De fyretræs planker vi har hevet af gulvet, for at hæve loftet, har vi så vidt muligt taget ned uden at beskadige dem.
De er nemlig faktisk ret gode, og de kan jo lige så godt gøre nytte når vi har fået sat spærtræ op og hævet loftet – for hvis man kan spare lidt hist og pist – kan man jo lige så godt få pengene til at strække så langt som muligt.
Min far kalder mig jo som bekendt en nærrigrøv, men jeg vil nu stadig påstå at man lige så godt kan genbruge de her ting der rent faktisk er helt okay – i stedet for at bruge penge fra et lån til at erstatte noget brugbart man bare har fyret op.
Helt ærligt, er vi (efter min mening), kommet MEGET langt for den sjat penge vi har haft til at sætte huset i stand for – og taget alle de uventede ting i betragtning, der er opstået – så er huset sgu ved at udvikle sig fra “Skrot til Slot” 🙂
Det ville nu være meget nemmere hvis man ikke skulle være rigtigt forsigtig med hver krone man bruger, og finde de bedste (men billigste) materialer online – og bruge umådelig mange timer på at gøre det, timer hvor man lige så godt kunne have arbejdet og tjent penge.
Støbning med flydebeton over flamingo, rionet og gulvvarme
Så kom dagen, hvor vi endelig skulle til at lægge flydebeton som gulv – over vores flamingo, rionet og gulvvarme.
Denne dag markerer et afsluttet kapitel for os, da det betyder – at nu er alle vores kampe med at støbe fundamenter, sikre kælderen mod at blive fyldt med vand og mange mange andre dage, med total blod, sved og smerte for at forberede at der bliver lavet et nyere og tidssvarende gulv indeni vores hus fra 1890.
Vi har haft vores frygt for om flamingo ville flyde ovenpå det flydebeton, og truffet alle mulige foranstaltninger for at det ikke skal ske – f.eks. var alle flamingo plader fæstnet sammen med Gaffa tape, der var lagt dampspær i yderkanterne som også vil fungere som Radon spær.
Vi har brugt cirka 12 dåser PU Skum (modvilligt da tidligere ejer havde brugt det som fast bestanddel af husbyggeriet) samt fire sække leca, hver blandet med 4 skovle støbemix og 2 skovle cement – for at fylde samtlige mellemrum og revner op – så vandet ikke kunne løbe ned mellem flamingo pladerne.
I denne video nedenfor har vi støbt inde i badeværelset – men begynder på det store rum – hvor vi bruger et par svuppere til at skubbe rundt med beton. Det var næsten umuligt at få ind i huset hvorfor vi måtte skubbe rundt med det hele
Flydebeton er meget lettere at arbejde med
– end vi havde regnet med, det er hovedsageligt vand og let grus, der bare kan skubbes rundt og jævnes meget let. Til dette bruger man en såkaldt svupper – som egentlig bare er et kosteskaft med en pind på, der igen er fæstnet til et 110 mm PVC rør, som har fået noget PU skum i enderne så man undgår at de bliver fyldt op med beton – og derved bliver umulige at arbejde med.
Far havde lavet to – en på cirka 180cm og en på en meters penge. Det skal siges – at her idag efter at jeg har skubbet rundt med den store, så kan det kun anbefales at man ikke laver den alt for lang – for det er simpelthen for hårdt at arbejde med.
For at få beton ind i hele huset
– måtte vi afmontere et vindue, som min far heldigvis var super hurtigt til at tage. Dette vindue var overhovedet ikke monteret med en søm eller skrue, men derimod med MASSER af PU skum. Mmmmm elsker PU skum (eller.. nej det tror jeg så ikke lige)…
I denne video, er vi ved at føre beton slisken ind af vinduet
– som far var nødt til at tage af, så der kunne komme beton ind i køkkenet uden at vi skulle skubbe alt for meget rundt med det. Som man nok kan se, er det temmelig tungt at arbejde med en 180cm svupper.
Det føles meget som at gå og udjævne en dej i væsentlig overstørrelse – men som er nødt til at blive jævnet korrekt.
Desuden, tager det en MASSE kræfter at skubbe rundt med det beton.
Dette er et galleri af alle dagens billeder – mange tak til Berit for at have taget og filmet under arbejdet – min egen kamera frue 🙂
Vi havde egentlig lagt alt flamingo, men kommer så i tanke om at der skal lægges et luftrør ned i gulvet, for at sikre at en kommende masseovn kan få nok luft – i stedet for at man altid skal sørge for at åbne vinduer og/eller døre hver gang man skal tænde op i masseovnen. Vi fik dette råd via Lav-Det-Selv.dk
Derfor var vi lige nødt til at rive en del plader op igen – og få lagt et 110mm luftrør ned i gulvet inden vi lægger rionet og gulvvarme slangerne ned.
En nærrigrøv eller økonomisk bevidst?
Nogen vil kalde mig for økonomisk bevidst, mens andre vil kalde mig en decideret nærrigrøv, men det er jeg egentlig lidt ligeglad med, gulvvarme skal kunne reducere ens varmeudgifter med cirka 10 %, da man vil føle sig væsentlig bedre tilpas og mere varm når man ikke fryser tæerne… Vi har derfor besluttet at lægge gulvvarme i hele huset ekskl. loftet i første omgang. Samtidig er det planen at koble en kommende masseovn på gulvvarmen i hele huset, så oliefyret kun skal arbejdet meget begrænset for at holde temperaturen oppe.
Radonsikring af gammelt hus
Derudover har vi lagt 0.2mm dampspær langs alle vægge, inklusive indervægge – for at dette skal virke som Radonspær – hvilket er ret svært at lave i gamle huse. Hvis du ikke ved hvad Radon er – skal jeg nok fortælle det i en kommende opdatering, men det er kort sagt en radioaktiv luftart som jorden afgiver, og som er skyld i minimum 9% af alle lungekræft tilfælde i Danmark.
Undgå kuldebroer mellem betondæk og ydermure
Langs alle vægge vil der blive lagt en 20mm flamingoplade, for at adskille betongulv fra vægge, – meningen er at undgå kuldebroer – som der desværre er mange der glemmer. En anden ting, er at når man støber et helt gulv med gulvvarme, vil dette udvide sig ganske meget når man sætter gulvvarme på, og lader man betongulvet være helt ud til ydervæggen, vil betondækket skubbe til ydermurene hvis ikke der er et mellemrum mellem betondæk og ydermurene.
Galleriet her er åbenbart lidt roddet sammen – men det giver dog nok stadig et okay overblik over hvad der er sket de sidste tre dage.
Det har været en massiv kamp for at få støbt fundament indvendigt da langt de fleste af ydermurene stod direkte på jorden, dernæst fået gravet sand og jord ud af huset (Tak Berit, Thor, JPC og P.)
Nu kom vi så til det punkt hvor vi endelig var nede i en nogenlunde højde, det skulle være 40cm under det kommende gulv (30cm isolering – og 10cm beton med Rionet, Gulvvarme slanger og så videre).
DO-MA Rotor Laser
Rotor Laser er et præcisionsværktøj
Vi lejede en Rotor Laser fra DO-MA til *GISP* 375,- i døgnet… De billigste rotor lasere koster omkring 3-4.000,- så at leje en for en dag er vel mest fornuftigt når alt kommer til alt…
Det tog vel omkring 30 minutter at slå stolper i jorden og få skruer sat i disse så de alle var i niveau hinanden med +/- 1mm – mage til præcisions værktøj… Hvis der havde været ordentlig batteri på den havde vi kunne gøre det på 15 minutter.
Det var godt det ikke to meget længere at niveaulere det hele, for jeg blev ret hurtigt træt af dens bippen 🙂
Kontrol af at det stod i niveau
Så var det tid til at kontrollere at det står i niveau, vi lagde en 100% lige forskallingsbrædde på to skruer, og et vaterpas ovenpå dette:
Kontrol af om det sidder i niveau
Enten er det billede ovenfor taget forkert så det ser vildt skævt ud, eller også er jeg en skæv eksistens…
Mand, den er sgu lige i øjet
Authoriseret Målepind på 40cm + monteret vaterpas
Nu er det tid til at lægge sandet lige
Til det formål havde vi lavet en Authoriseret Målepind der var præcis 40cm høj og monteret et vaterpas på denne.
Denne kunne vi så slæbe hen under den udspændte mursnor som vi vidste var i den præcise position. Vi kunne nu sætte alt i niveau i kanterne, og dernæst trække et langt vaterpas eller forskallingsbrædde mellem de to kanter, og få det hele til at være i niveau i hele gulvets bredde.
Sådan kom det så til at se ud
Start på flamingo nedlægningen
Tid til at lægge flamingo på gulvet
Efter alt gulvet (eller det meste af det – vi gjorde det i sektioner) er jævnet, skal flamingo lægges på.
Det er YDERST VIGTIGT at det gøres forbandt (det vil sige forskudt for hinanden), for ellers kan flydebeton løbe ned mellem flamingopladerne – og skubbe disse op på grund af at flamingo jo meget meget gerne vil flyde ovenpå. Så det er super vigtigt at der IKKE kan komme vand ned imellem og ned under flamingo pladerne, for er der noget flamingo er god til – er det at flyde…
Her er et galleri med alle billeder der blev taget mens vi lagde flamingo i gulvet og forberedte støbningen af gulvet
Kontrol af om det sidder i niveau
Mand, den er sgu lige i øjet 🙂
DO-MA Rotor Laser
Authoriseret 😉 Målepind på 40cm + monteret vaterpas
Kanten er i niveau (cirka)
Kanten er i niveau (cirka)
Kanten er i niveau (cirka)
Det er i vater
Det er i vater
Start på flamingo nedlægningen
Vi startede med at tape dem sammen så de lå stabilt
Et større puslespil
Første dag med flamingolægning og afretning er afsluttet