Kategorier
Billeder Dagens gang Genopbygning Information

Soldaterne blev taget ned og meget andet…

Soldaterne blev taget ned og meget andet…

I dag, fik vi lavet en masse – vi fik fjernet soldaterne i huset, med en vis nervøsitet… Overvejede faktisk helt at ringe 112 og bede om en ambulance inden skidtet blev pillet ned – for hvad nu hvis – den bærende væg far har lavet nu ikke lige kunne holde huset.

Al den tvivl blev dog gjort til skamme, og soldaterne blev taget ned… Det knagede dog lidt – men det holdt sgu, så vi er nu glade for at vi kan rende rundt i huset uden at støde ind i den ene soldat efter den anden. Bevægelsesfriheden er larmende 🙂

Derudover fik vi nu støbt næsten de sidste af de indvendige fundamenter, der er 20cm brede, 50-100cm lange og 70cm dybe – så de vil understøtte væggen indefra og sikre at væggene ikke skvatter ned når vi skal igang med at grave 48cm ned, for at sænke gulvet 6 centimeter, lægge 32cm isolering og støbe 10cm beton ovenpå gulvvarme rør og isoleringen.

Vi fik også monteret en plade ud for det sidste kældervindue, og fik startet på at fylde beton i dette vindue, så der også er såvel vandtæt som vindtæt ind af dette vindue.

Sidst, men ikke mindst, hjalp svigermor Conny med at pensle tynd mørtel og cement mix på lecavæggen – så der ikke er de åbne porer i væggen. Det var en stor opgave – og hjalp umådelig meget på udseendet af væggen – det er vildt imponerende at det blev lavet, hun er nu en sej woman 🙂

Kategorier
Dagens gang Information Videos

Underskydning af plastrør under vejen (video)

Underskydning af plastrør under vejen (video)

I dag blev en af mine største bekymringer og problemer i huset løst. Vi fik langt om længe skudt et plastik rør under vejen, så vi kan gå igang med at fylde den gamle kælder op, og endelig begynde at få gjort klart til at lægge flamingo i gulvet, gulvvarme og beton.

Skydehullet

Det har som sagt været en af de største bekymringer, der så endelig er overstået – hvorfor jeg besluttede at forevige det på video:

Her kan du se hvordan underskydningen foregår, og samtidig se mængden af vand der var nede i hullet. Vi bor åbenbart på en meget våd plet, men heldigvis er selve huset ikke vådt indvendigt.

I gang med den helt store boremaskine til at bore hul i væggen. Heldigvis virkede den store boremaskine alligevel – lidt tid efter at maskinstation manden havde væltet den ned i brønden – strømmen gik, boremaskinen røg som ind i h**** og jeg var godt nok glad for det ikke var mig der havde væltet den ned i brønden 🙂

Her er maskinstation manden igang med at bore hul i væggen, kort herefter vælter han boremaskinen i vandet – desværre fik jeg ikke det med på videoen :/

En lille gåtur rundt omkring huset, mens underskydningen er igang – den lille dunkelyd i kan høre er lyden af udstyrret der stille og roligt bliver presset frem gennem jorden.

Her ser i hullet som er mellem vejen og huset. I denne etape bliver der skudt fra huset ud til hullet – og næste etape var så det rigtigt store træk fra hullet og ud under vejen.

Kategorier
Dagens gang Genopbygning Information

VVS indlagt byvand

VVS manden kom forbi og indlagde nyt byvand

Vi fik i dag indlagt nyt byvand i huset af Nr. Søby VVS

VVS manden kom forbi og indlagde nyt byvand

Der blev lagt en meget tyk blå slange, med en så stor dimension, at vi ikke skal spekulere på vandmangel fremover i huset. Det er så træls når man lige er ved at tage et bad, og så skal konen til at bruge noget vand – og man står pludselig med skoldhedt vand ned af ryggen.

Det blå rørHer ligger det blå rør klar til at blive overtrukket med et andet rør – så det bliver til “rør i rør”.

Røret bliver ført gennem muren – og ud så det er koblet til hovedhanen udendørs – når Skive Maskinstation i morgen har været der og grave.