Projektet / Arbejdsplan

STOR opgave!

Projektet | Arbejdsplanen
Plantegning af Virksundvej 1, Kvols, Løgstrup
Dette er den originale plantegning
  Vi er klar over, at det vi begiver os ind til er en utrolig stor opgave - langt det meste i stue etagen på grundplanen ovenfor, skal total renoveres:
  1. Alle indervægge skal rives ned (Færdig)
  2. Trappen til førstesalen skal skiftes
  3. Der skal lægges nyt gulv med gulvvarme i hele underetagen, derfor skal der også isoleres ganske kraftigt i gulvet (Færdig) (Vi har tænkt os at isolere med 400mm Sundolitt - update: 320mm).
  4. Der skal isoleres ydervægge - indefra, hvor vi til at starte med have tænkt os at sætte 150mm Rockwool op, men da prisforskellen på 50 og 100mm Rockwool er meget lille har vi i stedet besluttet at det skal være 200mm Rockwool i stedet. 
Derfor er det også super dejligt, at vi kan få venner og familie til at hjælpe os. Vi vil naturligvis gøre vores bedste for at i alle vil få det så behageligt når i hjælper, herunder at der er nok drikkevarer og mad når dette er nødvendigt. Som i nok ved er hverken Berit eller jeg velhavende, så det er en STOR STOR hjælp at vi kan få ekstra hænder til arbejdet, og det værdsætter vi rigtigt meget.

Arbejdsplanen

Arbejdsplan Denne side er lavet for at vise arbejdsplanen for byggeriet... Vi skulle meget gerne være klar til indflytning den 24. september 2011. Overskrift med RØD skrift er ting der endnu ikke er gennemført - hvor overskrifter med GRØN skrift er ting der er afsluttede.
  1. Etableret dræn fra brønden så overflodssikringen stadig virker efter der er lagt gulv i den gamle kælder.
  2. Markere op hvor toiletvæggen skal være med f.eks. spraymaling eller lignende.
  3. Forberede og begynde at udgrave hul til støbning af fundamentet til toiletvæggen - toiletvæg skal være bærende af en stålbjælke, hvorfor det er absolut vitalt at der er en bærende væg med ordentligt fundament. (Leca blokke og Funda blokke blev leveret mandag den 25. juni 2011).
  4. Desværre skal der så også laves et indvendigt fundament forskudt under men ved siden af den gamle mur, da denne bare står direkte på jorden uden noget fundament. Måden vi gør det på, er at grave 70+ cm i dybden, 15cm bredt og 50-55 cm langt hul i jorden. Dette hul fyldes så med beton (blandet i forhold 6-7 støbemix til 1 cement + lidt vand), og en fundablok sættes i toppen af dette - fyldes med beton og sættes i vater. Toppen af fundablokken skal være UNDER det kommende gulvplan med fjernvarme - det vil sige cirka 6 cm under den gamle gulvhøjde. Sådan et hul tager cirka 30 minutter at grave da det skal være uhyggeligt præcist, og tager cirka 1½ trillebør beton.
  5. koblet alt strøm fra i underetagen så jeg selv kan fjerne alle de gamle elektriske installationer.
  6. koblet alt vand fra i underetagen - bortset fra vandet i mellemgangen, så der stadig er vand til at lave diverse betonstøbninger og afvaskninger.
  7. flyttet hovedhanen med byvandet fra den gamle kælder.
  8. Fylde kælderen op med grus og sand
  9. Bestille isoleringsmateriale (isover, sundolitt eller lignende) samt rionet og gulvvarme hjem.
  10. Forberede gulv hvor masseovn skal stå til at have en 5 tons bæreevne, samt ilægge rør i gulv til indtag af luft udefra til ovnen. Her støbes totalt solidt fundament af adskillige Fundablokke med masser af beton i denne.
  11. Lægge kloakrør i gulvet så der er ordentlig fald på det.
  12. Få lagt brugsvand ind i badeværelset (Spabad (V+K), Håndvask (V+K), Bruseniche  (V+K) og toilet (K)), samt til køkkenet (V+K) (Det vil sige 9 rør 15x2.5 rør i rør).
  13. gravet ud i mellemgang så der er rørene ligger helt rigtigt - til når VVS manden skal koble tingene sammen. (Denne er næsten afsluttet). Uge 38 2011
  14. Få koblet brugsvand sammen af VVS mand. Uge 38 2011
  15. Få koblet varme til loftet sammen af VVS mand. Uge 38 2011
  16. Få godkendt brugsvand.
  17. Planere sand cirka 46cm under niveau af det gamle gulv. Plads til 10cm beton, 30cm isolering og sænket gulv med 6 cm.
  18. Lægge flamingo ned.
  19. Lægge gulvvarmerør i 3 af 4 zoner (Badeværelset, køkkenet, stue (og det eksisterende gulvvarme i udestuen skal kobles til.)). Dette laves på rionet med strips lagt på den rette måde med kold og varm slange ved siden af hinanden.
  20. Lave plads til ny olietank i udhus. Uge 38 2011
  21. Montere ny olietank i udhus. Uge 38 2011
  22. Få elektriker til at montere og aktivere strøm i overetagen
  23. Lægge slidelag i badeværelset - samt fald i badeværelse bruseniche. Uge 38 2011
  24. Hæve loftet til samme niveau i hele huset.
  25. Mure ny skorsten op i stueetagen da den gamle lider af løbesod
  26. Lægge gulv i kontoret førstesal
  27. Lægge gulvvarme i kontoret
  28. Trække PEX rør til vandhane over kaffemaskine (En tosset idé)
  29. Trække elledninger rundt i hele underetagen
  30. Få elektriker til at tilkoble strøm rundt til underetagen.
  31. Sætte indervægge op med 20-25cm rockwool i hele underetagen indendørs
  32. Isolere etageadskillelse med 15cm rockwool
  33. Sætte køkken op, med glasbyggesten som sokkel med lys indbygget
  34. Lægge fliser i badeværelset
  35. Pudse toiletvæggen op og herefter montere toilet elementer (Kumme, vask, bruseniece).
 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *