Kategorier
Dagens gang Genopbygning Information Tanker og spekulation Tilbudsgivning

Fliserne i badeværelset – Imola Camelot

Fliserne i badeværelset

Vi har nu valgt hvilke fliser vi vil have i badeværelset.

Badeværelset er 232 x 418 cm – totalt areal dermed 9,96 m2

Vi var egentlig enige, om at badeværelsets klinker eller fliser skulle være rustik udseende, som resten af huset nu engang er. Huset er jo som bekendt fra 1892, og dermed vil det måske være en skam at sætte det helt i stand og være totalt up to date med nutidens udseende, hvorfor vi heldigvis endelig har fundet nogle fliser der vil matche.

Imola Camelot  30wVi valgte derfor denne flise, en Imola Camelot – som vi fandt inde ved XL-Byg i Skive til en pris af 299,- per m2.

Jeg må tilstå, at jeg valgte at søge på Google da jeg så kom hjem for at finde ud af om det var muligt at finde noget der var lidt mere billigt – altså fra samme leverandør, da det jo er lidt forskelligt hvad de enkelte firmaer mener de skal have i avance på de enkelte varer.

Jeg fandt så flisen ved Flise-Eksperten.dk til en noget lavere pris, på daværende tidspunkt 199,- per m2, hvorfor jeg så har bestilt fliserne her.

Noget tid efter – kom XL-Byg Viborg og leverede fliserne…??? Jow, Flise-Eksperten.dk bruger så åbenbart XL-Byg som leverandør af fliserne… Og så kan man så spørge sig selv hvorfor XL-Byg Skive, skulle have så meget mere for dem, når det nu engang er samme firma, der leverer til Flise-Eksperten.dk

Herlekin Flise Mønster

 

 

 

 

 

 

 

 

Løgstrup Murerforretning

Det er vores mening, at få fliserne lagt i Herlekin Flise Mønster som ovenfor, hvorfor jeg har valgt at kontakte Løgstrup Murerforretning for at få en pris over hvad det vil koste at få lagt, samt hvilke muligheder der er.

Rene fra Løgstrup Murerforretning var her i fredags for at danne sig et overblik over opgaven, og gjorde klart at han blev nødt til at slibe gulvet ned, spartle det op og så videre, for at få et så godt resultat som muligt – ellers vil han ikke lægge sit navn til det. Forståeligt nok, sådan har jeg det jo også med mit eget arbejde. 🙂

Vi får svar fra Rene mandag og skal herefter finde ud af hvorvidt vi skal vente lidt eller få det lavet af Rene alene. Opdateringer følger naturligvis herinde.

 

Kategorier
Billeder Dagens gang Genopbygning Information

Montering af vandhane over kaffemaskinen

Montering af vandhane over kaffemaskinen

VandhaneNår man er lidt excentrisk, hvorfor skulle man så ikke kunne montere en vandhane ovenover sin kaffemaskine?

Jeg mener – hvis man som jeg – elsker kaffe, og hader at man skal skille kaffemaskinen ad hver morgen, for at lave en kande kaffe…

Hvorfor så ikke gøre det lidt lettere for sig selv?

Kravet er jo kun et pex rør i væggen placeret det rette sted og en kommende messing vandhane.

Pex rør i væg til kaffemaskinenPex rør i væg til kaffemaskinen

Så vi startede med at få ført PEX røret i væggen.

Planen er lidt at få fat i en messing hane som denne og montere den i væggen

messing hane

Kategorier
Billeder Dagens gang Information

Flyttet ind + improviseret køkken og komfur

Improviseret køkken
Improviseret køkken

Flyttet ind + improviseret køkken og komfur

Vi flyttede ind i lørdags den 24. september, og med kun et støbt gulv, må man jo så improvisere.

Vi har derfor sat et gammelt køkkenskab til – med vand og afløb i det kommende køkken – men det er faktisk ikke videre flot (det nuværende). Så håber da at det bliver forbedret væsentligt med tiden.

Som i kan se, har vi standard værktøjet til en køkkenvask – stiksav, bajonetsav, gryde og kartofler + naturligvis masser af forlængerledninger 🙂

Derudover har vi i monteret et komfur til byggestrømmen ude i værkstedet, så afstanden mellem vasken og komfuret er små otte meter.

Det er nok lige i overkanten – heldigvis er det så en midlertidig løsning.

Kategorier
Billeder Dagens gang Genopbygning Information

Tilkobling af brugsvand

Tilkobling af brugsvand

Så blev brugsvand koblet til
Så blev brugsvand koblet til

Efter vi har fået støbt gulvet, kan vi nu koble brugsvand til i teknik rummet. Det må man jo selvfølgelig ikke selv gøre, så vi havde en VVS mand på besøg for at koble det sammen.

Den store slange i venstre side, er hovedhanen ind i huset, den er 1½ tomme og kan levere tilstrækkelig vandtryk. Så kommer vandmåleren, der desværre måler hvor stort et forbrug vi har.

Der er desuden en vandslange aftag lige efter hovedhanen, der hvor der sidder en grøn slange i på nuværende.

Det nederste rør sæt med seks haner, er koldt vand ind i huset og indeholder følgende rør: Køkken, WC, Badeværelsesvask, Spabad, Bruseniche og vaskemaskine.

Det rørsæt længst til højre, er varmt vand ind i stue etagen, og er derfor kun fire haner: Køkken, Badeværelsesvask, Spabad og Bruseniche.

Alle rør er 20mm / 2mm rør i rør og er fastgjort inde i de forskellige rum i VVS dåser ifølge foreskrifterne.

Kategorier
Billeder Dagens gang Genopbygning

VVS dåser til badeværelset

Så er der installeret VVS dåser i badeværelset

Så blev der skam også monteret VVS dåser i badeværelset, og en gang næste uge bliver de sluttet til og afprøvet – inden vi skal lægge gulv. Hellere være sikker på at skidtet virker inden man slår vand til det.