Kategorier
Billeder Dagens gang Genopbygning

Støbning af udendørs vindueskarm

Støbning af udendørs vindueskarm

Da vi har fjernet en af vores døre – som vendte direkte ud til vejen – var det nødvendigt for symetrien at bevare et vindue.

Problemet var at vindueskarmene ser meget specielle ud og vi havde jo slet ikke den eksisterende form til det.

Heldigvis er min far rigtig god til at bruge sine hænder (MANGE TAK FOR DIN HJÆLP GAMLE!) – så han lovede at lave en ny version og ny form der passede til de gamle vindueskarme.

Personligt tænkte jeg godtnok mit om det, for det er vel ikke sådan lige til at lave en ny vindueskarm?

Alligevel tegnede han et tværsnit af vindueskarmen, og tog den med sig hjem.

StøbeformEfter lidt ventetid, var vi på besøg ved ham og pludselig præsenterer han et monster af en støbeform til vindueskarmen…

Lavet af en del træ, lidt plexiglas og et stykke110mm kloakrør.

Lidt tvivlende om hvorvidt det nu passede tog jeg hjem og satte det på.

Det eksisterende vindueskarms tværsnit og det nye ser faktisk meget ens ud efter min mening.

Med til at støbe den var Thor (min yngste søn) samt undertegnede – så med til at lave selve den vindueskarm var faktisk hele tre generationer.

Det må siges at være en dejlig ting at se på.

Naturligvis er der en lille smule støbehuller i vindueskarmen, men det skal jeg nu nok få udbedret.

 

 

 

 

Kategorier
Billeder Dagens gang Genopbygning Information

Løbesod i skorstenen

Skorstenens tilstand

Da den gamle skorsten havde en masse løbesod

– har det været nødvendigt at gå igang med at fjerne den del af skorstenen der var syg – hvilket naturligvis var den nederste del i stue etagen.

Min far og hans bror – var enige om at det kunne lade sig gøre at udskifte skorstens bund, men de var uenige om det var noget man kunne gå i lag med at gøre selv.

Her er nogle billeder af skorstenens tilstand FØR den blev pillet ned.

Du vil nok give os ret i at den skulle udskiftes, da det ellers ville lugte af løbesod fremover hver eneste gang rummet blev varmet op, eller der blev tændt for en brændeovn eller masseovn.

Skorstenens tilstandSkorstenens tilstandSkorstenens tilstand
Skorstenens tilstandSkorstenens tilstandSkorstenens tilstand
Skorstenens tilstandSkorstenens tilstandSkorstenens tilstand
Skorstenens tilstandSkorstenens tilstand

Understøttelse af skorstenUnderstøttelse af øverste del af skorstenen

Heldigvis har min far en masse venner og bekendte – hvor han blandt andet kunne låne en stor stålbjælke.

Slog et større hul gennem skorstenen i toppen, og lagde denne stålbjælke igennem hullet. Dernæst satte han to 4″ x 4″ bjælker under stålstangen så denne var totalt understøttet op under bjælken.

Hernæst kunne de gå igang med at vælte den gamle skorsten. Mursten i den gamle skorsten var klistret sammen som var sad de sammen med tyggegummi – men det var så tjære og løbesod der praktisk taget holdt sammen på skorstenen.

Understøttelse af skorstenUnderstøttelse af skorstenUnderstøttelse af skorsten
Understøttelse af skorstenUnderstøttelse af skorstenUnderstøttelse af skorsten
Understøttelse af skorstenUnderstøttelse af skorstenUnderstøttelse af skorsten
Understøttelse af skorstenUnderstøttelse af skorstenUnderstøttelse af skorsten
Understøttelse af skorstenUnderstøttelse af skorsten

 

 

 

Kategorier
Billeder Dagens gang Genopbygning Information Videos

Støbning med flydebeton over flamingo, rionet og gulvvarme

Støbning med flydebeton over flamingo, rionet og gulvvarme

Så kom dagen, hvor vi endelig skulle til at lægge flydebeton som gulv – over vores flamingo, rionet og gulvvarme.

Denne dag markerer et afsluttet kapitel for os, da det betyder – at nu er alle vores kampe med at støbe fundamenter, sikre kælderen mod at blive fyldt med vand og mange mange andre dage, med total blod, sved og smerte for at forberede at der bliver lavet et nyere og tidssvarende gulv indeni vores hus fra 1890.

Vi har haft vores frygt for om flamingo ville flyde ovenpå det flydebeton, og truffet alle mulige foranstaltninger for at det ikke skal ske – f.eks. var alle flamingo plader fæstnet sammen med Gaffa tape, der var lagt dampspær i yderkanterne som også vil fungere som Radon spær.

Vi har brugt cirka 12 dåser PU Skum (modvilligt da tidligere ejer havde brugt det som fast bestanddel af husbyggeriet) samt fire sække leca, hver blandet med 4 skovle støbemix og 2 skovle cement – for at fylde samtlige mellemrum og revner op – så vandet ikke kunne løbe ned mellem flamingo pladerne.

I denne video nedenfor har vi støbt inde i badeværelset – men begynder på det store rum – hvor vi bruger et par svuppere til at skubbe rundt med beton. Det var næsten umuligt at få ind i huset hvorfor vi måtte skubbe rundt med det hele

Dette er en såkaldt svupper
Dette er en såkaldt svupper

Flydebeton er meget lettere at arbejde med

– end vi havde regnet med, det er hovedsageligt vand og let grus, der bare kan skubbes rundt og jævnes meget let. Til dette bruger man en såkaldt svupper – som egentlig bare er et kosteskaft med en pind på, der igen er fæstnet til et 110 mm PVC rør, som har fået noget PU skum i enderne så man undgår at de bliver fyldt op med beton – og derved bliver umulige at arbejde med.

Far havde lavet to – en på cirka 180cm og en på en meters penge. Det skal siges – at her idag efter at jeg har skubbet rundt med den store, så kan det kun anbefales at man ikke laver den alt for lang – for det er simpelthen for hårdt at arbejde med.


At afmontere et vindue
At afmontere et vindue

For at få beton ind i hele huset

– måtte vi afmontere et vindue, som min far heldigvis var super hurtigt til at tage. Dette vindue var overhovedet ikke monteret med en søm eller skrue, men derimod med MASSER af PU skum. Mmmmm elsker PU skum (eller.. nej det tror jeg så ikke lige)…

I denne video, er vi ved at føre beton slisken ind af vinduet

– som far var nødt til at tage af, så der kunne komme beton ind i køkkenet uden at vi skulle skubbe alt for meget rundt med det. Som man nok kan se, er det temmelig tungt at arbejde med en 180cm svupper.


Tungt skubbearbejde
Tungt skubbearbejde at skubbe med flydebeton - men nogen skal jo gøre det hehe

Det føles meget som at gå og udjævne en dej i væsentlig overstørrelse – men som er nødt til at blive jævnet korrekt.

Desuden, tager det en MASSE kræfter at skubbe rundt med det beton.


Resultatet blev faktisk ganske flot
Resultatet blev faktisk ganske flot

Dette er et galleri af alle dagens billeder – mange tak til Berit for at have taget og filmet under arbejdet – min egen kamera frue 🙂

.

 

Kategorier
Genopbygning Information

Støbning af gulvet torsdag

Advarsel der arbejdes
Advarsel der arbejdes

Støbning af gulvet torsdag

Vi får leveret flydebeton torsdag klokken 11.00 af RC Beton fra Rødkjærsbro.

Derfor kan vi nok desværre være lidt til gene for trafikken på Virksundvej mellem klokken 11 og 12, men vi vil naturligvis gøre vores bedste for ikke at fylde alt for meget af vejen.

Det kan dog nok forventes at vi i dette tidsrum er nødt til at blokere halvdelen af vejen, så vejbanen ud af Kvols by vil være blokeret – vi beklager naturligvis meget.

Kategorier
Billeder Dagens gang Genopbygning Information

Rionet og Gulvvarme i hele huset

Rionet og Gulvvarme i hele huset

Vi havde egentlig lagt alt flamingo, men kommer så i tanke om at der skal lægges et luftrør ned i gulvet, for at sikre at en kommende masseovn kan få nok luft – i stedet for at man altid skal sørge for at åbne vinduer og/eller døre hver gang man skal tænde op i masseovnen. Vi fik dette råd via Lav-Det-Selv.dk

Derfor var vi lige nødt til at rive en del plader op igen – og få lagt et 110mm luftrør ned i gulvet inden vi lægger rionet og gulvvarme slangerne ned.

En nærrigrøv eller økonomisk bevidst?

Nogen vil kalde mig for økonomisk bevidst, mens andre vil kalde mig en decideret nærrigrøv, men det er jeg egentlig lidt ligeglad med, gulvvarme skal kunne reducere ens varmeudgifter med cirka 10 %, da man vil føle sig væsentlig bedre tilpas og mere varm når man ikke fryser tæerne… Vi har derfor besluttet at lægge gulvvarme i hele huset ekskl. loftet i første omgang. Samtidig er det planen at koble en kommende masseovn på gulvvarmen i hele huset, så oliefyret kun skal arbejdet meget begrænset for at holde temperaturen oppe.

Radonsikring af gammelt hus

Derudover har vi lagt 0.2mm dampspær langs alle vægge, inklusive indervægge – for at dette skal virke som Radonspær – hvilket er ret svært at lave i gamle huse. Hvis du ikke ved hvad Radon er – skal jeg nok fortælle det i en kommende opdatering, men det er kort sagt en radioaktiv luftart som jorden afgiver, og som er skyld i minimum 9% af alle lungekræft tilfælde i Danmark.

Undgå kuldebroer mellem betondæk og ydermure

Langs alle vægge vil der blive lagt en 20mm flamingoplade, for at adskille betongulv fra vægge, – meningen er at undgå kuldebroer – som der desværre er mange der glemmer. En anden ting, er at når man støber et helt gulv med gulvvarme, vil dette udvide sig ganske meget når man sætter gulvvarme på, og lader man betongulvet være helt ud til ydervæggen, vil betondækket skubbe til ydermurene hvis ikke der er et mellemrum mellem betondæk og ydermurene.

Galleriet her er åbenbart lidt roddet sammen – men det giver dog nok stadig et okay overblik over hvad der er sket de sidste tre dage.