Så blev det tid til at få sat reglar op indvendigt og få isoleret huset godt og grundigt.
Vi har besluttet at isolere indvendigt med 200mm rockwool.
Det inderste lag vil være stablet op mod væggen uden noget træ mellem dem, da Rockwool nu engang isolerer noget bedre end træ.
Derfor startede vi først med at sætte en vandret reglar på gulvet hele vejen hen langs væggene – 10 cm fra væggen og sat ned i betongulvet med karmskruer – der er cirka fire til fem karmskruer per regl, monteret 10cm ned i gulvet.
Dernæst satte vi reglar op i loftskonstruktionen, så de var i perfekt lod med bund reglar.
Langs væggen – ud mod fjorden, hvor der vil komme fem vinduer – har vi sat reglar så der vil komme lidt lysindfald i vinduerne – hvilket vil sige, at sidestykkerne er lidt vinklet indad så der vil komme mere lys ind i huset.Beklager at billedet er så mørkt.
Søndag morgen starter med en smuk solopgang over fjorden – det er dejligt, at blive mindet om hver morgen – hvorfor man egentlig købte dette hus. Sjælen falder virkelig til ro når man står...