Vi flyttede ind i lørdags den 24. september, og med kun et støbt gulv, må man jo så improvisere.
Vi har derfor sat et gammelt køkkenskab til – med vand og afløb i det kommende køkken – men det er faktisk ikke videre flot (det nuværende). Så håber da at det bliver forbedret væsentligt med tiden.
Som i kan se, har vi standard værktøjet til en køkkenvask – stiksav, bajonetsav, gryde og kartofler + naturligvis masser af forlængerledninger 🙂
Derudover har vi i monteret et komfur til byggestrømmen ude i værkstedet, så afstanden mellem vasken og komfuret er små otte meter.
Det er nok lige i overkanten – heldigvis er det så en midlertidig løsning.
– har det været nødvendigt at gå igang med at fjerne den del af skorstenen der var syg – hvilket naturligvis var den nederste del i stue etagen.
Min far og hans bror – var enige om at det kunne lade sig gøre at udskifte skorstens bund, men de var uenige om det var noget man kunne gå i lag med at gøre selv.
Her er nogle billeder af skorstenens tilstand FØR den blev pillet ned.
Du vil nok give os ret i at den skulle udskiftes, da det ellers ville lugte af løbesod fremover hver eneste gang rummet blev varmet op, eller der blev tændt for en brændeovn eller masseovn.
Understøttelse af øverste del af skorstenen
Heldigvis har min far en masse venner og bekendte – hvor han blandt andet kunne låne en stor stålbjælke.
Slog et større hul gennem skorstenen i toppen, og lagde denne stålbjælke igennem hullet. Dernæst satte han to 4″ x 4″ bjælker under stålstangen så denne var totalt understøttet op under bjælken.
Hernæst kunne de gå igang med at vælte den gamle skorsten. Mursten i den gamle skorsten var klistret sammen som var sad de sammen med tyggegummi – men det var så tjære og løbesod der praktisk taget holdt sammen på skorstenen.
De fyretræs planker vi har hevet af gulvet, for at hæve loftet, har vi så vidt muligt taget ned uden at beskadige dem.
De er nemlig faktisk ret gode, og de kan jo lige så godt gøre nytte når vi har fået sat spærtræ op og hævet loftet – for hvis man kan spare lidt hist og pist – kan man jo lige så godt få pengene til at strække så langt som muligt.
Min far kalder mig jo som bekendt en nærrigrøv, men jeg vil nu stadig påstå at man lige så godt kan genbruge de her ting der rent faktisk er helt okay – i stedet for at bruge penge fra et lån til at erstatte noget brugbart man bare har fyret op.
Helt ærligt, er vi (efter min mening), kommet MEGET langt for den sjat penge vi har haft til at sætte huset i stand for – og taget alle de uventede ting i betragtning, der er opstået – så er huset sgu ved at udvikle sig fra “Skrot til Slot” 🙂
Det ville nu være meget nemmere hvis man ikke skulle være rigtigt forsigtig med hver krone man bruger, og finde de bedste (men billigste) materialer online – og bruge umådelig mange timer på at gøre det, timer hvor man lige så godt kunne have arbejdet og tjent penge.
Efter vi har fået støbt gulvet, kan vi nu koble brugsvand til i teknik rummet. Det må man jo selvfølgelig ikke selv gøre, så vi havde en VVS mand på besøg for at koble det sammen.
Den store slange i venstre side, er hovedhanen ind i huset, den er 1½ tomme og kan levere tilstrækkelig vandtryk. Så kommer vandmåleren, der desværre måler hvor stort et forbrug vi har.
Der er desuden en vandslange aftag lige efter hovedhanen, der hvor der sidder en grøn slange i på nuværende.
Det nederste rør sæt med seks haner, er koldt vand ind i huset og indeholder følgende rør: Køkken, WC, Badeværelsesvask, Spabad, Bruseniche og vaskemaskine.
Det rørsæt længst til højre, er varmt vand ind i stue etagen, og er derfor kun fire haner: Køkken, Badeværelsesvask, Spabad og Bruseniche.
Alle rør er 20mm / 2mm rør i rør og er fastgjort inde i de forskellige rum i VVS dåser ifølge foreskrifterne.
Endnu en af opgaverne, har været at lave en dør fra stuen til gangen.
I billedet til højre kan man se vinduet – og vi har faktisk så en plan om at kunne lave døren lige hvor vinduet er – da det vil kræve mindre murearbejde og den passer næsten overfor døren ud til fyrrummet og teknikrummet.
Det tog ikke Palle mange minutter at skære hullet ud pænt og lige, med en stor vinkelsliber med diamant skær på – men føj hvor det støvede helt vildt.
Jeg rendte ud af huset mens det stod på – og det så faktisk ud til – ud af vinduerne at der var gået ild i huset – så meget røg / støvede det.
I mens jeg stod og prøvede at tage et billede af røgen – som så selvfølgelig ikke var muligt, tog jeg dette billede af Berit’s skilt som vi stillede ud til vejen igen.
Vi er stadig på omkring 1.000 månedlige unikke besøgende og over 3.000 side visninger – alt sammen sikkert takket være Berits skilt 🙂
Det “hul” skiltet står på, er fra dengang vi fik skudt et pvc rør under vejen – det kan du læse mere om på denne side: Underskydning af plastrør under vejen (video). Når jeg tænker tilbage, så var det et helvede at få den sag ud af verden…
Nå tilbage til emnet, efter Palle havde skåret i væggen – for at lave forberedelserne til at slå den ned sten for sten – havde han lige brug for en lille smule væske… Og man kan svagt ane på hans tøj hvor meget han har svinet hehe 😉
Lidt overmodigt hvis han så skulle til at tage skorstenen også – men klar det er han da.
Men efter et par timers arbejde – er døren faktisk lavet. Så kan man vist ikke klage over noget 😀