Kategorier
Billeder Dagens gang Genopbygning Information

Soldaterne blev taget ned og meget andet…

Soldaterne blev taget ned og meget andet…

I dag, fik vi lavet en masse – vi fik fjernet soldaterne i huset, med en vis nervøsitet… Overvejede faktisk helt at ringe 112 og bede om en ambulance inden skidtet blev pillet ned – for hvad nu hvis – den bærende væg far har lavet nu ikke lige kunne holde huset.

Al den tvivl blev dog gjort til skamme, og soldaterne blev taget ned… Det knagede dog lidt – men det holdt sgu, så vi er nu glade for at vi kan rende rundt i huset uden at støde ind i den ene soldat efter den anden. Bevægelsesfriheden er larmende 🙂

Derudover fik vi nu støbt næsten de sidste af de indvendige fundamenter, der er 20cm brede, 50-100cm lange og 70cm dybe – så de vil understøtte væggen indefra og sikre at væggene ikke skvatter ned når vi skal igang med at grave 48cm ned, for at sænke gulvet 6 centimeter, lægge 32cm isolering og støbe 10cm beton ovenpå gulvvarme rør og isoleringen.

Vi fik også monteret en plade ud for det sidste kældervindue, og fik startet på at fylde beton i dette vindue, så der også er såvel vandtæt som vindtæt ind af dette vindue.

Sidst,...

Kategorier
Information

Så kom der grus i kælderen + fiberdug over det

Så kom der grus i kælderen + fiberdug over det

Der var ingen grus i maskineriet da svigermor Conny og Berit lagde det sidste grus ned i kælderen og jævnede det ud. Et hulens hårdt arbejde, som endelig blev afsluttet.

Kælderen er nu fyldt med 20-30cm grus – uden sand imellem – hvor stenene er 3 – 7cm store.

Svigermor Conny er igang med at lægge fiberdug ned ovenpå gruset efter at det er jævnet grundigt ud. Fiberdugen skal virke som en membran mellem gruset, og det sand vi ligger ovenpå, for at undgå at det løber ned mellem stenene, og ødelægger hele ideen med at de sten skal virke som dræn sten – hvis der der nu en dag kommer en meget stor skylle af regnbyger.

Berit render rundt og sætter små gaffatape strimler på, for at holde fiberdugen sammen, så det ikke skrider fra hinanden mens vi kører rundt og hælder sandet på.

Svigermor Conny med rumpen i vejret, lægger det fiberdug helt præcis og ordentligt så det er helt tæt.

Så er der ved at være fiberdug over hele grus dyngen, det er en BEFRIELSE at gruset er dækket til, brønden bliver gemt – men at vi VED at tingenes tilstand er perfekt nede...

Kategorier
Dagens gang Genopbygning Information

Brønden er utæt

Brønden er utæt

Selvom ideen var genial, så kunne vi alligevel ikke etablere den forhøjede brønd som jeg skrev om i dette indlæg i går Muring af brønd…

Problemet bestod i, at nok var det vi havde muret – tæt og fint – men nedenunder det, i den gamle brønd, har der åbenbart været et hul – så vandet stod op af brønden *INDEN* det kom op til det rør jeg havde lagt ind i brønden.

 

Røret der gik ind i brønden

Så kan man gøre næsten hvad man vil, for hvis vand vil een vej er det næsten umuligt at få det til at lade være med det, vandet skal nok selv finde en vej at løbe, lige meget hvor meget man råber og skriger…

Det hvide drænrør inden det får grus over sig

Enden af det hele, blev at vi måtte lægge drænrøret ned, og fæstne dette omkring den sorte rør vi fik skudt ud under vejen, samtidig lægge drænrøret hele vejen rundt i “kælderen”.

Det hvide drænrør inden det får grus over sig

Vi fik dog lige testet det sorte rør, om det kunne magte presset fra brønden + en vandslange på fuld drøn,...