Kategorier
Information Tanker og spekulation

Beslutningen er truffet – det bliver indvendig isolering

Beslutningen er truffet – det bliver indvendig isolering

Jeg har overvejet det nøje, jeg har hørt på både for og imod indvendig isolering samt hvilke faldgrubber der kan være på såvel Amino.dk, Lav-det-selv.dk og andre steder.

Eftersom økonomien har en masse at skulle have sagt med vores byggeprojekt, bliver det altså indvendig isolering.

Desuden har vi fundet 2.800 moler sten som har en rimelig isoleringsværdi i sig selv. Moler sten har en lambda værdi på 100-150 hvor rockwool har en på 37. Jo lavere værdi, jo bedre.

Eftersom vi gerne vil have en masseovn – er det i sig selv også bedre at have en massiv mur indvendigt, hvorfor det er direkte genialt med de Molersten.

Inde bag molerstenene vil vi lægge 150 mm Rockwool – hvilket vil give 150mm rockwool og 100mm molersten – svarende til cirka 180-200mm rockwool’s isoleringsevne. Problematikken kan så blive når der skal føres elektriker rør – men det tager vi som det kommer, og tager en elektriker med på råd. Under alle omstændigheder vil det her blive en sundere konstruktion end gipsplader og Rockwool alene.

Besparelsen er til at tage at føle på, hvor vi før skulle have betalt cirka 175kr inkl momsper m2 væg, kommer prisen nu ned på i omegnen af 75kr inkl moms per m2 inkl cement og isolering. (Men kun fordi vi får stenene, normalt koster hver sten 4kr plus moms. Det vil sige sten for 11.200 plus moms).

Kort og godt, svarer det her til at lave en hulmurs isolerings løsning.

Måden det vil se ud – i et tværsnit af væggen – vil være således

  • 1 er den nye mur af moler – der vender ind mod beboelsen
  • 2 er rockwool isolering med cirka 10 mm afstand mellem molervæg og 10 mm afstand mellem gammel ydermur – samtidig er der et dampspær op mod moler muren.
  • 3 er den gamle ydermur på cirka 200 mm.

 

 

 

Kategorier
Information Tanker og spekulation

Dag 3 – isolerings overvejelser

Dag 3 – isolerings overvejelser

Min nattesøvn er blevet grundigt ødelagt…

Efter jeg havde lavet indlægget med “Indvendig isolering af ydermure / ydervægge” har jeg fået mange henvendelser fra folk på både Amino, og Lav-Det-Selv.dk om at vi bør isolere huset udefra i stedet for indefra.

Billede af væggen

Så i aftes brugte jeg en del tid på at sidde på Google.dk og søge efter forskel i priser mellem isolering af huset indvendig vs. udvendigt. Jeg fandt blandt andet ud af at det er 30% mere økonomisk at isolere et hus udvendigt, altså – man får 30 % mere glæde af isoleringen. Kort sagt betyder det at 20cm udvendig isolering svarer til 26cm indvendig isolering. Samtidig gør udvendig isolering, at de teglsten huset er bygget af – som sandsynligvis ikke er “hårdtbrændte” sten, ikke vil frostsprænges – men det vil muligvis eller sandsynligvis ske hvis man isolere indefra. Det kunne jo være rimeligt træls at man skal til at sikre væggen om et par år fordi man har isoleret indvendigt fra.

Samtidigt, at hvis man har en masseovn som vi har overvejet at anskaffe – så vil denne resultere i væsentlig bedre følelse af varmen da indervægge bliver varmet op og sender strålevarme tilbage i rummene.

Så er det store og altafgørende spørgsmål, hvor meget dyrere er det egentlig at isolere udefra fremfor indefra i huset? Og kan det betale sig for os?

væggens tilstandHuset dimensioner er :
16m lang
7.22m bred
2.6m høj

Dvs
2 * 16 * 2.6 = 41,6 m2
1 * 7.22 * 2.6 = 18,77 m2 (Der er kun en ende der skal isoleres da der er en udestue på denne)

I udregningen er der ikke taget højde for vinduer og døre der måtte være og som der ikke skal isoleres – der vil vi så have lidt overskud. Buffer…

Det vil sige at arealet er reelt set omkring 60 m2 udvendig væg der skal isoleres.

Fra energitjenesten.dk:
At isolere sin bolig udvendigt er det samme som at give sin bolig en lun overfrakke på. Udvendig efterisolering er den bedste måde at isolere en massiv ydervæg på. Det er ikke kun en energimæssig god løsning, men den giver også lune og tørre vægge. En udvendig isolering kan samtidig give en gammel og slidt facade et nyt og spændende udseende.

Ulemper
I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at udvide tagets udhæng på grund af de tykkere vægge. Den udvendige isolering giver dybere vindueshuller, og hvis vinduerne kommer til at sidde mere end 15 cm tilbage i facaden, anbefales det at rykke dem frem.

 Fordele
Når man isolerer udvendigt, pakker man sine ydervægge ind i en ny varm klimaskærm, og isoleringen forebygger opfugtning og skimmelvækst i ydervæggene. Isoleringseffekten er op til 30% bedre end indvendig isolering.
Hvis man overvejer at skifte vinduerne, vil det være en god idé at gøre det samtidig med den ud-vendige isolering. Det giver mulighed for at rykke vinduerne frem i facaden og dermed reducere kuldebroer omkring vinduerne. Uden på isoleringen kan man stort set sætte en hvilken som helst facadebeklædning man ønsker. Det er kun fantasien der sætter grænser. Udvendig isolering giver derfor en god mulighed for at give facaden et nyt look. Udvendig isolering kan udføres uden at genere huset beboere og uden at ændre tekniske installationer mv. Sammenlignet med indvendig isolering er det umiddelbart dyrere at isolere udvendigt, men ser man på totalbudgettet hvor facaderenoveringen regnes med, kan prisen være lavere.

Bygningsreglementet BR08
I BR08 skal en efterisoleret ydervæg have en U-værdi på 0,20.
Er ydervæggen af fx 350 mm massiv mursten, skal der opsætte mindst 175 mm isolering for at opfylde kravet. Vælger man at anvende en dårligere U-værdi skal det kunne dokumenteres, at det ikke er rentabelt at opfylde bygningsreglementets krav.

Fra byggeriogenergi.dk:
Anbefaling til isoleringstykkelse ved
efterisolering
Letbeton
Minimum: 200 mm isolering + sokkelisolering
Lavenergi: 300 mm isolering + sokkelisolering
Mursten
Minimum: 125 mm isolering + sokkelisolering
Lavenergi: 225 mm isolering + sokkelisolering

Fordele
• Mindre varmetab gennem ydervæggene
• Bedre økonomi pga. lavere varmeregning
• Varmere overflader og mindre træk
• Øget komfort og bedre indeklima
• Lavere CO2-udledning
• Udvendig efterisolering giver mulighed for at ændre facadens udtryk

Udførelse
Efterisolering af ydervæggen bør foretages under hensyntagen til husets arkitektur. Her tænkes der især på beklædningen, der anvendes uden på isoleringsmaterialet. Ved tagfoden må efterisoleringen ikke forhindre ventilationen af tagkonstruktionen, og
ved soklen skal ydervægsbeklædningen have udvendigt
fremspring i forhold til sokkelisoleringen.

Sokkelisolering
Hvis soklen isoleres samtidigt, skal dette udføres først. Langs det eksisterende fundament/soklen efterisoleres med terrænisolering i mindst 600 mm dybde under jordniveau og med en tykkelse tilpasset den nye efterisolering af ydervæggen. Efterisoleringen af soklen udføres efter isoleringsproducentens montagevejledning. Se også Videncentrets energiløsning: “Efterisolering af sokkel”.

Beklædning med træ eller andet let materiale
På den eksisterende ydervæg opbygges en bærende konstruktion til den nye isolering og ydervægsbeklædning. Isoleringen skal bestå af mindst to isoleringslag med forskudte samlinger. Hvis ydervægsbeklædningen er diffusionstæt, skal der være en ventilationsspalte mellem isoleringslaget og ydervægsbeklædningen. Er beklædningen diffusionsåben, kan den opsættes direkte på isoleringslaget.

Pudset facade
Alternativt kan der anvendes et efterisoleringssystem med stiv isolering fastholdt med dyvler og afsluttet med puds. Såfremt der anvendes et isoleringsprodukt specielt udviklet til efterisolering og pudsning af ydervægge, udføres arbejdet efter  isoleringsproducentens montagevejledning.