Vi havde besluttet os for at indkalde alle vores venner og bekendte til en rundvisning, og for at få deres ideer til hvad der kan laves i huset.
Det gik over alt forventning, heldigvis var der omkring 17-18 der mødte op og gav en masse gode ideer til os over hvor blandt andet f.eks. køkken, bad og trappen i underetagen kan være.
Alle der mødte op var næsten øjeblikkeligt forelsket i udsigten, og cirka halvdelen af dem der kom ville uden diskussion gerne have betalt 525.000 for huset, selvom der var meget arbejde i det. Den resterende del mente at de har enten for lidt teknisk snilde eller som de selv siger, er for dovne til at gå i gang med så stort et projekt 🙂
Indrømmet, der er også RIGTIGT meget arbejde i det, men hvad sådan er det jo – man ligger som man har redt – og med tiden vil det også blive en rigtig lækker rede. 😉
Efter folkene var taget af sted, gik vi i gang med at rive nogle skabe og vægge ned, og fandt så desværre ud af at en af vores interne vægge sandsynligvis er en bærende en af slagsen – men...