Alle billeder nedenfor er taget den 15. juni 2011 (dag 5), for at give et indtryk af hvor langt vi er nået. Samtidig viser vi også her hvilken ringe tilstand el installationerne er i huset.
Heldigvis garanterede Ejendomsmægleren fra EDC ved underskrift af købs aftale at sælger havde tegnet en sælgeransvarsforsikring. Derfor – valgte vi ikke at tegne en ejerskifte forsikring, da vi jo alligevel skulle til at udskifte alt nedenunder – men vi havde dog ikke regnet med at alt elektricitet skulle skiftes… Sælger har nemlig et enormt stort ansvar når der bliver solgt et hus med ulovlige el-installationer som denne. Se i galleriet nedenfor.
Vi har haft en elektriker ude og se på huset, og han nævnte at lovliggørelse af disse el-installationer vil koste omkring DKK 30-35.000.

Ringede til Knudby Smede/VVS- & Maskinforretning, har lavet en aftale med dem om at de skal komme ud og se på huset, for at slå vand fra radiatorer osv så vi kan afmontere dem. Samtidig er der også en masse steder der mangler balofix, så de steder skal vi have lukket vandet og monteret nogle propper. VVS manden skal også komme med et tilbud til at lave varmen i gulvet, hvor vi lægger det efter hans anvisninger.