Soldaterne kommer – ihvertfald lige tre af dem
Jaja – i dag var det søndag… En højhellig søndag, men alligevel havde både Jem og Fix og Harald Nyborg åbent.
Vi købte tre soldater (forskallingsstøtter) i Harald Nyborg, og osede nogle priser i Jem og Fix på diverse Reglar, vinkelbeslag, forskallingsbrædder, lægter, styrolit og rionet. Eller sagt på en anden måde…
Jeg, Tom Frank Christensen, osede priser og – Berit Selbach Christensen – brugte penge. Der skal vel også være balance i tingene 🙂
Dernæst tog vi ud til huset, fandt en halv fordrukken Thor som havde fået en øl for meget i går til en fest 😛 men som dog stadig var lidt frisk – i ihvertfald efter forholdene ganske frisk 😀
Thor og jeg fik gravet en del murbrokker væk, fandt frem til kælder trappen igen og lavede et par huller i loftet til to soldater – samtidig satte vi den tredie under en bjælke hvor det så ud som om den kunne være til lidt nytte *GG*

Jeg tog også lige et par billeder af vores egen brønd. Åbenbart var det i 1890 super moderne at have en brønd inde i huset, nede i en kælder – så man ikke havde så forfærdeligt langt til brønden når der skulle laves mad osv.
Vores brønd kan faktisk forsyne det meste af Kvols by med vand, ihvertfald ude på vejen – der kan vi lave vores egen lille soppepøl. Pumpen i kælderen kan levere 10 liter vand på 15 sekunder, igår stod den og kørte non stop i et par timer. Kælderen er nok fugtig – men det er huset som sådan ikke – dog skal jeg lige have ringet til Teknisk Forvirring i morgen mandag og høre dem om jeg ikke kan lave det dræn der er skudt under vejen om til plastik – gerne inden vi dækker hele kælderen til igen.
En af de tidligere ejere havde brugt denne brønd til at vande sine kreaturer med efter der var blevet ført byvand ind i huset – så den har været i brug indenfor de sidste årtier. Dette ved hjælp af en lang slange og en pumpe.
Endvidere har vi fra en nabo hørt at udløbet / drænet fra brønden, for nogen år siden – blev dækket til af Viborg Kommune ved et uheld, og det resulterede i at hele krybekælderen var fyldt med vand dengang. Det vil vi meget gerne undgå kan ske igen, hvorfor vi vil være helt sikker på at Kommunen er klar over fremad – at udløb fra skrænten og dræn fra vores hus – er ned under vejen.
Måske vi skal etablere Kvols Kildevand?
- Kvols Kildevæld