Kategorier
Billeder Dagens gang Genopbygning Information

At hæve loftet (trin 4) fjernelse af gulvet

At hæve loftet (trin 4) fjernelse af gulvet

I forbindelse med tidligere indlæg, “At hæve loftet“, “At hæve loftet (trin 2)“ og “At hæve loftet (trin 3)

Gulvbrædder gemmesDe fyretræs planker vi har hevet af gulvet, for at hæve loftet, har vi så vidt muligt taget ned uden at beskadige dem.

De er nemlig faktisk ret gode, og de kan jo lige så godt gøre nytte når vi har fået sat spærtræ op og hævet loftet – for hvis man kan spare lidt hist og pist – kan man jo lige så godt få pengene til at strække så langt som muligt.

Min far kalder mig jo som bekendt en nærrigrøv, men jeg vil nu stadig påstå at man lige så godt kan genbruge de her ting der rent faktisk er helt okay – i stedet for at bruge penge fra et lån til at erstatte noget brugbart man bare har fyret op.

Helt ærligt, er vi (efter min mening), kommet MEGET langt for den sjat penge vi har haft til at sætte huset i stand for – og taget alle de uventede ting i betragtning, der er opstået – så er huset sgu ved at udvikle sig fra “Skrot til Slot” 🙂

Det ville nu være meget nemmere hvis man ikke skulle være rigtigt forsigtig med hver krone man bruger, og finde de bedste (men billigste) materialer online – og bruge umådelig mange timer på at gøre det, timer hvor man lige så godt kunne have arbejdet og tjent penge.

Kategorier
Billeder Dagens gang Genopbygning Information

Tilkobling af brugsvand

Tilkobling af brugsvand

Så blev brugsvand koblet til
Så blev brugsvand koblet til

Efter vi har fået støbt gulvet, kan vi nu koble brugsvand til i teknik rummet. Det må man jo selvfølgelig ikke selv gøre, så vi havde en VVS mand på besøg for at koble det sammen.

Den store slange i venstre side, er hovedhanen ind i huset, den er 1½ tomme og kan levere tilstrækkelig vandtryk. Så kommer vandmåleren, der desværre måler hvor stort et forbrug vi har.

Der er desuden en vandslange aftag lige efter hovedhanen, der hvor der sidder en grøn slange i på nuværende.

Det nederste rør sæt med seks haner, er koldt vand ind i huset og indeholder følgende rør: Køkken, WC, Badeværelsesvask, Spabad, Bruseniche og vaskemaskine.

Det rørsæt længst til højre, er varmt vand ind i stue etagen, og er derfor kun fire haner: Køkken, Badeværelsesvask, Spabad og Bruseniche.

Alle rør er 20mm / 2mm rør i rør og er fastgjort inde i de forskellige rum i VVS dåser ifølge foreskrifterne.

Kategorier
Dagens gang Genopbygning Information

Udskæring til dør i væggen fra stue til gangen

Døren skal være hvor vinduet er

Udskæring til dør i væggen fra stue til gangen

Endnu en af opgaverne, har været at lave en dør fra stuen til gangen.

I billedet til højre kan man se vinduet – og vi har faktisk så en plan om at kunne lave døren lige hvor vinduet er – da det vil kræve mindre murearbejde og den passer næsten overfor døren ud til fyrrummet og teknikrummet.

Det tog ikke Palle mange minutter at skære hullet ud pænt og lige, med en stor vinkelsliber med diamant skær på – men føj hvor det støvede helt vildt.

Jeg rendte ud af huset mens det stod på – og det så faktisk ud til – ud af vinduerne at der var gået ild i huset – så meget røg / støvede det.

 

Besøg os på Voresbyg.dkI mens jeg stod og prøvede at tage et billede af røgen – som så selvfølgelig ikke var muligt, tog jeg dette billede af Berit’s skilt som vi stillede ud til vejen igen.

Vi er stadig på omkring 1.000 månedlige unikke besøgende og over 3.000 side visninger – alt sammen sikkert takket være Berits skilt 🙂

Det “hul” skiltet står på, er fra dengang vi fik skudt et pvc rør under vejen – det kan du læse mere om på denne side: Underskydning af plastrør under vejen (video). Når jeg tænker tilbage, så var det et helvede at få den sag ud af verden…

Nå tilbage til emnet, efter Palle havde skåret i væggen – for at lave forberedelserne til at slå den ned sten for sten – havde han lige brug for en lille smule væske… Og man kan svagt ane på hans tøj hvor meget han har svinet hehe 😉

Ej hvor er du blevet beskidtPuha...Jeg er tørstig... Det støver

Lidt overmodigt hvis han så skulle til at tage skorstenen også – men klar det er han da.

"Må jeg ta' denne nu?"
"Må jeg ta' denne nu?"

Efter et par timers arbejdeEfter et par timers arbejde

Men efter et par timers arbejde – er døren faktisk lavet. Så kan man vist ikke klage over noget 😀

 

 

Kategorier
Billeder Dagens gang Genopbygning Information

At hæve loftet (trin 3)

At hæve loftet (trin 3)

I forbindelse med tidligere indlæg, “At hæve loftet“, og “At hæve loftet (trin 2)“ skal vi nu i gang på første salen med at afdække, hvordan det ser ud med isoleringen i skunk, samt finde ud af om taget er bygget ordentligt op med bjælker, eller om der er lavet noget fusk.

Berit og jeg var i gang med at tage gipspladerne af vægene – som ses på disse billeder – og finder faktisk ud af at det er rigtigt godt lavet, både isoleringen, dampspær og tagkonstruktionen. Endelig en dejlig og positiv overraskelse.

Kategorier
Dagens gang Genopbygning Information

At hæve loftet (trin 2)

At hæve loftet (trin 2)

I forbindelse med tidligere indlæg, “At hæve loftet“, er det nu tid til at se hvordan tingene ser ud – uden et loft i rummet.

Men først starter vi med at rive lidt væg ned ved skorstenen
Men først starter vi med at rive lidt væg ned ved skorstenen

Dernæst lidt spredte billeder af tingenes tilstand, lidt en hyggedag – men med nogle få ændringer andre steder i huset også.