt og cirka 25cm højt.

Normalt vil man tænde op om morgenen, og så kan man lave mad i ovnen omkring klokken 15 -> 18. Men nogle mennesker tænder også op i ovnen omkring klokken 18 og langtidssteger mad fra morgenstunden klokken 7 til som så er færdig til at tage ud omkring klokken 17.30 – 18.00 om aftenen, hvorpå man jo så kan tænde op igen.

Under alle omstændigheder, regner vi med at vi i vinterhalvåret kan spare en masse penge på at lave mad i masseovnen fremfor at bruge komfur og vores elektriske ovn.

Masseovnens madlavningskammer

Masseovnens virkningsgrad

Masseovnens virkningsgrad (hvor effektiv den er til at lave varme ud af træets eller materialets ophobede energi), er på hele 88% – hvor en almindelig brændeovn er på cirka 70-80%.

Et 20 år gammelt oliefyr har typisk en virkningsgrad på 80%, og et helt nyt oliefyr har på 90%.

Et stokerfyr har en virkningsgrad på cirka 80 – 85%

Efter min egen personlige overbevisning, og fordi vi bor i et så naturskønt område, vil vi helst ikke bruge fossile brændstoffer så meget – så selvom vi egentlig kunne få en marginal bedre virkningsgrad på et oliefyr, ville det være det bedste for OS at få en masseovn. Dertil kommer så også at vi får en bonus ved at bruge masseovnen til at lave mad, og derved sparer strøm på at lave maden.

En anden fordel, er også at masseovnen kun skal fyres op en gang om dagen, og derfor sparer vi en masse arbejde i forhold til en brændeovn.

Røgen der kommer ud af skorstenen, er meget mere ren end den røggas der kommer ud når man bruger eksempelvis en brændeovn, oliefyr eller lignende.

Røggas kanal masseovn

Masseovnens røggas kanal

På billedet kan man se at masseovnen’s kerne nu er omgivet af en røggas kanal.

Det karakteristiske ved en finsk masseovn, er at den er opbygget af en indre kerne med et fyrrum og et sekundært brændkammer, hvor der opnås temperaturer på op til 1000 gr. C, og en ydre skal, der leder varmen fra masseovnen og ud til omgivelserne.

Den smalle åbning mellem masseovnens kamre bevirker at røg , flammer og gasser tvinges op i fart og turbulerer hvilket giver en god forbrænding og dermed en høj effektivitet.

Blandt andet derfor er masseovnen også specielt velegnet til at tilsluttes en røggassamleledning. (Flere ildsteder på samme skorsten).

Top radiator til masseovnen

Top radiator til masseovnen

Så er det tid til at ligge top radiatoren ovenpå masseovnen. Denne radiator er den af de to radiatorer der optager mest varme, men der dog koblet sammen med den anden radiator også, for at give mere overflade til at optage varmen..

Vandet flyder kontinuerligt i disse radiatorer og bliver derfor ikke særligt høj temperatur – og derfor kan varmen fra masseovnen nemmere spredes rundt i alle rum i vores 165 kvadratmeter store hus.

Gulvvarmen i alle rum på omkring 80m2 skulle kunne opvarmes ret let med denne masseovn.

Kent Thomsen, ovnbyggeren, har selv 100m2 gulvvarme som han varmer op med masseovnen – så vores gulv burde let kunne være med.

Læs sidste del her


Kategorier
Dagens gang Genopbygning Information Masseovn

Bygning af finsk masseovn

Bygning af finsk masseovn

Dette er del 1 – læs del 2 her – Tredje og sidste del

Det har længe været et ønske for os, at få en finsk masseovn i huset også.

masseovn
Dette er eksempel, men det er IKKE vores egen masseovn. Den er nemlig under opbygning.

En finsk masseovn, også kaldet en masseovn, er i princippet en kerne (brandkammer) med en masiv murstens kåbe rundt om.

Fordele ved en masseovn:

Selve masseovnens fordel, er at man kun skal fyre omkring en gang i døgnet i den, og alt brændsel skal brænde af så hurtigt som muligt. Det vil tage cirka 45 minutter at brænde alt træet af. Træet skal helst være hurtigt brændbart træ, som f.eks. fyretræ, som så også er noget af det billigste træ man kan finde da det er hurtigt voksende, og for mange anses som værende “affaldstræ”.

Masseovnen oplagrer varmen i alle de sten der er, i kåben rundt om ovnen og i alle materialer der er nær ved masseovnen. Blandt andet derfor skal der også være et meget solidt fundament når man skal have masseovn. Vores masseovn fundament er cirka 1m dybt og i rent beton. Vi vidste jo i forvejen at vi ville have masseovnen.

På et almindeligt fyringsår, i et normalt 150-200m2 isoleret hus, skulle det koste cirka 10-15 rummeter træ at fyre hele huset op i en hel sæson. Fyrretræ koster cirka 200-300kr per rummeter i forhold til bøgetræ folk normalt fyrer med i brændeovn der koster 300-500kr per rummeter.

Så hvis alle de informationer er rigtige, skulle vi kunne fyre vores hus op for 3.000 – 5.000 kr på et år, ikke at indregne de andre fordele.

En anden fordel er at den masseovn vi har valgt at få etableret, er med bageovn indbygget, så i vinterperioden kan vi bage alle mulige madretter i ovnen, og igen spare på vores el-regning når vi laver mad. Det forventes også at vi får et par pizzaer eller tre i løbet af en sæson 🙂 da det jo netop er en stenovn – og stenovns bagte pizzaer er de bedste 🙂

Markering på gulvet hvor ovnen skal væreVores opsætning af masseovnen

Vi har valgt, at få en varmespiral ind i ovnen, så vi kan forsyne vores gulvvarme med varmt vand fra masseovnen. Vandet vil cirkulere hele tiden, så det vil aldrig blive over de 30-40 grader som gulvvarme maksimalt må blive udsat for, samtidig vil det også forsyne de få tilbageværende radiatorer (4) i huset.

På billedet til højre kan man se markeringen med isolertape hvor vi havde besluttet at ovnen skulle være – og den gamle brændeovn.

De to rør der stikker op i højre side af billedet, er to 15mm kobberrør der skal forsyne med varmt vand til resten af husets gulvvarme og radiatorer.

Som det ses på Rionet og Gulvvarme i hele huset, har vi gulvvarme i hele huset – og det skal jo forsynes med varme på en eller anden måde, og jeg vil egentlig helst undgå at det skal betales med olie afbrænding.

Udskåret med rundssav

Udskæring af klik gulvet mens det ligger ned kræver noget omtanke, men efter at have allieret mig med min far til råd og vejledning, har jeg købt en lille håndrundsav i Harald Nyborg, og skæredybde cirka 8mm.

Gulvet er 7mm tykt, og det grønne lyddæmpende nedenunder gulvet er cirka 4mm. Derfor var der lidt at give af.

Selve masseovnen fylder 105cm i dybde, 119cm i bredde og 208cm i højde.

Dertil kommer så den varmebænk som ikke kan ses her på billedet, andet end den sorte isolerbånd – og lufthullet vi har lavet – der skal være inde i varmebænken.

Anden vinkelLufthullet vil altså ikke være synligt, andet end der vil være et skydespjæld så der kan trækkes luft ind til afbrænding af alt det træ.

Alternativet var at vi skulle have haft et vindue til at stå åben hver gang vi tænder op i masseovnen, og det vil vi allerhelst undgå – for så stikker varmen jo bare af den vej.

Varmen stiger jo netop opad, altså bør luft indtrækket være i gulvet – og når du alligevel er ved at støbe gulvet, så betyder det jo ikke noget at lægge et ekstra rør ned i gulvet til luftindtræk.

Læs videre på del 2 her >>  eller Tredje og sidste del


KT-Masseovne

KT Masseovne ved Kent Thomsen fra Viborg, kommer to mand stærk i tre dage for at lave ovnen, når du har læst denne og de følgende artikler, kontakter ham for at få en masseovn selv – så fortæl ham lige at du så denne historie på VoresByg.dk

Kent kan kontaktes på telefon 22 89 53 09, på e-mail kent@thomsen.mail.dk og du kan læse mere på hans hjemmeside på KT-Masseovne.

Kent samarbejder med Esben fra ES-Masseovne i Silkeborg


Kategorier
Billeder Dagens gang Genopbygning Information Videos

Støbning med flydebeton over flamingo, rionet og gulvvarme

Støbning med flydebeton over flamingo, rionet og gulvvarme

Så kom dagen, hvor vi endelig skulle til at lægge flydebeton som gulv – over vores flamingo, rionet og gulvvarme.

Denne dag markerer et afsluttet kapitel for os, da det betyder – at nu er alle vores kampe med at støbe fundamenter, sikre kælderen mod at blive fyldt med vand og mange mange andre dage, med total blod, sved og smerte for at forberede at der bliver lavet et nyere og tidssvarende gulv indeni vores hus fra 1890.

Vi har haft vores frygt for om flamingo ville flyde ovenpå det flydebeton, og truffet alle mulige foranstaltninger for at det ikke skal ske – f.eks. var alle flamingo plader fæstnet sammen med Gaffa tape, der var lagt dampspær i yderkanterne som også vil fungere som Radon spær.

Vi har brugt cirka 12 dåser PU Skum (modvilligt da tidligere ejer havde brugt det som fast bestanddel af husbyggeriet) samt fire sække leca, hver blandet med 4 skovle støbemix og 2 skovle cement – for at fylde samtlige mellemrum og revner op – så vandet ikke kunne løbe ned mellem flamingo pladerne.

I denne video nedenfor har vi støbt inde i badeværelset – men begynder på det store rum – hvor vi bruger et par svuppere til at skubbe rundt med beton. Det var næsten umuligt at få ind i huset hvorfor vi måtte skubbe rundt med det hele

Dette er en såkaldt svupper
Dette er en såkaldt svupper

Flydebeton er meget lettere at arbejde med

– end vi havde regnet med, det er hovedsageligt vand og let grus, der bare kan skubbes rundt og jævnes meget let. Til dette bruger man en såkaldt svupper – som egentlig bare er et kosteskaft med en pind på, der igen er fæstnet til et 110 mm PVC rør, som har fået noget PU skum i enderne så man undgår at de bliver fyldt op med beton – og derved bliver umulige at arbejde med.

Far havde lavet to – en på cirka 180cm og en på en meters penge. Det skal siges – at her idag efter at jeg har skubbet rundt med den store, så kan det kun anbefales at man ikke laver den alt for lang – for det er simpelthen for hårdt at arbejde med.


At afmontere et vindue
At afmontere et vindue

For at få beton ind i hele huset

– måtte vi afmontere et vindue, som min far heldigvis var super hurtigt til at tage. Dette vindue var overhovedet ikke monteret med en søm eller skrue, men derimod med MASSER af PU skum. Mmmmm elsker PU skum (eller.. nej det tror jeg så ikke lige)…

I denne video, er vi ved at føre beton slisken ind af vinduet

– som far var nødt til at tage af, så der kunne komme beton ind i køkkenet uden at vi skulle skubbe alt for meget rundt med det. Som man nok kan se, er det temmelig tungt at arbejde med en 180cm svupper.


Tungt skubbearbejde
Tungt skubbearbejde at skubbe med flydebeton - men nogen skal jo gøre det hehe

Det føles meget som at gå og udjævne en dej i væsentlig overstørrelse – men som er nødt til at blive jævnet korrekt.

Desuden, tager det en MASSE kræfter at skubbe rundt med det beton.


Resultatet blev faktisk ganske flot
Resultatet blev faktisk ganske flot

Dette er et galleri af alle dagens billeder – mange tak til Berit for at have taget og filmet under arbejdet – min egen kamera frue 🙂

.

 

Kategorier
Billeder Dagens gang Genopbygning Information

Forberedelse til støbning af gulv

Forberedelse til støbning af gulv

Det har holdt rigtigt hårdt.

Det har været en massiv kamp for at få støbt fundament indvendigt da langt de fleste af ydermurene stod direkte på jorden, dernæst fået gravet sand og jord ud af huset (Tak Berit, Thor, JPC og P.)

Nu kom vi så til det punkt hvor vi endelig var nede i en nogenlunde højde, det skulle være 40cm under det kommende gulv (30cm isolering – og 10cm beton med Rionet, Gulvvarme slanger og så videre).

DO-MA ROTOR LASER
DO-MA Rotor Laser

Rotor Laser er et præcisionsværktøj

Vi lejede en Rotor Laser fra DO-MA til *GISP* 375,- i døgnet… De billigste rotor lasere koster omkring 3-4.000,- så at leje en for en dag er vel mest fornuftigt når alt kommer til alt…

Det tog vel omkring 30 minutter at slå stolper i jorden og få skruer sat i disse så de alle var i niveau hinanden med +/- 1mm – mage til præcisions værktøj… Hvis der havde været ordentlig batteri på den havde vi kunne gøre det på 15 minutter.

Det var godt det ikke to meget længere at niveaulere det hele, for jeg blev ret hurtigt træt af dens bippen 🙂

Kontrol af at det stod i niveau

Så var det tid til at kontrollere at det står i niveau, vi lagde en 100% lige forskallingsbrædde på to skruer, og et vaterpas ovenpå dette:

Kontrol af om det sidder i niveau
Kontrol af om det sidder i niveau

Enten er det billede ovenfor taget forkert så det ser vildt skævt ud, eller også er jeg en skæv eksistens…

Mand, den er sgu lige i øjet :)
Mand, den er sgu lige i øjet
Authoriseret Målepind på 40cm + monteret vaterpas
Authoriseret Målepind på 40cm + monteret vaterpas

Nu er det tid til at lægge sandet lige

Til det formål havde vi lavet en Authoriseret Målepind der var præcis 40cm høj og monteret et vaterpas på denne.

Denne kunne vi så slæbe hen under den udspændte mursnor som vi vidste var i den præcise position. Vi kunne nu sætte alt i niveau i kanterne, og dernæst trække et langt vaterpas eller forskallingsbrædde mellem de to kanter, og få det hele til at være i niveau i hele gulvets bredde.

Sådan kom det så til at se ud

Kanten er i niveau (cirka) Kanten er i niveau (cirka)Kanten er i niveau (cirka) Kanten er i niveau (cirka)

Start på flamingo nedlægningen
Start på flamingo nedlægningen

Tid til at lægge flamingo på gulvet

Efter alt gulvet (eller det meste af det – vi gjorde det i sektioner) er jævnet, skal flamingo lægges på.

Det er YDERST VIGTIGT at det gøres forbandt (det vil sige forskudt for hinanden), for ellers kan flydebeton løbe ned mellem flamingopladerne – og skubbe disse op på grund af at flamingo jo meget meget gerne vil flyde ovenpå. Så det er super vigtigt at der IKKE kan komme vand ned imellem og ned under flamingo pladerne, for er der noget flamingo er god til – er det at flyde…

Her er et galleri med alle billeder der blev taget mens vi lagde flamingo i gulvet og forberedte støbningen af gulvet

Kategorier
Billeder Dagens gang Genopbygning Information

Støbning af fundament til masseovn

Støbning af fundament til masseovn

Lidt uventet skulle jeg pludselig til at støbe et fundament til en masseovn. Jeg havde egentlig sat lidt af det rundt om skorstenen, men pludselig væltede dette – og sandet stod i en konstant stråle væk fra skorstenen.

Som så mange andre ting vi er stødt på i huset, har det været lavet temmelig dårligt, rent faktisk klamphugger agtigt, der var absolut intet fundament under skorstenen… – men det er der jo ingenting at gøre ved nu. Her er et par billeder af hvad vi måtte gøre…

Fundamentet blev støbt til masseovnen, en del dage før vi havde planlagt det…

Hmm, sandet skrider under skorstenen
Hmm, sandet skrider under skorstenen
Så pludselig blev det nødvendigt at sætte fundament
Så pludselig blev det nødvendigt at sætte fundament
Sandets skrid
Sandets skrid

Efter en lille dags pause – hvor jeg tænkte yderligere over problemet – fandt jeg en masse støbejern og fik armeret fundamentet yderligere. Hele dette – er med indstøbt stål:

Fundamentet tog omkring 20 murbørfulde af beton blandet i 5 støbemix til 1 cement for at gøre det ekstra stærkt.

Fundamentet er 75cm dybt under øverste fundablok
Fundamentet er 75cm dybt under øverste fundablok
Fundamentet er 75cm dybt under øverste fundablok
Fundamentet er 75cm dybt under øverste fundablok

 

Før færdigstøbning, kan man se under skorstenen at der faktisk er temmeligt tomt
Før færdigstøbning, kan man se under skorstenen at der faktisk er temmeligt tomt
Ovenpå dette kommer cirka 10cm flydebeton
Ovenpå dette kommer cirka 10cm flydebeton
Bredden er cirka 100 cm og længden er 130cm.
Bredden er cirka 100 cm og længden er 130cm.
Bredden er cirka 100 cm og længden er 130cm.
Bredden er cirka 100 cm og længden er 130cm.