Masseovn – endeligt resultat
Det har været tre dage med store forandringer i byggeriet af masseovnen.
Læs først og anden del af dette – hvis du ikke har læst dem endnu.
Det har været en vigtig ting for os, at vi blandt andet skåner miljøet for at afbrænde cirka 1000-1200 liter olie hvert år, samt at vi også kan spare markante penge på vores fyring.
Hvert år vil vi sandsynligvis skulle bruge mellem otte til tolv rummeter træ, hvis vi bruger fyrretræ. (Det koster cirka 4.000,- årligt).
Mindre træ hvis vi bruger de lidt hårdere træsorter, derudover vil det røg vi lukker ud gennem skorstenen være *Meget* renere end det man normalt lukker ud af en brændeovn igennem skorstenen.
Dertil kommer, oveni – at der er en ovn i masseovnen, man kan bruge til madlavning, eller nærmere to ovne – for man kan også bruge fyringsrummet til at stege f.eks. kartofler i en stegeso eller bradepande.
Personligt glæder jeg mig meget til at smage en flæsesteg eller andesteg tilberedt i masseovnen, med en smule røget smag (som man får ved grill – hvis man lige lægger lidt bøgetræ i toppen af grillen under grillning).
Her er et galleri af billederne fra dag tre fra masseovnens opbygning
KT Masseovne ved Kent Thomsen fra Viborg, kom to mand stærk i tre dage for at lave ovnen, når du har læst denne og de forrige artikler, kontakter ham for at få en masseovn selv – så fortæl ham lige at du så denne historie på VoresByg.dk
Kent kan kontaktes på telefon 22 89 53 09, på e-mail kent@thomsen.mail.dk og du kan læse mere på hans hjemmeside på KT-Masseovne.
Kent samarbejder med Esben fra ES-Masseovne i Silkeborg
8 kommentarer til “Masseovn – endeligt resultat”
Resultatet er blevet rigtig flot og jeg tror i vil få meget glæde af masseovnen.
Hej
Kan du oplyse hvad jeres faktiske erfaringer blev med ovn og gulvvarme?
Mvh.
Hej, beklager virkelig at jeg ikke har fået svaret på denne.
Praktiske erfaringer: Vi har ca 180m2 hus, og fyrede i 2012-13 slet ikke med vores gamle oliefyr. I år har vi haft fyret til at køre på ca 30 grader, så det har kostet os ca 300 liter olie maksimum indtil dags dato – plus daglig fyring med en enkelt kurv brænde.
Glemte forøvrigt lige at sige, at denne ovn, forsyner hele huset med gulvvarme – og har ingen problemer med det. Dog vil jeg nok anbefale en anden fyringskilde sammen med, måske jord til vand eller luft til vand – stoker anlæg eller fastbrændsel eller andet.
Gulvet er nok varmt, men du har det enten rigtig varm omkring ovnen for at forsyne gulvvarmen nok til måske 23grader, eller du har et gulv der er 20grader og har normal temperatur omkring ovnen 🙂
hej.
spændende projekt….hvad koster en sådan ovn at få lavet?
hilsen poul
Hej Poul
Beklager at jeg ikke har fået svaret før nu. Vi gav ca 55.000 for masseovnen med varmeveksler (to radiatorer indeni – der forsyner centralvarmen i hele huset).
Jeg er helt vild med jeres hjemmeside og hele jeres husprojekt. 🙂
Lever jeres masseovn stadig op til forventningerne her efter 2 fyringssæsoner? Og hvad syntes, helt generelt, om byggekvaliteten?
P.f.t.
Peter
Hej Peter
Masseovnen er vores primære kilde til opvarmning, vi bruger dog også oliefyret lidt ligenu – især i hårde frost perioder er den igang, men er skruet ned til 40 grader. Desuden har KT Masseovne jo bygget den op med gulvvarme så den er rigtig effektiv.